Nævnet meddelte i oktober 2017 opholdstilladelse K-status til et ægtepar og medfølgende børn fra Iran. Indrejst i 2015.
Sagen er sambehandlet med iran/2017/325/DTO, iran/2017/326/DTO og iran/2017/327/DTO.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgerne er etnisk kurdere og sunni-muslimer. De er iranske statsborgere. Den mandlige ansøger er født i en landsby udenfor Sarpol-e Zahab, Kermanshah, Iran, og den kvindelige ansøger er født i en nabolandsby. De rejste herefter til [en iransk by] i Sulaymaniyah, hvor de boede et år, hvorefter de flyttede til Al-Tash-lejren, hvor de boede til 2005. Ansøgernes to mindreårige børn er født i Al-Tash-lejren. Derefter boede de i tre til fire år i [en irakisk by], hvorefter de flyttede til lejren Al-Walid, hvor de boede i omkring fire år. [I efteråret] 2013 flyttede de til Barika-lejren, hvor de boede indtil udrejsen. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder, fordi de har været politisk aktive for KDPI. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han i 1979 eller 1980 flygtede fra Iran sammen med sin familie, fordi den landsby, hvor familien boede, blev bombarderet af de iranske myndigheder som led i krigen. Den kvindelige ansøger udrejste af samme grund ligeledes af Iran sammen med sin familie i 1979. Forinden bombningen havde begge ansøgeres familie været politisk aktive for KDPI. De havde hjulpet partiets medlemmer økonomisk, med mad, husly og videregav nødvendige oplysninger om regeringen. Ansøgerne var i Irak også selv politisk aktive for KDPI. Den mandlige ansøger hjalp partiet med økonomisk støtte og deltog i partiets festlige begivenheder, hvor han hjalp med at sætte stole op, servere vand, ligesom han holdt ro og orden. Den kvindelige ansøger sang som tiårig i et sangkor, der sang politiske sange til KDPI mærkedage. Den kvindelige ansøger har endvidere sat stole op og serveret vand ved partiets festlige begivenheder. Videre frygter ansøgerne, at personerne [A], [B] og [C], har videregivet oplysninger om ansøgernes arbejde for KDPI til de iranske myndigheder, idet de pågældende blev uvenner med den mandlige ansøgers farbror, [D], der stadig boede i Iran. [A], [B] og [C] lå inde med billeder af ansøgerne og deres families politiske aktiviteter for KDPI. De tre personer valgte at vise billederne til de iranske myndigheder. Den mandlige ansøgers farbror blev som følge heraf tilbageholdt af de iranske myndigheder to til tre gange, hvor han hver gang blev afhørt. Farbroren brød herefter forbindelsen til dem. I [efteråret] 2015 udrejste ansøgerne af Irak. Ansøgerne frygter endvidere, at de ved en tilbagevenden vil blive afhørt om deres families politiske aktiviteter. De har henvist til den mandlige ansøgers fars og brors aktiviteter for KDPI og den kvindelige ansøgers brors, søsters og svogers aktiviteter for KDPI. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige ansøgernes forklaringer til grund. Nævnet bemærker, at nævnet anser deres identitet for sandsynliggjort gennem deres forklaringer og de fremlagte erklæringer fra UNHCR. Ansøgernes egne aktiviteter for KDPI har været af yderst begrænset omfang, hovedsageligt af praktisk og social karakter, ligesom aktiviteterne stoppede for omkring 12 år siden. Disse aktiviteter kan ikke antages at have profileret ansøgerne i forhold til de iranske myndigheder. Ansøgernes families aktiviteter kan ikke fastlægges ganske præcist, men den mandlige ansøgers far og bror må antages at have en tættere tilknytning til KDPI, idet der er fremlagt fotos, der dokumenterer deres tilstedeværelse i hovedkvarteret i Koye på partiets stiftelsesdag, ligesom der er fremlagt medlemskort fra partiet. Den kvindelige ansøgers bror har været peshmerga for KDPI og befinder sig nu i Canada. Den kvindelige ansøgers søster og hendes mand, der begge opholder sig i Irak, er medlemmer af KDPI. Flygtningenævnet bemærker, at det efter de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Landinfos notat af 13. februar 2017, må lægges til grund, at der er et betydeligt øget spændingsniveau i de kurdiske regioner i Iran, og at de iranske myndigheder har en betydeligt øget fokus på blandt andet aktivitet for KDPI. Flygtningenævnet finder herefter, uanset ansøgernes egne begrænsede aktiviteter, at de med deres baggrund som flygtninge siden 1979, uden identitetspapirer fra Iran, uden at kunne tale farsi, ved en tilbagevenden til Iran må antages at blive afhørt nærmere ikke alene om deres egen baggrund, men også om deres families baggrund, herunder om familiens aktiviteter. Flygtningenævnet finder således, at ansøgerne risikerer forfølgelse, der har sammenhæng med familiens politiske aktivitet, ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. iran/2017/324/DTO
