Nævnet meddelte i oktober 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og tidligere yarsan fra [landsbyen X], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men han har udført politiske aktiviteter for det kurdiske parti Komola. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet eller idømt fængselsstraf på livstid, fordi han har udført politiske aktiviteter mod regimet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han besluttede sig for at udføre politiske aktiviteter for partiet Komola sammen med sin fætter. De skrev slogans imod regimet på murer, og de uddelte cd’er og løbesedler. Da de tredje gang udførte politiske aktiviteter, blev de opdaget af politiet. Herefter flygtede de, og de udrejste sammen af Iran. Efterfølgende er ansøgerens familie blevet opsøgt af politiet. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter de iranske myndigheder, fordi han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han begyndte at interessere sig for kristendommen efter han kom til Danmark. Ansøgeren har deltaget i dåbsundervisning, og han blev døbt [i foråret] 2016. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans oprindelige asylmotiv til grund. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren i forhold til sin fætter har afgivet en divergerende og upræcis forklaring om helt centrale forhold i forbindelse med hans oprindelige asylmotiv. Ansøgeren har således forklaret divergerende med sin fætter om, hvor de skrev propaganda for Komola, hvad de skrev, hvor mange gange de skrev hvert sted, på hvilket tidspunkt de skrev, hvor lang tid det tog hver gang, og hvem af dem der skrev propagandaen. Ansøgeren og hans fætter har ikke under nævnsmødet været i stand til at redegøre for de nævnte divergenser, som Flygtningenævnet finder ikke alene kan forklares ved, at ansøgeren ikke har sagt således til Udlændingestyrelsen. Ansøgeren og hans fætter har i øvrigt afgivet en upræcis forklaring om indkøbet af spraymaling, og om hvordan [P] skulle advares, hvis der kom nogen, når han var inde i et hus. Dertil kommer, at det forekommer mindre sandsynligt, at ansøgeren og hans fætter skulle lade deres peronlige papirer ligge i bilen under episoderne. Ansøgeren og hans fætter har ikke under nævnsmødet været i stand til at uddybe deres forklaring eller forklare uddybende om dette oprindelige asylmotiv. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved udrejsen af Iran var profilerede over for de iranske myndigheder på grund af politiske aktiviteter. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer kan lægge ansøgerens og hans fætters forklaringer om deres konversion til kristendommen til grund. Flertallet har lagt vægt på ansøgerens og hans fætters samstemmende forklaringer om, at de kort tid efter indrejsen i Danmark mødte missionæren, [E], som inviterede dem med i et fællesskab, hvor de følte sig godt tilpas, og som introducerede dem til kristendommen, hvorefter deres religiøse overbevisning voksede frem. Flertallet lægger i den forbindelse vægt på, at ansøgeren og hans fætter har været i stand til at redegøre for religiøse termer, højtider, udtalelser og ligninger, ligesom de i tilstrækkelig grad har været i stand til at redegøre for deres egen religiøse overbevisning. De har således kunne redegøre for, hvordan de gik fra at finde glæde ved fællesskabet hos missionæren til at føle en egentlig religiøs overbevisning. Flertallet finder således efter en samlet vurdering af ansøgerens og hans fætters forklaringer, at de har sandsynliggjort, at deres konversion til kristendommen er reel. Herefter, og idet ansøgeren og hans fætter har sandsynliggjort, at de over for de iranske myndigheder er registrerede som shia-muslimer og deres udsagn om, at de vil fortsætte med at dyrke kristendommen og missionere, finder flertallet, at ansøgeren og hans fætter risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, ved en hjemvenden til Iran. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2017/317/CMA
