Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Ramadi, Irak. Ansøgeren har sympatiseret med Kurdistan Freedom Party (PAK). Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at blive henrettet eller fængslet på livstid af de iranske myndigheder, fordi han er kurder, og fordi han har udført politiske aktiviteter for PAK. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han uddelte materiale med politisk indhold, herunder aviser, løbesedler og CD’er, til kurdere i byen Sarpol-e Zahab i Iran. Ansøgeren uddelte materiale omkring 100 gange i løbet af en periode på seks måneder, forud for sin ankomst til Danmark i [efteråret] 2015. Ansøgeren har videre oplyst, at hans hjem blev opsøgt af den iranske efterretningstjeneste to gange. Efterretningstjenesten ledte efter ansøgeren, men han var ikke til stede nogen af gangene. Første gang efterretningstjenesten kom, beslaglagde de det politiske materiale, ansøgeren havde liggende i hjemmet, og de tog ansøgerens mor med til deres kontor og udsatte hende for vold. Da ansøgeren blev bekendt med efterretningstjenestens ransagning, skjulte han sig fire til fem dage i [en mindre by]. Anden gang efterretningstjenesten opsøgte ansøgerens bopæl, ransagede de familiens hjem og chikanerede hans mor. Ansøgeren udrejste herefter af Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om flere væsentlige forhold, herunder om hvorvidt han var medlem af PAK, eller om han alene var sympatisør. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring for nævnet om omfanget af det materiale han fik udleveret af Jalal, herunder antallet af gange han fik udleveret materiale, ikke fremstår konsistent. Herudover har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvordan han har uddelt materialet, idet han har forklaret, dels at han kun har afleveret materiale til private hjem, dels at han har givet materiale personligt til folk, når der ikke var andre til stede på gaden, og at han præsenterede sig og fortalte, at der var tale om materiale vedrørende kurdere. Under disse omstændigheder har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han har behov for international beskyttelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. De påberåbte tolkeproblemer kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/363/CHA
