Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger samt et barn fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra […], Vest-Aserbajdsjan, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af sin forhenværende ægtefælle, [As], familie, og sin ekskæreste, [Bs], familie, fordi han har krænket begge familiers ære. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende konflikten med [As] familie henvist til, at [As] familie er vrede på ansøgeren, fordi de blev skilt. Ansøgeren har derved krænket [As] families ære. Ansøgeren er blevet overfaldet og truet af [As] familie. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende konflikten med [Bs] familie henvist til, at han midt i sin skilsmisse fra [A] forelskede sig i [B], som også var ved at blive skilt. [Bs] familie er vrede på ansøgeren, fordi ansøgeren flygtede fra Iran sammen med [B] uden deres tilladelse, og fordi ansøgeren er årsagen til, at [B] efterlod sine to døtre i Iran. Efter ansøgerens indrejse i Dannmark, er ansøgeren og [B] gået fra hinanden. [B] har giftet sig med en anden mand, og hun er rejst tilbage til Iran med denne. [B] og hendes nye ægtefælle er flyttet til et andet område, end hvor [Bs] familie bor. Ansøgerens familie i Iran er blevet opsøgt og truet af [Bs] familie. Ansøgeren har under sit ophold i Danmark været i kontakt med sin brors svigersøn, som også er i familie med [B]. Han fortalte ansøgeren, at [Bs] familie er endnu mere vrede på ansøgeren, fordi [B] har giftet sig med en anden man i Danmark, uden sin families tilladelse. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Vedrørende konflikten med [As] familie lægger nævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor mange gange han er blevet opsøgt af [As] familie, hvornår han er blevet opsøgt, og hvad der er sket når han blev opsøgt. Herefter og da det er oplyst, at ansøgeren og [A] blev skilt i enighed, og da der ikke er konflikter mellem ansøgerens og [As] familier, samt endelig da konflikterne har haft en begrænset intensitet, finder nævnet ikke, at disse konflikter kan begrunde asyl. Vedrørende konflikten med [Bs] familie bemærker nævnet, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han så [B] udenfor familieretten før de flygtede, hvad årsagen var til, at de forlod Rabat, hvem der henvendte sig til [Bs] familie for at bede om tilgivelse, hvor mange gange ansøgerens familie blev opsøgt efterfølgende, og hvem der blev opsøgt. På baggrund af nævnte divergenser og da det er oplyst, at [B] på ny er blevet gift og er flyttet tilbage til Iran, har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i individuel og konkret risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet finder ikke, at de af ansøgeren kort før nævnsmødet fremlagte indkaldelser skal tillægges vægt, dels fordi de er fremkommet på et sent tidspunkt uden en rimelig forklaring, dels fordi blanketterne ikke er fuldstændigt udfyldt, og fordi det af baggrundsoplysningerne fremgår, at det er let at fremskaffe falske dokumenter i Iran. Nævnet finder således heller ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/333/HHU
