Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra [x], Kermanshah. Ansøgeren har været aktiv for det kurdiske parti KDP i et år i perioden 2014 til 2015. Ansøgeren er oprindeligt sunnimuslim af trosretning, men har efter sin indrejse i Danmark fået interesse for kristendommen. Ansøgeren går i kirke i [z] og ønsker at blive døbt, men han afventer afgørelsen på sin asylsag. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, idet han har været politisk aktiv for KDP. Endvidere frygter ansøgeren sin fætter, [A]. Ansøgeren ønsker ikke at påberåbe sig sin interesse for kristendommen som asylmotiv. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i 2013 i forbindelse med sit arbejde rejste til Erbil, Irak. I Erbil mødte ansøgeren en person ved navn [B], som han faldt i snak med, og de aftalte, at ansøgeren skulle besøge [B], når ansøgeren igen kom til Irak. Ansøgeren mødtes med [B] fire til fem gange og under deres tredje møde, begyndte [B] at snakke om politik. [I sommeren] 2014 inviterede [B] ansøgeren på besøg i sit hjem. Under besøget, hvor tre af [B’s] venner også var til stede, spurgte [B], om ansøgeren havde lyst til at samarbejde med dem i deres arbejde for KDP. Ansøgeren indvilligede på betingelse af, at han ikke skulle begå mord eller andre kriminelle forhold. [B] spurgte ansøgeren, om han kunne skaffe oplysninger på wahabister i byen [y], hvilket ansøgeren svarede bekræftende på. I løbet af 30 til 35 dage skaffede ansøgeren 12 navne på wahabister i [y]. Efterfølgende hjalp ansøgeren [B] med at skaffe navne på narkotikahandlere, en embedsmand og andre personer i [y], som behandlede befolkningen dårligt. I foråret 2015 spurgte [B] ansøgeren, om han ville uddele politisk materiale, hvilket ansøgeren ligeledes indvilligede i. Ansøgeren uddelte politisk materiale for KDP seks gange. Ansøgeren blev på et tidspunkt kontaktet af sin fætter, [A], som arbejder for efterretningstjenesten. [A] oplyste, at efterretningstjenesten var blevet opmærksom på ansøgerens aktiviteter for KDP. Ansøgeren blev samme dag kontaktet af sin ægtefælle, der fortalte, at myndighederne havde opsøgt deres bopæl, ligesom ansøgeren blev kontaktet af sin nevø, der oplyste, at han havde set myndighederne opsøge ansøgerens forældres bopæl. Ansøgeren udrejste herefter af Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, da ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende og udbyggende. Flygtningenævnet har navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om omfanget af sit politiske arbejde. Under asylsamtalen [i foråret] 2017 og under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han begyndte med at skaffe oplysninger på narkotikahandlere, en embedsmand og andre personer i [y], som behandlede folk dårligt, hvilket ansøgeren ikke har oplyst om i asylansøgningsskemaet eller til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016. Endvidere har ansøgeren forklaret divergerende om den episode, der førte til, at ansøgeren udrejste af sit hjemland. I asylansøgningsskemaet har ansøgeren oplyst, at han var i færd med at uddele politisk materiale om natten, da han blev eller blev gjort opmærksom på, at politiet og efterretningstjenesten fulgte efter ham. Han formåede at slippe væk og fik advaret to venner, hvorefter de flygtede. Til asylsamtalen [i foråret] 2017 og under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han blev ringet op af sin fætter, der oplyste, at myndighederne var blevet bekendt med ansøgerens politiske aktiviteter, og at ansøgeren tog hjem til sine forældre for at destruere det politiske materiale, han havde liggende der. Ansøgerens nevø så to myndighedsbiler og advarede ansøgeren, hvorefter han flygtede. Flygtningenævnet finder, at de fremhævede divergenser ikke kan forklares med sprogproblemer, særligt henset til at de fremhævede divergenser ikke blot består af enkelte ord, men at der er tale om beskrivelser, der indgår i en sammenhængende forklaring. Ved vurderingen af ansøgerens troværdighed har Flygtningenævnet tillige inddraget den omstændighed, at ansøgerens forklaring om tidspunkterne for de enkelte episoder fremstår usammenhængende. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret udetaljeret og til dels undvigende, og at forklaringen derved ikke fremstår selvoplevet. Flygtningenævnet tilsidesætter på den baggrund ansøgerens forklaring om sit asylmotiv som konstrueret og utroværdig. På den baggrund har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren har for Flygtningenævnet ikke ønsket at påberåbe sig sin interesse for kristendommen som asylmotiv. Henset til, at ansøgeren ikke er konverteret til kristendommen, og da ansøgeren har forklaret, at han ved en tilbagevenden til Iran vil holde sin indre overbevisning skjult og ikke vil missionere, finder nævnet, at ansøgerens interesse for kristendommen ikke giver grundlag for asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/369/JEA.
