Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra […], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har oplyst, at han er tilhænger af religionen yarsan (ahl-e haqq). Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel eller blive fængslet på livstid af de iranske myndigheder, fordi han har fremsat ytringer imod islam og styret, da han gjorde militærtjeneste. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han en sen eftermiddag i slutning af sin militærtjeneste i 2015 talte med sin soldaterkammerat […] om sin religion. Ansøgeren fortalte sin kammerat, at yarsan var en religion, som var opstået før islam.
Dagen efter blev ansøgeren bedt om at henvende sig til den centrale grænsevagtstation […] i […]. Efterretningstjenesten Hefazate Etlaat var til stede, og de fortalte ansøgeren, at han havde været i gang med at forkynde yarsan-religionen. Ansøgeren benægtede. En person fra efterretningstjenesten afspillede ansøgerens samtale med [soldaterkammeraten] for ham. Det gik op for ansøgeren, at [soldaterkammeraten] havde optaget deres samtale på sin mobiltelefon. Efterretningstjenesten mente, at ansøgeren havde hjernevasket de andre menige soldater. Ansøgeren blev tilbageholdt og herefter varetægtsfængslet. Ansøgeren blev ført til arresthuset, hvor der var tre personer, to i jakkesæt og en i ørkenuniform, som afhørte ham i en til to timer. Ansøgeren blev under afhøringen beordret til at barbere sit overskæg af. Ansøgeren blev holdt fast, og de to mænd i jakkesæt barberede hans overskæg af. Ansøgeren fik opfattelsen af, at der var tale om diskrimination af kurdiske borgere. Efter ansøgeren havde fået barberet sit overskæg af, kunne han gå alene tilbage til sin post. På sin vej tilbage ringede ansøgeren til sin ven […]. Ansøgeren overvejede kort, om han skulle melde sig ind i et parti, som understøttede kurdernes rettigheder. [Vennen] fik ansøgeren overbevist om, at han ikke skulle mede sig ind i noget parti. Ansøgeren havde lyst til at hævne sig, så da han kom tilbage til sovesalen om aftenen, skrev han en meddelelse, som han lagde på midten af sin seng. Ansøgeren ville provokere. Ansøgeren skrev ”død over muslimerne” og ”død over islam – død over den åndelige leder”. Ansøgeren brød sig ikke om det, der var sket, og havde derfor skrevet meddelelsen. Ansøgeren besluttede sig herefter for at forlade basen. Ansøgeren havde kendskab til hvor vagterne gik, og hvornår der var vagtskifte, så han stak af, mens der var vagtskifte. Ansøgeren udrejste herefter fra Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på en række centrale punkter har forklaret divergerende. Ved vurderingen af ansøgerens troværdighed har Flygtningenævnet ligeledes lagt vægt på, at ansøgeren for nævnet har svaret undvigende, og at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv på væsentlige punkter fremstår udetaljeret og ikke selvoplevet. Vedrørende divergenserne har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sin samtale med [soldaterkammeraten]. Til oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2015 har ansøgeren forklaret, at han og [soldaterkammeraten] begge gik i seng efter deres snak om yarsan. Til asylsamtalen [i foråret] 2016 har ansøgeren forklaret, at ansøgeren blev tilbage i sovesalen for at vente på sin næste vagt, mens [soldaterkammeraten] tog videre til sin næste vagt. Derudover har ansøgeren under nævnsmødet forklaret, at han havde flere samtaler med [soldaterkammeraten] i løbet af fire dage, mens han under samtalerne med Udlændingestyrelsen alene har forklaret om én samtale. Endvidere har ansøgeren forklaret divergerende om, hvornår og hvordan afhøringen af ham foregik. Til oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2015 har ansøgeren forklaret, at han først blev indkaldt til møde efter fem dage, mens han til asylsamtalen [i foråret] 2016 har forklaret, at han blev indkaldt dagen efter samtalen med [soldaterkammeraten]. Endvidere har ansøgeren forklaret divergerende om, hvem der barberede ansøgerens overskæg af, og om hvorvidt han var tilbageholdt i flere dage efter afhøringen. Ligeledes har ansøgeren forklaret divergerende om, hvor han tog hen, da han forlod basen. Til oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2015 har ansøgeren forklaret, at han tog direkte hjem til sin søster, mens han til asylsamtalen [i foråret] 2016 har forklaret, at han tog direkte til bjergområdet Dalahu. Ved vurderingen af divergenserne har Flygtningenævnet lagt vægt på, at de vedrører en relativt enkel begivenhed, der er en helt central del af ansøgerens asylmotiv. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren har et yderst begrænset kendskab til det våben, som ansøgeren angiveligt har modtaget våbentræning i under sin værnepligt. Flygtningenævnet tilsidesætter på den baggrund ansøgerens forklaring som konstrueret og utroværdig. Endelig finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold for tilhængere af religionen yarsan (ahl-e haqq) ikke i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/359/2017/JFN
