Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan af trosretning fra […], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller henrettet, da han i sin netcafé i Iran har solgt og delt CD’er med religiøst materiale, og fordi han har drevet en blog, hvor han skrev om yarsanernes situation i Iran. Ansøgeren har siden 2007 drevet en netcafé, hvor han solgte CD’er med religiøst materiale frem til sin udrejse. Ansøgeren solgte kun CD’er til folk, som han kendte, og han opbevarede primært CD’erne hjemme hos sig selv, men der var også nogle CD’er i ansøgerens forretning. Den [i efteråret] blev ansøgeren gjort bekendt med, at civile agenter havde lukket hans forretning, og myndighederne havde ifølge ansøgeren konfiskeret de CD’er, der lå i forretningen. Ansøgeren var ikke til stede i butikken, da den blev lukket, men blev orienteret om lukningen af sin bror. Ansøgeren fik derefter sin familie til at hente sit pas og papirer, så han kunne udrejse af Iran. Ansøgeren har også drevet en blog, hvor han skrev om yarsanernes situation i Iran. Bloggen indeholdt indlæg om unge yarsan-mænd, som begik selvmord, samt om den generelle forskelsbehandling af kurdere og yarsanere i Iran. Ansøgeren drev bloggen i omkring otte-ni måneder efter oprettelsen i 2011. Det var kun ansøgeren, der skrev indlæg på bloggen. Bloggen blev lukket en uge før, at ansøgerens forretning blev lukket. Ansøgeren havde brugt sin private computer, som stod i forretningen, til at skrive blogindlæg, og selvom der ikke var oplysninger om hans identitet på bloggen, mener ansøgeren, at myndighederne sporede ham via hans IP-adresse på computeren. Efter ansøgerens udrejse af Iran har myndighederne afleveret tilsigelser på familiens bopæl. Ansøgeren tror, at tilsigelserne omhandler hans aktiviteter i netcaféen og på webloggen. Den første tilsigelse er fra [vinteren] 2012 og den anden tilsigelse blev afleveret i [vinteren] 2013. Endvidere har ansøgeren efter sin udrejse oprettet en profil på Facebook, som han har benyttet til at dele religiøst materiale og billeder på. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren er yarsan af trosretning. Nævnet kan ikke lægge den øvrige del af ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker overordnet, at det må anses for bemærkelsesværdigt, at ansøgeren har opbevaret materiale om yari på sin computer i caféen, hvor myndighederne kom på kontrol. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren er udrejst legalt af Iran på eget pas. Nævnet har derudover lagt vægt på, at ansøgerens bror, [B1], under sin asylsag har oplyst, at ansøgeren udrejste for at finde arbejde, da han havde svært ved at tjene penge i Iran, at han gerne ville til Europa, og at han ikke havde konflikter i Iran. Nævnet har tillige lagt vægt på, at ansøgeren først flygtede, da myndighederne angiveligt havde lukket hans forretning, og ikke, da ansøgerens blog blev lukket en uge tidligere. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren på intet tidspunkt har været anholdt eller fængslet. Flygtningenævnet bemærker herudover, at ansøgeren har forklaret divergerende om en række centrale forhold. Ansøgeren har således til sin oplysnings- og motivsamtale forklaret, at han har ført sin blog siden omkring 2007-2008 og frem til fem-syv dage inden sin udrejse, mens han senere i sin asylsamtale har oplyst, at han kun havde sin blog i otte-ni måneder. Endvidere har ansøgeren og hans bror, [B2], forklaret divergerende om, hvem der orienterede ansøgeren om, at hans butik var blevet ransaget, idet ansøgeren har forklaret, at han blev orienteret af sin bror, [B3], mens [B2] har forklaret, at det var ham, der orienterede ansøgeren. Ansøgeren har tillige forklaret divergerende om, hvorvidt og i givet fald hvornår hans bror, [B2], hjalp ham. Nævnet henviser tillige til bemærkningerne i ansøgerens brødres sager, der er sambehandlet med ansøgerens sag. Endelig har nævnet lagt vægt på, at de opslag på ansøgerens Facebook-profil, som har været forevist under nævnsbehandlingen, ikke indeholder andre oplysninger, end hvad der må anses for frit tilgængelige oplysninger i Iran, samt at ansøgeren ikke selv er identificerbar på billeder eller videoer. Herefter finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han inden sin udrejse havde et modsætningsforhold eller senere har bragt sig i et modsætningsforhold til de iranske myndigheder. Nævnet bemærker, at den omstændighed, at ansøgeren tilhører yari, ikke i sig selv kan føre til, at ansøgeren har ret til beskyttelse i Danmark. Herefter finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/44/MGO
