Flygtningenævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig ansøger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk azari tyrker fra Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet af myndighederne eller dræbt af sin far, idet ansøgeren er homoseksuel. Ansøgeren frygter endvidere at blive fængslet, idet han er undsluppet en fængselsdom. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far opdagede, at ansøgeren var homoseksuel, idet viceskoleinspektøren opdagede ansøgeren og ansøgerens daværende kæreste, [A], mens de kyssede hinanden. Ansøgeren har oplyst, at faren straffede ham hårdt og som konsekvens af farens behandling over en årrække, løb ansøgeren hjemmefra, da han var 17 år. Ansøgeren fik et job i en stofbutik i [basar], hvor han ligeledes sov om natten. Ansøgeren tog kontakt til det homoseksuelle miljø i et hjørne af [park] i Teheran. Ansøgeren blev inviteret til fest, hvor der var alkohol og narkotika. Politiet kom og anholdt alle gæsterne. Ansøgeren og de øvrige gæster blev stillet for en undersøgelsesret, hvor ansøgerens far angiveligt overtalte værten ved festen til at udpege ansøgeren, som værende den, som havde medbragt narkotika og alkohol til festen. Ansøgerens far overtalte endvidere angiveligt dommeren til, at ansøgeren skulle afsone en fængselsstraf. Efter seks måneder i fængsel fik ansøgeren via en anden indsat, [A], kontakt til en mand, [B]. [B] udstedte et falsk skøde, som blev stillet som kaution for ansøgerens løsladelse frem til, hans sag skulle begynde. Ansøgeren valgte at udrejse illegalt af Iran ti dage efter løsladelsen. Ansøgeren har i forbindelse med behandlingen af sin asylsag tilkendegivet, at han er begyndt at udvise interesse for Jehovas Vidner. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Over for nævnet har ansøgeren navnlig henvist til omstændighederne i forbindelse med sin deltagelse i en fest, hvor der blev serveret alkohol og var narkotika i omløb, og den efterfølgende arrestation, varetægtsfængsling og domfældelse. Nævnet finder imidlertid, at ansøgerens forklaring herom fremstår usandsynlig og bygger på formodninger, navnlig for så vidt angår spørgsmålet om hans fars inddragelse i konflikten i forhold til myndighederne. Det er i den forbindelse også indgået i nævnets vurdering, at ansøgeren ikke har kunnet give nærmere oplysninger om faderens erhverv og mulighederne for via dette erhverv at påvirke de retlige myndigheder, ligesom ansøgerens oplysninger om faderens erhvervsmæssige forhold i øvrigt fremstår udbyggende og afglidende. Ansøgeren har i forbindelse med sagens behandling oplyst, at faderen har været ansat i forsvarsindustrien, efterretningstjenesten og retsmyndighederne – og senest i nævnet i dag forklaret, at oplysningen om, at faderen var ansat i forsvarsindustrien, var et dække. Oplysningerne om omstændighederne i forbindelse med at ansøgeren fik udstedt et falsk kautionsskøde fremstår også usandsynlige og uunderbyggede, ligesom det for nævnet fremstår bemærkelsesværdigt, at ansøgeren ventede i flere måneder med at søge oplyst resultatet af den dom, der blev afsagt over ham. Herefter, og i øvrigt under henvisning til de divergenser i de afgivne forklaringer, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse, har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han befinder sig i en situation, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Den omstændighed, at ansøgeren har forklaret, at han har oplyst det samme asylmotiv over for FN-myndighederne i Tyrkiet kan ikke føre til en anden vurdering. Nævnet finder heller ikke grundlag for at udsætte eller hjemvise sagen med henblik på indhentelse af akter fra FN’s sagsbehandling i Tyrkiet. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Iran/2017/45/AKM
