Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og uden religion fra landsbyen […], Sarpol-e Zahab, Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet eller fængslet af henholdsvis de iranske myndigheder eller peshmergaer fra Komala, idet han har nægtet at samarbejde med begge parter. Han har til støtte herfor oplyst, at efterretningstjenesten for omkring tre til fire år siden bad ansøgeren om at samarbejde med henblik på at skaffe oplysninger om lokale peshmergaer. Ansøgeren nægtede at indgå i dette samarbejde og blev som følge heraf opsøgt og tilbageholdt gentagne gange, herunder en længere tilbageholdelse på 40 dage. Sideløbende med ansøgerens konflikt med myndighederne, blev han opsøgt af peshmergaer som også ønskede at samarbejde med ham med henblik på at få oplysninger om de lokale myndigheder. Dette samarbejde nægtede ansøgeren ligeledes at indgå i og blev som følge heraf opsøgt og truet gentagne gange. Ved vurderingen af ansøgerens forklaring har Flygtningenævnet lagt til grund, at ansøgeren er analfabet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på en række centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom ansøgerens forklaring på centrale punkter ikke forekommer sandsynlig. Vedrørende ansøgerens påståede konflikt med den iranske efterretningstjeneste har Flygtningenævnet navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om myndighedernes henvendelser på ansøgerens bopæl. Til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 har ansøgeren forklaret, at han første gang blev opsøgt af to civilklædte og to uniformerede myndighedspersoner, og at de forlod bopælen, da ansøgeren nægtede at samarbejde med dem. Til asylsamtalen [i efteråret] 2016 og under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han blev opsøgt af tre civilklædte myndighedspersoner, og at han blev taget med til efterretningstjenestens kontor, der lå i landsbyen […], hvorfra han blev løsladt efter tre-fire timer. Endvidere har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om antallet af tilbageholdelser, idet ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen har oplyst om én tilbageholdelse, mens ansøgeren til asylsamtalen og under nævnsmødet har oplyst om fire tilbageholdelser. Derudover har ansøgeren under nævnsmødet forklaret, at han til sidst accepterede at samarbejde med efterretningstjenesten, hvilket han ikke har forklaret tidligere. Flygtningenævnet har endvidere tillagt det en vis betydning, at ansøgeren har forklaret divergerende om tidspunkterne for, hvornår han blev opsøgt. Ved vurderingen af ansøgerens troværdighed har Flygtningenævnet tillige inddraget den omstændighed, at ansøgerens forklaring derudover indeholder en lang række mindre divergenser og modstridende oplysninger, der dog ikke i sig selv ville kunne tillægges afgørende betydning. Vedrørende ansøgerens påståede konflikt med peshmergaerne har Flygtningenævnet navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvordan og hvor ofte ansøgeren blev opsøgt. Til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 har ansøgeren forklaret, at han kontinuerligt i en periode på seks-syv måneder blev opsøgt af peshmergaer, og at de adskillige gange sneg sig ind på ansøgerens bopæl om natten, hvorfor ansøgeren og ansøgerens far holdt vagt foran huset. Endvidere har ansøgeren forklaret, at konflikten med peshmergaerne startede ét år før ansøgerens udrejse. Til asylsamtalen [i efteråret] 2016 har ansøgeren forklaret, at han blev opsøgt fire gange, hvoraf kun en enkelt henvendelse foregik på bopælen, og at konflikten startede to år før ansøgerens udrejse. Flygtningenævnet finder, at de fremhævede divergenser ikke kan forklares med sprog- og tolkeproblemer, særligt henset til at de fremhævede divergenser ikke blot består af enkelte ord, men at der er tale om beskrivelser, der indgår i en sammenhængende forklaring. Endelig forekommer det ikke sandsynligt, at den iranske efterretningstjeneste henholdsvis peshmergaer har haft en så stor interesse i ansøgeren, særligt henset til ansøgerens baggrund. Ansøgeren er uprofileret og har aldrig udført politiske aktiviteter af nogen art, og ansøgeren har alene udført arbejde som fårehyrde i lokalområdet. Endvidere forekommer det ikke sandsynligt, at den iranske efterretningstjeneste skulle have truet ansøgeren med fængsel på livstid eller henrettelse, når ansøgeren udrejste legalt af Iran fra Teheran lufthavn ved brug af originalt nationalitetspas. Flygtningenævnet tilsidesætter på den baggrund ansøgerens forklaring om sit asylmotiv som konstrueret og utroværdig. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/358/2017/JFN
