Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk azeri og bahá’i-troende fra Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi han er konverteret fra islam til bahá’i-troen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans interesse for bahá’i begyndte i 2012, da han arbejdede sammen med sin kollega [A], der fortalte ansøgeren, at han tilhørte bahá’i-troen. Ansøgeren fortalte [A], at han var frafalden shia-muslim, som tidligere havde prøvet at komme ind i den zarathustristiske menighed i Teheran, men at han var blevet afvist, fordi menigheden ikke accepterede frafaldne muslimer. [A] fortalte ansøger, at han i stedet kunne prøve at blive en del af bahá’i, da det var muligt at blive en del af religionen som frafalden muslim. De følgende syv til otte måneder talte ansøgeren løbende med [A] om religionen, når de var på arbejde. Derudover gav [A] ansøgeren en bog om bahá’i. Ansøgeren begyndte løbende at efterleve bahá’i-troens foreskrevne regler. Omkring tre måneder efter sin første snak om religionen med [A], begyndte ansøgeren at tage til møder hos forskellige bahá’iere i Teheran. Møderne foregik altid hemmeligt hver tolvte dag og blev holdt et nyt sted hver eneste gang. I 2009 flyttede ansøgeren til Teheran sammen med sin daværende kæreste, [B], som var stærkt troende shia-muslim. Ansøgeren har oplyst, at han ikke elskede [B], da de flyttede sammen, og de aftalte desuden, at de ikke skulle giftes. I midten af 2014 gjorde [B] ansøgeren bekendt med, at hun havde ændret sin holdning, og at hun gerne ville giftes med ham, fordi hun var begyndt at kunne lide ham. Ansøgeren fortalte herefter [B], at han tilhørte bahá’i-troen. Da [B] fik dette at vide, blev hun vred, og spurgte hvorfor ansøgeren aldrig havde fortalt hende dette. Derudover truede hun ansøgeren med at angive hans frafald fra islam til bahá’i til de iranske myndigheder. Efter dette valgte ansøgeren at skifte adresse og skjule sig for [B]. Omkring tre måneder efter, at han havde skiftet adresse, flygtede han til Tyrkiet, hvor han opholdt sig i et år. Ansøgeren valgte at udrejse af Tyrkiet til Europa i [efteråret] 2015, da han ikke kunne vende tilbage til Iran grundet hans konversion til bahá’i. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Flygtningenævnets bemærker i den forbindelse, at ansøgeren udrejste af Iran uden at være konkret forfulgt, men angiveligt på grund af, at hans kæreste havde fundet ud af, at han anså sig selv som bahai-troende, og fordi han formodede, at hun ville melde ham for dette til myndighederne. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgerens kæreste har anmeldt ham til myndighederne. Der er herved lagt vægt på, at det alene beror på ansøgerens egen formodning, at hun skulle have anmeldt ham. Ansøgerens forklaring om, at kæresten blev vred og ville slå ham ihjel og anmelde ham til myndighederne, fordi han var frafaldet islam, forekommer tillige mindre sandsynlig. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke praktiserede islam gennem de fire år, hvor han boede sammen med sin kæreste og på, at han kort efter de var flyttet sammen fik en tatovering med et zarathustrisk symbol. Ansøgeren har under nævnsmødet om baggrunden for sin konversion og sit liv som bahai overordnet henvist til, at han ikke praktiserede islam, fordi han ikke syntes om denne religion og derfor havde forladt den. Ansøgeren har imidlertid ikke været i stand til at redegøre nærmere for sin interesse for bahai-religionen eller for sine refleksioner i forbindelse med religionen og sin konversion til denne. Ansøgeren har således ikke været i stand til på en overbevisende måde at redegøre for sin egen bahai-overbevisning. Han har således alene henvist til, at han er enig i bahai-religionens synspunkter, og at han havde brug for en religion at støtte sig op af. Uanset, at det kan lægges til grund, at ansøgeren har deltaget i diverse møder og undervisning vedrørende bahai-religionen, og at han således besidder viden om bahai-religionen, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke på en troværdig og overbevisende måde har redegjort for, at hans konversion og deltagelse i møder og undervisning mv. er udtryk for en reel religiøs overbevisning. Der er herved lagt vægt på ansøgerens fremtræden for nævnet og det indtryk, som nævnet derved fik af hans religiøse overbevisning samt på hans manglende evne til at redegøre for sin egen personlige religiøse overbevisning. De udtalelser, der er fremlagt i sagen fra bahai-organisationer, kan ikke føre til en ændret vurdering. Der er herved lagt vægt på den sammenhæng, som udtalelserne er fremkommet i. Den omstændighed, at ansøgeren har oprettet en åben facebook-profil i sit eget navn, hvor han poster billeder og citater om bahai-religionen, kan heller ikke føre til et andet resultat. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han, der ikke var profileret ved udrejsen, med facebook-profilen nu har profileret sig over for de iranske myndigheder på en sådan måde, at dette kan begrunde asyl. Flygtningenævnet har ikke fundet anledning til at imødekomme begæringen om udsættelse af sagen på indhentelse af yderligere materiale vedrørende ansøgerens aktiviteter i Danmark eller på vidneførelse. Flygtningenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at Flygtningenævnet har lagt de faktuelle oplysninger om ansøgerens deltagelse i diverse møder og undervisning til grund. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/306/EMU