Nævnet meddelte i oktober 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er statsborger i Iran og etnisk kurder fra [landsby], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har i forbindelse med sin oprindelige asylsag under oplysnings- og motivsamtalen oplyst at være uden religiøst tilhørsforhold, mens han under en senere samtale har oplyst, at han tror på kristendommen, men ikke var klar til at konvertere. Ansøgeren har forud for sin genoptagelsesanmodning oplyst, at han er konverteret til kristendommen, og har som nyt asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran ikke vil kunne leve som kristen konvertit uden risiko for forfølgelse. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han efter sin indrejse i Danmark var nedtrykt, og at en asylansøger, som han mødte på [asylcenter 1], tog ham med til gudstjeneste i [kirke 1], hvor der var en iransk præst, og at han godt kunne lide det, han oplevede. I sommeren 2014 begyndte ansøgeren at komme i [kirke 2]. Ansøgeren begyndte at deltage i gudstjenester om søndagen, ligesom han modtog undervisning i kristendommen på et dåbsforberedende kursus med henblik på at lære mere om religionen. Herefter påbegyndte ansøgeren et egentligt undervisningsforløb, det såkaldte […]-kursus. [I efteråret] 2014 oplyste ansøgeren til sin tredje samtale med Udlændingestyrelsen, at han var begyndt at tro på kristendommen, og at han var begyndt at gå i kirke. Ansøgeren blev ultimo 2014 overflyttet til [asylcenter 2], hvorefter han begyndte at komme i [kirke 3]. Ansøgeren har udover at have delta-get i gudstjeneste om søndagen tillige uafbrudt deltaget i kirkens undervisning […] hver fredag. [I efteråret] 2015 påbegyndte ansøgeren parallelt med dette forløb dåbsundervisning, der foregik hver anden fredag. [I foråret] 2016 blev ansøgeren døbt. Efter dåben er ansøgeren forsat med at gå i kirke, ligesom han deltager i kirkekaffen efter gudstjenesterne og nogle gange fungerer som tolk, f.eks. i forbindelse med dåbsundervisning. Han har tillige været vidne til dåb. Efter at ansøgeren den [i sommeren] 2017 blev overflyttet til [asylcenter 3], har han været til undervisning samt gudstjeneste i [en frimenighed]. Ansøgeren har ydermere været på sommerlejr med [en højskole] i […] i 2015, 2016 og 2017, ligesom han har deltaget i andre kirkelige aktiviteter. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han ikke skjuler sin kristne tro, og at han har fået to personer til at gå i kirke, hvilket er endt med, at de begge er blevet kristne og døbt. Ansøgeren har fortalt sin familie i Iran om sin kristne tro, og hans hustru har som følge heraf begæret om skilsmisse. De blev skilt [i efteråret] 2016. Ansøgeren har som følge af sin konversion til kristendommen heller ikke længere tæt kontakt til sin familie i Iran, og hans far har slået hånden af ham og sagt, at han ikke længere er hans søn. Flygtningenævnets flertal kan lægge ansøgerens forklaring om sin konversion til grund. Flertallet har herved lagt vægt på, at ansøgeren allerede under samtalen i Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2014 har forklaret, at han troede på kristendommen, og at han kom i kirken. Det er bekræftet af erklæringer fra præst [A], Sognepræst [B] og sognepræst [C], at ansøgeren siden sommeren 2014 har deltaget i gudstjenester, kristendomsundervisning, dåbsforberedelse og andre kirkelige aktiviteter helt frem til mødet i nævnet, samt, at ansøgeren har deltaget i dåbsforberedelse af ca. et halvt års varighed, før han [i foråret] 2016 blev døbt. Flygtningenævnets flertal har videre lagt vægt på, at ansøgeren har udvist betydelig kendskab til den kristne tro og har forklaret overbevisende herom, ligesom han på en troværdig måde har forklaret om sin egen konversion. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forhold lægger Flygtningenævnets flertal således til grund, at ansøgeren reelt er konverteret til kristendommen, og at han fortsat vil leve som kristen ved en eventuel tilbagevenden til Iran. Efter det anførte må det antages, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet meddeler derfor [ansøgeren] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2017/349/MAD
