Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan af trosretning fra […], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske foreninger eller organisationer, men har deltaget i en eller to obligatoriske pro-regimedemonstrationer, hvor budskabet var ”død over USA”. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter henrettelse eller fængsling af myndighederne, fordi han har solgt materialer og uddelt bånd, der omhandler hans religion. Ansøgeren har i [sin hjemby] solgt cd’er, film, plakater og fotos sammen med sin bror, [B1]. De solgte både almindelige film og cd’er, men de solgte også religiøse cd’er, plakater og fotos fra yari. De almindelige film og cd’er lå ovenpå en dug, mens de illegale, religiøse varer lå under dugen. Ansøgerens bror, [B1], havde arbejdet som gadesælger i fem til seks år, og ansøgeren nåede at arbejde som gadesælger i omkring et år. Omkring [i foråret] 2015 blev ansøgeren opsøgt af det kommunale politi, som fandt de illegale varer. Politiet ville konfiskere ansøgerens varer, men han lovede at stoppe salget af de religiøse varer, og politiet lod ham beholde varerne. Politiet gav ansøgeren en advarsel og sagde, at han godt vidste, hvad der ville ske, hvis han gjorde det igen. Politiet noterede ikke ansøgerens navn og adresse, og der var flere gadesælgere, der fik en påtale af politiet ved denne lejlighed. Ansøgeren flyttede sit salgssted omkring 400 skridt væk fra det sted, hvor han stod før, og et par timer senere begyndte han at sælge både de almindelige cd’er og de religiøse varer igen. Da ansøgerens bror, [B1], kom og overtog boden fra ansøgeren, spurgte [B1], om ansøgeren havde skiftet plads, hvilket ansøgeren kunne bekræfte. [B1] vidste derfor, at ansøgeren havde haft problemer med politiet. [B1] sagde senere samme aften til ansøgeren, at de skulle til at være mere forsigtige. Ansøgeren og [B1] fortsatte dog med at sælge deres varer fra det samme sted, som de plejede. Omkring to og en halv måned inden ansøgerens udrejse, var han i parken med en ven. Parken lå omkring 100 meter fra ansøgerens bopæl. På ved hjem fra parken så ansøgeren en person kigge på ham fra en bil. Tæt på ansøgerens bopæl steg manden ud af bilen og sagde: ”det er hans bror”. Ansøgeren løb væk fra bilen, men blev indhentet af bilen, og ansøgeren slog personen, der steg ud af bilen, med sin albue, og det lykkedes derfor ansøgeren at slippe væk. Ansøgeren var sikker på, at det var efterretningstjenesten, der var efter ham, fordi de havde kørt i en civil bil, og fordi hans bror, [B1], havde en konflikt med dem. Ansøgeren er før denne episode blevet opsøgt af efterretningstjenesten tre gange, hvor de chikanerede og slog ham. Ansøgeren gemte sig i en anden bydel indtil næste morgen, hvor han tog hjem til sin fætter. Ansøgeren opholdt sig hos fætteren i en uge, hvorefter han fik fat i sine personlige dokumenter og tog til Teheran, hvor han var i fire dage. Ansøgeren mødtes herefter med sin bror, [B1], og de udrejste begge legalt af Iran til Tyrkiet med fly den [i efteråret] 2015, hvor de i Tyrkiet mødtes med deres bror og herefter rejste til Europa. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren er yarsan af trosretning. Flygtningenævnet kan ikke lægge den øvrige del af ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og hans brødre har forklaret divergerende om en række centrale forhold. Ansøgerens bror, [B1], har oplyst, at familien blev opsøgt af myndighederne på deres bopæl, mens ansøgeren har oplyst, at familien ikke blev opsøgt på bopælen. Ansøgeren og hans bror, [B1], har forklaret forskelligt om, hvor de gemte de religiøse cd’er. Ansøgeren har forklaret, at de blev gemt under en dug, hvor andre cd’er lå ovenpå, og [B1] har oplyst, at cd’erne stod gemt på forældrenes tag. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren er udrejst legalt på eget pas, og at han udrejste sammen med sin bror, [B1], kort tid efter, at deres bror, [B2], havde fået opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet henviser i øvrigt til begrundelserne i ansøgerens to brødres sager, der er sambehandlet med ansøgerens sag. Herefter finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han inden sin udrejse havde et modsætningsforhold eller senere har bragt sig i et modsætningsforhold til de iranske myndigheder. Nævnet bemærker, at den omstændighed, at ansøgeren tilhører yari, ikke i sig selv kan føre til, at ansøgeren har ret til beskyttelse i Danmark. Herefter finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/42/MGO
