Flygtningenævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsen afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra […], Sarpol-e Zahab, Iran. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han har støttet KDPI-medlemmer ved at hjælpe sin far med at smugle tre KDPI-medlemmer ud af Iran. Ved en tilbagevenden til Iran frygter ansøgeren at blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ansøgeren og hans far omkring [sommeren] i 2015 befandt sig ude på marken, da en ældre mand henvendte sig til ansøgerens far. Manden bad faren om hjælp, fordi han kendte området, og idet manden formodede, at faren tidligere havde hjulpet andre på samme måde. Ansøgerens far aftalte med manden, at de skulle mødes igen på marken, når det var blevet mørkt. Den ældre mand kom tilbage til marken omkring midnat med to andre mænd. Ansøgeren havde ikke set mændene før, og han ved ikke om faren kendte dem i forvejen. Ansøgeren og faren skulle hjælpe de tre mænd illegalt ud af Iran til Irak. Ansøgeren ved ikke, hvorfor de skulle udrejse illegalt, og han ved heller ikke, om faren kendte til årsagen. De bevægede sig alle fem mod grænsen, og da de havde gået omkring en halv time, blev de beskudt af de iranske myndigheder. Først blev der affyret varslingsskud, og de blev anråbt at stoppe. De stoppede ikke, men vendte rundt og begyndte at løbe væk. Ansøgerens far og en af de tre mænd blev ramt af skud. Ansøgeren flygtede op i bjergene sammen med de to resterende mænd. Efter omkring en times flugt fortsatte de to mænd i retningen mod grænsen til Irak. Ansøgeren fortsatte til landsbyen […], hvor hans bekendte [A] boede. Ansøgeren ankom omkring daggry til [landsbyen], hvor han opholdt sig i tre dage. I løbet af de tre dage fik ansøgeren [A] til at tage hjem til ansøgeren mor for at se, hvad der skete. [A] tog afsted den første dag, og vendte tilbage samme aften. Han kunne fortælle, at politiet havde omringet familiens hus, og at de ledte efter ansøgeren. Den efterfølgende dag tog [A] igen hjem til ansøgerens families hus, og samme eftermiddag vendte han tilbage med ansøgerens mor, der fortalte, at ansøgerens far ikke var vendt hjem, og at hun frygtede, at ansøgeren ville lide samme skæbne. Ansøgerens mor opfordrede ham til at udrejse af Iran. Ansøgeren og hans familie ved fortsat ikke, hvor hans far befinder sig. På tredjedagen udrejste ansøgeren af Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgerens forklaring har været udetaljeret, og det overordnede indtryk har været, at forklaringen ikke er selvoplevet. Ansøgeren har således ikke – selv om han er udspurgt herom under nævnsmødet -kunnet supplere eller uddybe detaljer i hændelsesforløbet, og han har ikke kunnet forklare, hvorledes hjælpen nærmere var planlagt, og hvad hans opgave var, herunder hvorfor ansøgerens far ikke kunne hjælpe de pågældende over grænsen alene. Hertil kommer, at der har været flere divergenser på centrale punkter i ansøgerens forklaring, herunder om han så eller ikke så nogen blive skudt, og om han havde kendskab til, om faren tidligere havde hjulpet KDPI-medlemmer over grænsen. Flygtningenævnet finder, at forklaringen om, at bopælen allerede var omringet den næste dag, og at ansøgeren skulle være identificeret af myndighederne, ikke er sandsynlig. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt vennen, [A], talte med ansøgerens mor, da han opsøgte ansøgerens bopæl første gang samme dag, hvor ansøgeren var kommet til [A]s bopæl. Det er endvidere usandsynligt, at ansøgerens mor skulle være fulgt med [A] til dennes bopæl allerede 2. dagen efter episoden, hvor ansøgerens bopæl efter det oplyste har været overvåget. Nævnet har været opmærksomt på, at ansøgeren er analfabet, men dette kan efter nævnets vurdering ikke forklare de anførte problemer i ansøgerens forklaring. Ansøgerens oplysninger om, at hans fars lig er blevet afleveret på bopælen omkring oktober 2016, er ikke dokumenteret og kan ikke føre til en anden vurdering. Under disse omstændigheder har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Iran/2017/48/AKM
