Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive tortureret eller henrettet af myndighederne, idet han tidligere er blevet anholdt på grund af uddeling af løbesedler vedrørende arbejdernes internationale kampdag. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han havde en forretning i Kermanshah, hvorfra han solgte tørre madvarer. I ansøgerens forretning spillede ansøgeren CD’er med yari-musik, som kunderne kunne lytte til. Endvidere havde ansøgeren en hellig yari-bog, som han havde placeret i en skuffe. [I foråret] 2015 blev forretningen på baggrund af CD’erne og bogen ransaget og lukket af efterretningstjenesten og det religiøse politi, Amaken Omumi. Myndighederne beslaglagde det religiøse materiale. [I foråret] var ansøgeren hjemme hos sin ven [A], som spurgte ansøgeren, om han ville være med til at uddele løbesedler vedrørende arbejdernes internationale kampdag. Ansøgeren uddelte løbesedlerne dagen efter, [i foråret 2015], fra omkring klokken 1:00 til 3:30 dagen efter. Ansøgeren fik omkring 100 sedler, som han skulle hænge op i bydelen […]. Næste morgen, da ansøgeren var på vej over til sin fætter, blev han stoppet af tre personer i en bil. Ansøgeren fik håndjern på og bind for øjnene, hvorefter han blev kørt væk. Efterfølgende blev ansøgeren ført ned i en kælder, hvor han blev afhørt og udsat for fysiske overgreb. Ansøgeren tilstod til sidst, at det var [A], der havde givet ham sedlerne. Efter ni dages tilbageholdelse blev ansøgeren ført for retten, hvorefter han blev løsladt mod kaution. Kautionen bestod i hans fars skøde på familiens bolig. Ansøgeren opholdt sig herefter i omkring to uger på sin egen bopæl, hvorefter han rejste til [by]. Ansøgeren blev i [byen] indtil sin udrejse [i sommeren 2015]. Ansøgeren blev efterfølgende, omkring 50 til 60 dage før sin samtale med Udlændingestyrelsen [i sommeren 2016], ringet op af sin bror, som fortalte, at [A] var blevet anholdt. Flygtningenævnet finder, at ansøgers forklaring må tilsidesættes som utroværdig, idet den på væsentlige punkter indeholder divergenser og forekommer påfaldende. Ansøgeren har således i asylsamtalen forklaret, at han ikke vurderede ophængning af løbesedler som farlig, og at han alene foretog dette om natten, fordi han først skulle have lukket sin forretning, hvilket i øvrigt ikke harmonerer med, at forretningen angiveligt allerede på det tidspunkt var plomberet af myndighederne. For Flygtningenævnet har han derimod forklaret, at det var indlysende, at det var farligt at uddele løbesedler, og det var derfor, han gjorde det om natten. Han har endvidere under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at hans forældre blev opsøgt af efterretningstjenesten for at få ham til at møde i retten, mens han i asylsamtalen har forklaret, at forældrene blev ringet op af retten, som forlangte, at de sørgede for, at ansøgeren mødte op. Endelig har han for nævnet forklaret, at retten overfor for hans forældre henviste til en ikke tidligere under sagen omtalt skriftlig tilsigelse, som angiveligt skulle være sendt til ansøgerens postkasse. Det forekommer endvidere påfaldende, at ansøgeren efter sin løsladelse ikke søgte at advare [A], og at han alene fremskaffede overvågningsbilleder af den tomme forretning, uanset at der også skulle foreligge billeder fra forretningen, mens ransagningen var i gang. Endelig har ansøgeren forklaret usammenhængende om, hvornår billedet inde fra forretningen blev taget. På denne baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse og overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det bemærkes herved, at de generelle forhold for kurdere eller tilhængere af Al-Haq i Iran ikke i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/313/JEA
