Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder fra [by], Azerbadjan, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive tvangsrekrutteret til Syrien af de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han blev tilbageholdt af politiet. Ansøgeren blev først løsladt, da han fire dage efter skrev under på, at han ville lade sig rekruttere til Syrien, hvor han skulle deltage i kampene ved fronten for det syriske regime. Ansøgeren har til støtte herfor endvidere oplyst, at han er blevet chikaneret af de iranske myndigheder, idet han er kurder, og idet ansøgerens afdøde far var aktiv for Kurdistans Demokratiske Parti. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom centrale dele af ansøgerens forklaring ikke forekommer sandsynlig. Flygtningenævnet har navnlig lagt vægt på, at ansøgeren ikke har oplyst om det nu påberåbte asylmotiv i asylskemaet af [efteråret] 2015, hverken i detaljer eller generelle træk, idet ansøgeren alene har henvist til de generelt dårlige forhold for kurdere samt farens baggrund. Ansøgeren har i den forbindelse forklaret divergerende om, hvorfor han ikke har oplyst om sit asylmotiv i asylskemaet. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han af frygt for det danske politi ikke skrev om sit asylmotiv, hvilket han ikke har oplyst om tidligere under samtalerne med Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende vedrørende oplysningerne givet til politiet. Under asylsamtalen [i sommeren] 2016 har ansøgeren indledningsvis forklaret, at han blev sur og chokeret og fortalte politiet, at han ikke ville til Syrien, mens ansøgeren senere i samtalen har forklaret, at han efterfølgende fortalte politiet, at han gerne ville af sted. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han grinede til politiet, da han sagde, at han ikke ville af sted, selvom han mente det alvorligt. Endvidere finder Flygtningenævnet, at det ikke forekommer sandsynligt, at politiet løslod ansøgeren med besked om, at han ville blive hentet 15 dage senere, særligt henset til at politiet mistænkte ham for at være medlem af KDP, og at ansøgeren ikke ønskede at rejse til Syrien og deltage i krigen. Ved vurderingen af ansøgerens asylmotiv har Flygtningenævnet derudover lagt vægt på, at det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at de iranske myndigheder rekrutterer shiamuslimske pakistanere, afghanere og irakere til at deltage som lejesoldater på regimesiden i krigen i Syrien, og at der ikke ses indikationer for, at det iranske styre sender de iranske værnepligtige til krigen i Syrien. Der henvises til ”BBC News, Syria War: The Afghans sent by Iran to fight for Assad, 15. April 2016” og Migrationsverket, Lifos, 2015, Temarapport: Afghaner i Iran, 17 November 2015. I den forbindelse har Flygtningenævnet endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om baggrunden for de 15 dage. Til asylsamtalen [i sommeren] 2016 har ansøgeren forklaret, at han ikke selv forstod, hvorfor politiet løslod ham, mens han under nævnsmødet har forklaret, at man altid får 15 dages varsel, uanset om man indkaldes til at aftjene værnepligt eller skal sendes i krig. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sin familie og familiens aktiviteter for KDP. Under samtalerne med styrelsen har ansøgeren oplyst, at han har to brødre og to farbrødre i Iran samt en fætter i Irak. For nævnet har ansøgeren oplyst, at han også har en faster samt endnu en fætter ved navn [A], og at denne fætter er aktiv for KDP. For nævnet har ansøgeren fremlagt en artikel, dateret [foråret] 2017, fra National Council of Resistance of Iran (NCRI), hvori der blandt andet omtales en person ved navn [A]. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv i det hele må forkastes som konstrueret og utroværdig. Flygtningenævnet bemærker, at det under sagen fremlagte dokument vedrørende ansøgerens støtte til KDP ikke kan tillægges betydning ved vurderingen af ansøgerens asylmotiv, særligt henset til at ansøgeren stedse har fastholdt, at han hverken er eller har været politisk aktiv. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/36/JEA
