Nævnet meddelte i januar 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og har tidligere oplyst at være sunni muslim fra […], Iran. Ansøgeren har været medlem af Kurdiske Demokratiske Parti (KDP). Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter forfølgelse af de iranske myndigheder, herunder at blive henrettet, idet han har været politisk aktiv for det Kurdiske Demokratiske Parti (KDP). Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter myndighederne, fordi han har talt nedsættende om militæret, imens en højtstående militærperson ved navn […] overhørte dette. Endelig har ansøgeren henvist til, at han er konverteret til kristendommen i Danmark, hvorfor hanfrygter de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han i en periode på mellem to og tre år inden sin udrejse af hjemlandet har været medlem af KDP. Ansøgerens politiske aktiviteter har bestået i at være medlem af en hemmelig celle, hvor han omkring fire til seks gange om året havde til opgave at uddele løbesedler og sprede partiets budskab. [I efteråret] 2015 besøgte ansøgeren en butik, som lå ved siden af ansøgerens arbejde. En højstående person fra den iranske efterretningstjeneste ved navn […] kom ind i butikken for at bestille mad til sine medarbejdere, og på vej ud af butikken sagde ansøgeren til indehaveren, at ”de spiser folkets blod”. Herefter tildelte […] ansøgeren slag og truede ham med, at han ville gøre livet svært for ham. Dagen efter overfaldet fik ansøgeren af sin brors ven at vide, at personer fra efterretningstjenesten havde været på ansøgerens bopæl for at anholde ham. Ansøgerens søster var hjemme, men hun oplyste ikke, hvor ansøgeren opholdt sig. Personerne beslaglagde ansøgerens computer med KDP-propaganda, et kurdisk flag og et kort over Kurdistan. Næste dag opsøgte personer fra efterretningstjenesten ansøgerens fars butik, hvor de spurgte efter ansøgeren og sagde, at ansøgeren skulle melde sig hos efterretningstjenesten. [I efteråret] 2015 valgte ansøgeren at udrejse af Iran. I [sommeren] 2016 har ansøgerens familie oplyst ansøgeren om, at personer fra efterretningstjenesten har opsøgt ansøgerens fars butik, hvor de har spurgt til ansøgerens aktiviteter for KDP samt opfordret til, at ansøgeren melder sig hos myndighederne. Ansøgeren har videre til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han under sit ophold i asylcenteret Tranum er begyndt at deltage i en gruppe for unge kristne, som regelmæssigt deltager i gudstjenester i kirken. Ansøgeren har fremlagt en udtalelse [fra efteråret] 2016 fra sognepræst […], som blandt andet bekræfter ansøgerens oplysninger om, at ansøgeren efter overflygtning til asylcenter Tranum har deltaget regelmæssigt i gudstjeneste og bibelundervisning, samt at ansøgeren er blevet en del af en kristen gruppe, der regelmæssigt samles til bøn og bibelstudium på eget initiativ. Det fremgår videre, at dåben er sket efter ansøgeren havde udtrykt ønske herom, og at det for gruppen af disse unge kristne gælder, at de ikke kan undgå at være meget synlige og bevidste om, at dåben kan få konsekvenser for dem, både hvis de får tilkendt asyl eller i tilfælde af afslag på asyl. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv vedrørende konversionen til grund. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren er blevet døbt [i efteråret] 2016, men at han til asylsamtalen [i efteråret] 2016 ikke har omtalt sin interesse for kristendommen og sin kommende dåb, men derimod angivet, at han var sunni muslim og i den forbindelse oplyst, at han ikke følte sig som muslim, ligesom han under en tidligere samtale har angivet, at han ikke var interesseret i kristendommen, og at han ikke overvejede at konvertere. Det forekommer i den forbindelse mindre sandsynligt, at han ikke ved sin sidste samtale oplyste om sin interesse for kristendommen, når samtalen faldt på hans forhold til sin religion. Flygtningenævnet bemærker hertil, at ansøgeren under nævnsmødet var i stand til at redegøre for diverse kristne højtider og begreber, men at hans forklaring herom fremstod som mekanisk udenadslære, idet han ikke samtidig var i stand til at redegøre overbevisende for sin egen indre overbevisning eller for, hvad kristendommen betød for ham samt for, hvordan han udlever sit kristne liv. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgerens konversion ikke fremstår som reel. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han risikerer forfølgelse i Iran på grund af sin konversion. Den omstændighed, at ansøgeren har fremlagt en udtalelse om sin dåb og kristne overbevisning fra præsten i sin kirke kan på ovennævnte baggrund ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet lægger imidlertid ansøgerens forklaring om sit asylmotiv vedrørende tilknytningen til KDP til grund. Flygtningenævnet lægger således ansøgerens detaljerede og konsistente forklaring om aktiviteterne for KDP og konflikten med en myndighedsperson i den anledning til grund. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgerens forklaring er understøttet af bilag i sagen og af hans dokumenterede fortsatte aktiviteter for KDP i Danmark. Det lægges således til grund, at ansøgeren er medlem af KDP, og at han har uddelt propagandamateriale for KDP i Iran, ligesom det lægges til grund, at en myndighedsperson overhørte ham udtale sig kritisk om styrets forfølgelse af kurderne, hvorefter myndighedspersonen overfaldt ham og efterfølgende ransagede hans hjem, hvor der blev fundet materiale, som knytter ham til KDP. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor [ansøgeren] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2017/40/DMO
