Nævnet meddelte i oktober 2017 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar samt to børn fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske kurdere og yarsan fra Sarpol-e Zahab, Iran. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller henrettet af myndighederne, idet myndighederne har beskyldt den mandlige ansøger for at missionere for yarsan. Til støtte for deres asylmotiv har ansøgerne henvist til, at den mandlige ansøger [i sommeren] 2014 blev pågrebet af et medlem af Herasat på den store statslige arbejdsplads, hvor ansøgeren var ansat, da ansageren var i færd med at overdrage et bind af Divane Gowra og en CD indeholdende materiale vedrørende yarsan til sin kollega, [A]. Som følge heraf blev ansøgeren tilbageholdt på arbejdspladsen, indtil chefen for Herasat kom til stede. Chefen klandrede ansøgeren for at have udgivet sig for at være shiamuslim og anklagerede ansøgeren for at være vantro og for at missionere for yarsan. Ansøgeren blev opsagt og tvunget til at underskrive opsigelsen og to andre dokumenter af ukendt indhold. Der opstod et skænderi mellem den mandlige ansøger og chef for Herasat, og i vrede skubbede den mandlige ansøger til chefen, hvilket resulterede i, at chefen faldt. Den mandlige ansøger rev endvidere nogle sider ud af den koran, der lå på chefens bord. Den mandlige ansøger flygtede herefter fra sin arbejdsplads og søgte tilflugt hos sin fætter, hvor han opholdt sig, indtil ansøgerne og deres børn udrejste seks dage efter. På vejen hen til fætterens bopæl kørte ansøgeren forbi sit eget hjem og så, at såvel politiet som efterretningstjenesten allerede var ankommet. Sent samme aften kunne den mandlige ansøger og fætteren konstatere, at ansøgerenes hjem var blevet ransaget, og at myndighederne havde taget den mandlige ansøgers computer, der indeholdt belastende materiale. Den mandlige ansøgers fætter arrangerede deres flugt. Flygtningenævnets flertal kan lægge den mandlige ansøgers forklaring om asylmotivet til grund, idet ansøgerens forklaring fremstår sammenhængende uden betydende divergenser, og da forklaringen fremstår selvoplevet. Nævnets flertal har endvidere lagt vægt på, at den mandlige ansøgers forklaring om baggrunden for sin voksende interesse for yarsan, der opstod i 2013 og 2014 på grund af konkrete overgreb og krænkelser af yarsantroende, støttes af de foreliggende baggrundsoplysninger. Flygtningenævnets flertal kan således lægge til grund, at den mandlige ansøger på sin arbejdsplads måtte udgive sig som shiamuslim for at opnå ansættelse, og at den mandlige ansøger på denne arbejdsplads havde en enkelt kurdisk kollega, [A], som ansøgeren talte med om sine religiøse overvejelser og om de yarsan-troendes vanskeligheder. Nævnets flertal finder endvidere, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han i [sommeren] 2014 for anden gang overdrog materiale om yarsan af belastende karakter til [A], mens de om morgenen var ved at klæde om på virksomheden, og at ansøgeren i den forbindelse blev opdaget og pågrebet af et medlem af Herasat. Nævnets flertal finder endvidere, at ansøgeren har sandsynliggjort, at dette ledte til en konfrontation med virksomhedes chef for Herasat, der havde læst det materiale, som ansøgeren havde villet overdrage til [A], og at chefen beskyldte ansøgeren for at være vantro og for at missionere for yarsan, hvilket videre ledte til, at ansøgeren i vrede skubbede til chefen og rev nogle sider ud af en koran. Nævnets flertal finder det tillige sandsynliggjort, at ansøgerens hjem samme dag blev ransaget, og finder, at ansøgerens forklaring om sin tilknytning til yarsan bestyrkes af det forklarede om ansøgerens tilknytning til denne trosretning i Danmark. Nævnets flertal finder ikke, at det på betydende vis afsvækker den mandlige ansøgers forklaring, at det efter seks dage lykkedes familien at udrejse med tog til Tyrkiet under anvendelse af gyldig legitimation. På denne baggrund finder nævnets flertal, at den mandlige ansøger har sandsynliggjort, at han på grund af uddelingen af materialet på arbejdspladsen og den efterfølgende konfrontation med chefen for Herasat, der resulterede i, at ansøgeren rev sider ud af koranen, ved en tilbagevenden til Iran vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Den kvindelige ansøger har i det hele henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og deres to medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2017/328/SSM
