Nævnet meddelte i november 2017 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske kurdere og yarsan fra Sarpol-e Zahab, Kermanshah, Iran. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter repressalier fra de iranske myndigheder, idet han ikke har efterlevet deres ønske om at spionere for dem. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hans far i 2006 blev anholdt, fordi han var en profileret person i lokalsamfundet, og fordi han nægtede at spionere for efterretningstjenesten. Ansøgerens far blev anklaget for politisk aktivitet og narkosmugling og blev i 2009 henrettet for disse forbrydelser. [I sommeren] 2013 blev ansøgeren første gang anholdt af efterretningstjenesten, som trængte ind i ansøgerens hjem og tog ham med sig. De krævede, at ansøgeren skulle give dem oplysninger om den kurdiske befolkning. Det samme skete for ansøgerens ægtefælles far, der blev skudt og dræbt i 1999. Ansøgeren nægtede at samarbejde med efterretningstjenesten, hvorfor de slog ham. Han blev efterfølgende løsladt. Siden har efterretningstjenesten på samme måde anholdt ansøgeren i sommeren 2014, vinteren 2014/2015 og igen i [foråret] 2015. Under hver anholdelse blev volden værre, idet ansøgeren hver gang nægtede at samarbejde med dem. Seneste anholdelse var [efteråret] 2015. Efterretningstjenesten har i alt opsøgt ansøgeren fem gange siden [sommeren] 2013. Under den seneste anholdelse underskrev ansøgeren et samtykke til at samarbejde med efterretningstjenesten. Ansøgeren og hans ægtefælle udrejste af Iran 12-13 dage senere. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter anholdelse, tortur og fængsling på baggrund af sin ægtefælles konflikt med de iranske myndigheder. Til støtte for sit asylmotiv har den kvindelige ansøger forklaret det samme som den mandlige ansøger. Flygtningenævnet kan lægge ansøgernes forklaringer til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgernes forklaringer har fremstået konsistente, og at ansøgernes forklaringer for nævnet har fremstået troværdige og selvoplevede. Flygtningenævnet lægger således til grund, at begge ansøgernes fædre er blevet forfulgt af de iranske myndigheder på grund af deres politiske aktiviteter, og at begge er blevet henrettet i den anledning. Nævnet finder på den baggrund, at den mandlige ansøger i lokalsamfundet må anses for at have en særlig patriotisk status og dermed er interessant for myndighederne at hverve til undergrundsarbejde, uanset at den mandlige ansøger ikke selv har været involveret i politiske aktiviteter. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at den mandlige ansøger har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor den mandlige ansøger opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Den kvindelige ansøger meddeles som konsekvens heraf tillige opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2017/355/SSM
