Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske kurdere og yarsan af trosretning fra […], Kermanshah-provinsen, Iran. An-søgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de frygter, at den mandlige ansøger ved en tilbagevenden til Iran vil blive fængslet og anklaget for at være spion af det iranske regime, fordi han har smuglet en række personer for en bekendt, [B]. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv oplyst, at den mandlige ansøger [i efteråret] 2015 gav tre ukendte personer et lift som en tjeneste for sin bekendte, [B], som arbejdede på det værksted, hvor den mandlige ansøger normalt fik serviceret sin bil. Fem-seks dage senere ransagede efterretningstjenesten ansøgernes bopæl. Den mandlige ansøger var ikke hjemme under ransagningen, da han var ude og transportere hø. Efter bopælen blev opsøgt, advarede den kvindelige ansøger den mandlige ansøger telefonisk, og den kvindelige ansøger tog ophold hos den mandlige ansøgers forældre, mens den mandlige ansøger tog ophold hos sin farbrors datter, [D]. Efter en uge hos henholdsvis svigerforældre og kusine udrejste ansøgerne sammen af Iran med deres søn. En måned efter ankomsten til Danmark har den mandlige ansøger modtaget oplysninger om, at efterretningstjenesten har opsøgt hans fars bopæl og meddelt, at hans far skulle udlevere ham. Efterretningstjenesten har yderligere opsøgt ansøgerens fars bopæl to-tre gange i perioden [foråret] til [efteråret] 2016. Ansøgerne frygter også, at den mandlige ansøger bliver fængslet på livstid og straffet hårdt af det iranske regime, da hans far var kendt af regimet og underlagt meldepligt på grund af farens afdøde brors ukendte konflikt med regimet. Farbrorens konflikt med myndighederne resulterede i, at han døde i 1998. Ansøgerens far har tidligere forsøgt at opklare, hvorfor farbroren døde, og ansøgeren frygter derfor at blive betragtet som modstander af regeringen, fordi faren længe har været under regimets opsyn. Endvidere har ansøgerne henvist til, at de frygter at blive fængslet af de iranske myndigheder som følge af deres illegale udrejse, hvis de vender tilbage til Iran. Flygtningenævnets flertal finder, at den mandlige ansøgers forklaring om sit asylmotiv ikke kan lægges til grund. Flertallet har herved lagt vægt på, at den mandlige ansøger på væsentlige punkter har forklaret divergerende og udbyggende, og at forklaringen fremstår som konstrueret til lejligheden og ikke selvoplevet. Den mandlige ansøger har således blandt andet først under asylsamtalen med Udlændingestyrelsen forklaret, at hans far kontaktede en advokat for at få bistand til at finde ud af, hvorfor efterretningstjenesten ledte efter ham, og at det var denne advokat, der oplyste, at det var [B], der havde angivet ham. Den mandlige ansøgers forklaring om, at han også under oplysnings- og motivsamtalen nævnte advokaten, og at han gentog det, da han gennemlæste referatet, uden at dette blev rettet, er ikke troværdig, blandt andet henset til, at ansøgeren - efter at have fået oversat referatet - fik rettet andre dele af referatet. Den mandlige ansøger har endvidere forklaret divergerende om, hvor længe der gik efter transporten af de tre personer, til hans ægtefælle blev opsøgt af efterretningstjenesten, idet han til oplysning- og motivsamtalen forklarede, at der gik 3-4 dage, under asylsamtalen forklarede, at der gik 5-6 dage og for Flygtningenævnet har forklaret, at der gik 6-7 dage. Under asylsamtalen kunne den mandlige ansøger ikke oplyse datoen for efterretningstjenestens kontakt, mens han under sin forklaring i Flygtningenævnet kunne angive den præcise dato. Den mandlige ansøger har endvidere forklaret divergerende om beliggenheden af [B]s værksted og bolig. Flertallet er opmærksom på, at den mandlige ansøger har forklaret, at der var problemer med tolkningen, og at han er af den opfattelse, at han ikke fik tid nok til at forklare sig. Dette kan imidlertid ikke føre til en ændret vurdering, blandt andet henset til, at den mandlige ansøger efter oversættelsen fik foretaget rettelser i referatet af oplysnings- og motivsamtalen. Flertallet finder således ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de i Iran risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at de har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Det bemærkes, at det forhold, at den mandlige ansøgers familie efter det oplyste i forvejen var i myndighedernes søgelys, og at ansøgerne som følge af deres udrejse muligvis kan være kommet i myndighedernes søgelys, efter flertallets opfattelse ikke kan føre til en ændret vurdering. Flertallet henviser herved til det, der herom er anført af Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser.” Iran/2017/346/MGO
