Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar og deres to medfølgende børn fra Iran. Indrejst i 2015. ”Ansøgerne er etniske kurdere og yarsans. Den mandlige ansøger er fra Sarpol-e-Zahab, Iran, og den kvindelige ansøger er fra Kermanshah, Iran. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi den mandlige ansøger har deltaget i undervisning om yari, og myndighederne har fundet materiale om yari samt alkohol på ansøgernes bopæl. Ansøgerne har til støtte herfor oplyst, at den mandlige ansøger sammen med sine to venner, [A] og [B], omkring august 2015 begyndte at deltage i undervisning om yari hos [C]. Undervisningen foregik i et hus, som [C] rådede over. Den mandlige ansøger deltog i undervisningen syv til otte gange over to måneder sammen med sine to venner. Der deltog også andre, som den mandlige ansøger ikke talte med. Første møde handlede om, hvordan den mandlige ansøger kunne undgå at blive afsløret. [C] fortalte, hvordan den mandlige ansøger skulle flygte, hvis undervisningen blev opdaget. [I efteråret] 2015 havde den mandlige ansøger og de to venner deltaget i undervisningen i 20 minutter, da [C] hørte en lyd. [C] kiggede ud af vinduet og sagde, at de skulle flygte. Den mandlige ansøger kravlede op til taget ad en trappestige og flygtede henover nogle hustage. Han så ikke, hvad der skete med de andre. På et tidspunkt hørte han nogen råbe stop og herefter et skud. Han hoppede ned på gaden, gik to gader, hvorefter han slukkede sin telefon og tog en taxa hjem til sin fætter, [D]. Dagen efter tog fætteren til den mandlige ansøgers bopæl for at finde ud af, om der var sket noget. Da han kom tilbage fortalte han den mandlige ansøger, at bopælen var blevet opsøgt klokken et om natten af fire personer. De havde fundet materiale om yari og alkohol. De havde spurgt efter den mandlige ansøger og fortalt den kvindelige ansøger, at den mandlige ansøger skulle melde sig til efterretningstjenesten. Da de fire personer forlod bopælen, forsøgte den kvindelige ansøger at kontakte den mandlige ansøger, men han svarede ikke. Fætteren tog samme dag tilbage til den mandlige ansøgers bopæl og hentede den kvindelige ansøger og de to døtre. Ansøgerne udrejste herefter illegalt af Iran [i efteråret] 2015. Da ansøgerne var kommet til Danmark, fik de at vide af den mandlige ansøgers far, at faren var blevet opsøgt af myndighederne efter ansøgernes udrejse. Faren var blevet tilbageholdt af efterretningstjenesten, som havde spurgt efter ansøgerne. Den mandlige ansøger har efter samtalen med advokaten henvendt sig til fætteren, der har oplyst, at [C] er død som følge af en blodprop. Den kvindelige ansøger har i det hele henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Flygtningenævnet kan ikke lægge den mandlige ansøgeres forklaring om, at han på grund af deltagelse i undervisning om yari er kommet i et modsætningsforhold til de iranske myndigheder. Begge ansøgere, der kommer fra Kermanshah, tilhører den religiøse minoritet yaresan, og det fremgår af deres forklaringer, at de har praktiseret denne tro, og at det både på grund af deres fødested, og på grund af deres iagttagelse af deres religions levevis og deltagelse i ceremonier, har været kendt, at de bekender sig til denne tro. Nævnet finder, at ansøgerne troværdigt har forklaret om behovet for at få et mere indgående kendskab til deres religion og finder det af den grund ikke usandsynligt, at den mandlige ansøger har deltaget i undervisning hos [C]. På grundlag af den mandlige ansøgers forklaring har undervisning foregået i en lille lukket kreds, hvor alle deltagere var yarsans. Der har således ikke været tale om aktiviteter af missionerende karakter eller offentlig agitation. Nævnet finder ikke, at de foreliggende baggrundsoplysninger støtter, at en sådan aktivitet eller den omstændighed, at ansøgerne på bopælen var i besiddelse af litteratur o.l. vedrørende deres religion, i sig selv vil sætte dem i et asylbegrundende modsætningsforhold til de iranske myndigheder. Det påhviler ansøgeren at sandsynliggøre sit asylmotiv, og nævnet finder ikke, at den mandlige ansøger har sandsynliggjort, at myndighederne har stormet den lejlighed, hvor ansøgeren modtog undervisning, og at myndighederne efterfølgende har søgt efter ansøgeren. Ansøgeren har forklaret, at han, da han løb over tagene, hørte skud. Ansøgeren har over for Udlændingestyrelsen afgivet divergerende forklaringer, idet han til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at han hørte to skud og under asylsamtalen, at der kun var tale om et skud. Ansøgeren har under nævnsmødet ikke kunnet forklare om der var tale om et eller flere skud. Henset til, at ansøgerens asylmotiv vedrører en enkeltstående episode, der fandt sted umiddelbart før ansøgeren forlod hjemlandet, finder nævnet, at ansøgeren burde være i stand til at redegøre for, hvorvidt der kun blev affyret et skud eller der var tale om flere skud. Ansøgeren har forklaret, at han deltog i undervisningen sammen med to gamle venner og kollegaer. Nævnet finder det påfaldende og utroværdigt, at ansøgeren, hverken før han forlod hjemlandet eller efterfølgende, hvor ansøgeren løbende har været i kontakt med sin fætter [D] har søgt at få oplyst, hvad der er hændt disse to venner, idet nævnet må lægge til grund, at dette ville være muligt, uden at bringe disse venner i yderligere fare. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at de to venner er trosfæller, at de kommer fra samme by og arbejdede på den samme om end store arbejdsplads som ansøgeren. Nævnet har videre lagt vægt på at ansøgeren har forklaret, at han under opholdet i Danmark har taget kontakt til andre kollegaer fra denne arbejdsplads uden at spørge til de to venners forhold. Ud fra en samlet vurdering finder Flygtningenævnet således ikke, at den ansøger har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil risikere overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, eller forfølgelse omfattet af § 7, stk. 1. Den kvindelige ansøger har i det hele henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. iran/2017/304/DTO
