Nævnet meddelte i november 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk kurder Sarpol-e Zahab, Kermanshah fra Iran. Ansøgeren var yarsan, men er nu konverteret til kristendommen. Ansøgeren blev i 2009 introduceret for KDPI, og han har udført aktiviteter for partiet fra 2011 og frem til sin udrejse. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet, udsat for tortur eller fængslet meget længe af de iranske myndigheder, idet han er kurder og har. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hans far var Seyed og derfor velkendt og respekteret i familiens hjemområde. I 2009 blev ansøgeren introduceret for KDPI af sin far, der selv var sympatisør. I forbindelse med valget i Iran deltog ansøgeren [i vinteren] 2009 i en demonstration i Kermanshah. Om aftenen sammen dag blev han opsøgt af tre myndighedspersoner, der smed ham ind i en bil, gav ham en sæk over hovedet og bandt hans hænder på ryggen. Bilen transporterede ham til et ukendt sted, hvor han blev placeret på en stol i et værelse. I værelset blev han afhørt om sin identitet og om sin fars identitet og politiske virke. Han blev slået og hejst op ved sine hænder og fødder. Herudover blev han truet med voldtægt, hvis han ikke talte sandt, og han blev voldtaget. Herefter blev han løsladt. I 2010 blev ansøgeren optaget på universitet i [en by] i Ilam, hvor han studere i to år, indtil han [i vinteren] 2012 færdiggjorde sin uddannelse, hvorefter han blev optaget på et universitet i [en bestemt by] i Sarpol-e Zahab. I 2011 blev ansøgerens far blev syg, hvorfor ansøgeren måtte overtage faren forpligtelser for KDPI. Ansøgeren opgave bestod i, at han skulle repræsenterer KDPI i forskellige amter og byer. [I efteråret] 2015 ringede en person fra KDPI ved navn [S] til ansøgeren og bad ham om at være klar med en fuld optanket bil klokken otte, hvor han skulle afvente yderligere instruktioner. Ansøgeren efterfulgte beskeden og [S] ringede til ansøgeren igen og bad ham om at køre til landsbyen, [N], der lå omkring to timers kørsel fra Sarpol-e Zahab, hvor [S] ville hente ansøgeren. Da de mødtes, fik de besked fra en forankørende motorcykel, at de skulle vende om. Ansøgeren vendte bilen, men nogle minutter senere blev bilen beskudt fra en militærbil, der kørte efter ansøgeren og [S]. De kørte ned af grusvej, hvor ansøgerens bil punkterede, hvorefter de fortsatte til fods ind i et bjergområde, som grænser op mod Irak. Ansøgeren løb mod en nærliggende landsby, hvor en af hans venner boende, og vennen kørte ham til Kermanshah, hvor ansøgeren tog hjem til sin morbror. Morbroren kontaktede herefter ansøgerens far, der fortalte morbroren, at ansøgeren blev nødt til at flygte ud af Iran. Ansøgeren udrejste til Uromieh klokken syv-otte om aftenen den følgende dag og videre derfra ud af Iran. Ansøgeren er efterfølgende blevet bekendt med, at [S] havde efterladt en taske med politisk materiale fra KDPI i bilen, og at de iranske myndigheder har ransaget ansøgerens bopæl og i den forbindelse beslaglagt hans telefon. Ansøgeren har som yderligere asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive straffet af de iranske, idet han er konverteret til kristendommen. Til støtte for dette asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han i 2013 mødte en kristen kvinde ved navn [A], som introducerede ham til kristendommen. Ansøgeren og [A] blev forlovet [i foråret] 2015, hvorefter ansøgeren besluttede sig for at blive døbt. Ansøgeren blev døbt omkring en uge efter i Irak. Der blev i den forbindelse optaget en video af dåben, som ansøgeren frygter, at de iranske myndigheder er kommet i besiddelse af, idet den var gemt på telefonen, som myndigheder beslaglagde under en ransagning af ansøgerens hjem. Ansøgeren begyndte at gå i kirke en-to måneder efter sin indrejse i Danmark, og han har en bibel på farsi, som han læser. Ansøgeren ønsker at lære mere, og vil gerne uddanne sig til præst. Ansøgerens familie er bekendt med hans konversion. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund, idet Flygtningenævnet finder, at ansøgeren har forklaret sammenhængende og troværdigt om disse. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren i 2009 blev tilbageholdt af de iranske myndigheder som følge af sine aktiviteter i forbindelse med valget i [sommeren] 2009, hvor ansøgeren og hans far støttede Musavi, og hvor ansøgeren deltog i en demonstration i Kermanshah [i vinteren] 2009. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren i perioden 2011 til 2015 udførte aktiviteter for KDPI, og at han som følge heraf kom i myndighedernes søgelys og blev forsøgt standset i forbindelse med udførelsen af en aktivitet sammen med [S] i bjergområdet nær landsbyen [N] på grænsen til Irak. Ansøgeren måtte efterlade sin bil, der var registeret i hans navn, og hvor blandt andet hans kørekort lå. Myndighederne ransagede efterfølgende ansøgerens bopæl og fandt kompromitterende materiale om hans konversion på hans mobiltelefon. Flygtningenævnet har yderligere lagt til grund, at ansøgeren i Danmark har været aktiv for KDPI og blandt andet har deltaget i demonstrationer foran den iranske ambassade i [efteråret] 2017, samt at videomateriale fra disse demonstrationer, som viser ansøgeren, er delt på internettet. Hertil kommer, at Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er konvertereret til kristendommen, før han kom til Danmark, og at konversionen som følge af ansøgerens personlige refleksioner over forholdet mellem kristendommen, yarsan og islam, fremstår reel og overbevisende. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren er døbt i Irak, at han har et godt kendskab til kristendommen, og at han i Danmark regelmæssigt deltager i gudstjenester i [kirken B] i [en byen C] og har gjort det i omkring halvandet år. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Iran/2017/336/SOL
