Nævnet meddelte i september 2017 opholdstilladelse (B-status) til et ægtepar samt et barn fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Den mandlige ansøger er etnisk kurder og yarsan/Ahle-Haq fra Sarpol-e-Zahab, Iran. Den kvinde-lige ansøger er etnisk kurder og shiamuslim fra Kermanshah, Iran. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politiske aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henret-tet af de iranske myndigheder, fordi de har et forhold og har forskellige religioner. Den kvindelige ansøger frygter endvidere af samme årsag at blive udsat for fysiske overgreb fra sin familie. Ansø-gerne har til støtte herfor oplyst, at de lærte hinanden at kende i [efteråret] 2013 og indledte et ro-mantisk forhold. [Ultimo] 2013 ringede den kvindelige ansøger til den mandlige ansøger, fordi hun var ked af det, og de mødtes senere samme nat i et skur i den kvindelige ansøgers families have, hvor de havde samleje. To dage senere anmodede den mandlige ansøger og hans familie om den kvindelige ansøgers hånd, hvilket hendes far afviste. Senere samme dag udsatte den kvindelige an-søgers far den kvindelige ansøger for fysiske overgreb og fortalte, at han havde arrangeret, at hun skulle giftes med en bekendt af familien. De udrejste herefter af Iran til Tyrkiet [primo] 2014. 15 til 20 dage forud herfor havde den kvindelige ansøgers far opsøgt den mandlige ansøger på hans ar-bejdsplads, hvor han truede den mandlige ansøger og udsatte ham for et fysisk overgreb. Mens an-søgerne opholdt sig i Tyrkiet, fik de kendskab til, at den mandlige ansøger var blevet tilsagt til at møde i retten i Kermanshah, fordi den kvindelige ansøgers far havde indgivet en anmeldelse mod den mandlige ansøger, og at den kvindelige ansøger var blevet efterlyst i en iransk avis. Flygtninge-nævnet finder, at ansøgernes forklaringer på enkelte punkter kan give anledning til en vis tvivl. Det drejer sig navnlig om, at den kvindelige ansøger har forklaret forskelligt om, hvorvidt hun blev udsat for fysiske overgreb fra faderens side, efter at den mandlige ansøger havde friet til hende, ligesom begge ansøgere under samtalerne i Udlændingestyrelsen har været noget usikre i deres forklaringer om, hvem der var tilstede, da den mandlige ansøger anmodede den kvindelige ansøgers far om tilladelse til giftermålet. Troværdigheden af ansøgernes forklaringer er endvidere svækket ved, at de har fremlagt to dokumenter fra retten i Kermanshah, hvori den mandlige ansøger angiveligt – og som følge af en klage fra den kvindelige ansøgers far – er blevet indkaldt til et retsmøde, hvilke dokumenter ifølge en ægthedsvurdering foretaget af Udlændingestyrelsen meget muligt er falske. De få uoverensstemmelser i ansøgernes forklaringer vedrører imidlertid forhold, som ikke er af cen-tral betydning for de begivenheder, der begrunder deres ansøgninger om asyl, og ansøgerne har i al væsentligt i øvrigt afgivet sammenhængende og troværdige forklaringer om hændelsesforløbet. Det-te indtryk er i høj grad blevet bestyrket ved ansøgernes forklaringer direkte for nævnet. Hertil kommer, at det ifølge baggrundsoplysninger om situationen i Iran ikke er usandsynligt, at den kvin-delige ansøgers familie har reageret negativt og voldsomt på et muligt forhold mellem den kvindeli-ge ansøger, der var shia muslim, og den mandlige ansøger, der bekender sig til Yari-religionen. På denne baggrund finder nævnet, at ansøgernes forklaringer om konflikten med den kvindelige ansø-gers familie kan lægges til grund. Selv om Flygtningenævnet ikke kan lægge vægt på de dokumen-ter, der tilsyneladende er falske, og som skulle vise, at de iranske myndigheder har indkaldt den mandlige ansøger til et retsmøde, så finder nævnet, at der er grund til at tro, at den kvindelige ansø-gers familie kan have inddraget myndighederne ved at foretage anmeldelse af deres udenomsægte-skabelige forhold. Hertil kommer, at parterne har indgået ægteskab på et tidspunkt, der ligger klart efter undfangelsen af deres fællesbarn, hvorfor de efter iransk lov åbenbart vil have gjort sig skyldi-ge i et udenomsægteskabeligt seksuelt forhold. Det fremgår af baggrundsoplysninger, at udenoms-ægteskabelige seksuelle forhold er forbudt i Iran, og at sex forud for ægteskab straffes med piske-slag og fængsel, jf. Finnish Immigration Service, ”Violence against women and honour-related violence in Iran”, 26. juni 2015. Henset hertil finder nævnet, at ansøgerne ikke kan forventes at tage sikkert ophold andetsteds i Iran, og at de ved en tilbagevenden til Iran herefter risikerer asylbegrun-dende overgreb omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor ansø-gerne og deres medfølgende barn, […] (født […] 2016) opholdstilladelse i medfør af udlændingelo-vens § 7, stk. 2.” Iran/ 2017/298/DH
