Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Bana, Mariwan-regionen, Iran. Ansøgeren har sympatiseret med det kurdiske politiske parti i Iran (KDPI) siden 2012. Ansøgeren har som asylmo-tiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter, at blive anholdt og henrettet af de iranske myndigheder, fordi han har udført politiske aktiviteter for KDPI. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han i 2012 kontaktede en af sin fars venner, som var medlem af KDPI. Ansøgeren oplyste ham, at han gerne ville lave aktiviteter for partiet KDPI, og han ville gerne arbejde for kurdernes sag. En måned senere startede han sine politiske aktiviteter, som bestod i at aflevere breve fra KDPI til en bestemt kvinde, der boede i byen Bana. Ansøgeren afleverede disse breve en til to gange om måneden i perioden fra 2012 og frem til sin udrejse af Iran i 2015. [I efteråret] 2015 blev ansøgeren ringet op af sin nabo, der fortalte ansøgeren, at iranske myndighedspersoner var i gang med at ransage ansøgerens bopæl. Herefter gik ansøgeren hen til sin bopæl, hvor han på afstand så to myndighedsbiler og fem til seks myndighedspersoner på bopælen. Ansøgeren udrejste herefter af Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen om hans konflikt med myndighederne i Iran i anledning af hans bistand til KDPI fremstår ikke selvoplevet og dermed konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren til asylsamtalen [i vinteren] 2017 forklarede, at de breve han fik fra farens ven var hemmelige breve, og at der var tale om breve der var hvide. Nogle var i en lille kuvert, andre på størrelse med et A4-papir, og der stod ikke nogen tekst på brevene. Ansøgeren har derimod under mødet i Flygtningenævnet forklaret, at han fik brevene eller pakkerne i en papirspose og ikke kunne se brevene. Nævnet finder endvidere, at ansøgerens forklaring om materialet og transporten heraf er forekommet usikker og afglidende. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet redegøre nærmere for KDPI, herunder hvordan partiet er opbygget, dets mærkedage, hvor dets hovedkontor ligger m.v., og at han ikke har kunnet give nogen forklaring på, hvorfor han først blev politisk aktiv i 2012 henset til, at han efter sin forklaring gerne ville gøre noget for den kurdiske sag, fordi hans far var peshmerga for KDPI og blev henrettet i 1998. Nævnet har herved været opmærksom på, at ansøgeren er analfabet. Nævnet finder tillige, at det svækker ansøgerens troværdighed, at han ikke under asylsagen har ønsket at oplyse navnene på sin fars ven og den kvinde, han skulle aflevere brevene til henset til, at disse personer er helt centrale for hans asylmotiv, ligesom nævnet finder det påfaldende, at ansøgeren ikke i forbindelse med naboens opringning på dagen for opsøgningen ikke forsøgte at advare farens ven og kvinden. Flygtningenævnet finder videre, at det forekommer utroværdigt, at ansøgeren skulle have indvilliget i at aflevere breve med et indhold, han ikke kendte noget til, til en kvinde uden at vide hvorfor eller hvad, hun skulle med brevene, ligesom det forekommer påfaldende, at ansøgeren og farens ven ringede sammen, når ansøgeren skulle hente brevene, og at de derefter mødtes, så farens ven kunne udlevere brevene til ham, henset til den hermed forbundne risiko. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren på dagen for opsøgningen - efter at være blevet advaret af naboen - kørte hjem til landsbyen med brevene liggende i bilen og stillede sig op 100 meter fra bopælen og observerede, henset til risikoen herved, ligesom det forekommer påfaldende, at ansøgeren ikke efterfølgende har forsøgt at kontakte sin nabo eller sin familie for at få informationer om opsøgningen af bopælen og familiens skæbne. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/300/CHA
