Nævnet meddelte i september 2017 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske kurdere og yarsan fra Kermanshah, Iran. Den mandlige ansøger har været medlem af Yarsan Democratic Organisation (YDO) fra [foråret] 2013. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, da han har været politisk aktiv for YDO. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun er bange for de iranske myndigheder på grund af sin mands aktiviteter. Den kvindelige ansøger har desuden som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive straffet af de iranske myndigheder, da hun har krydset grænsen illegalt. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han [i foråret] 2013 rejste til Irak sam-men med sin bror, [B], og to venner ved navn [C] og [D]. De rejste til Irak for at møde [A]. [A] er en af ansøgerens mors slægtninge, og han er højt profileret indenfor YDO, da han sidder i organisa-tionens komite i (…). [A] havde forinden ringet til ansøgerens mor og fortalt, at han ville komme til Irak. Da ansøgerens mor ikke kunne tage til Irak for at mødes med [A], besluttede ansøgeren sig for at tage afsted. Ansøgeren ville gerne møde [A], da han dels var en slægtning, men også fordi han gerne vide mere om YDO. Ansøgeren ville gerne vide, hvordan YDO kæmpede for yarsans ret-tigheder, og hvordan han kunne hjælpe med at vejlede de unge om religionen. Da ansøgeren fortalte de andre, at han skulle mødes med [A] i Irak, ville de også gerne med. De fire mødtes med [A], og var sammen med ham i to dage i (…). [A] fortalte dem om organisationen, dens arbejde, religionen, præstestyret og om hvordan YDO kæmpede for religionsfrihed og for at få præstestyret til at aner-kende religionen. [A] gav dem omkring 20 cd’er med forskellige indhold, som han opfordrede dem til at dele ud af blandt yarsan i Iran. Ansøgeren blev medlem af organisationen. [A] fik alle ansøge-rens oplysninger, og ansøgeren fik at vide, at han var medlem. Ansøgeren blev lederen af den grup-pe, som han oprettede med [B], [C] og [D]. De kopierede cd’erne og uddelte disse til yarsan. Da der bor mange yarsan i landsbyerne, som ikke har computere eller cd-afspillere, var talerne også blevet skrevet ned, så de kunne uddele dem på papir. Ansøgeren uddelte cd’er og papirer i hele den perio-de, han var aktiv for YDO. Dette var han i omkring 2 ½ år. Det var en person ved navn [F], der mangfoldiggjorde materiale, mens de gemte det hos [C]. Ansøgeren deltog i to demonstrationer, og derudover deltog han i to samlinger. En dag blev [C] anholdt af myndighederne. Under tortur afslø-rende [C] de tre andre i gruppen. Ansøgeren var i landsbyen (…) for at købe dyr, da [F] ringede og fortalte dem, at [C] var blevet anholdt, og at han havde afsløret dem. Myndighederne havde desuden fundet cd’erne og papirerne. Ansøgeren og [B] var hos en person ved navn [H]. Ansøgeren ringede til [G], som er gift med ansøgerens søster, fra [H’s] telefon. Ansøgeren fortalte [G], at de var nødt til at forlade landet, og at [G] skulle sørge for at hente ansøgerens og [B’s] familier. Næste morgen kørte [H’s] søn dem mod (…), hvor de opholdt sig i en smuglers hus. Ansøgeren og [B] blev der, indtil deres familier kom, hvilket de gjorde den [dato i efteråret] om morgenen. De udrejste herefter af Iran. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun den [dato i efteråret] 2015 omkring klokken 6 om morgenen blev vækket ved, at der var nogen som sparkede på bopælens dør. Det er en metaldør, hvorfor det lød meget hårdt. Ansøgerens hus er i to etager, og hun sov på første sal. Ansøgeren gik ned i stueetagen og hen for at åbne døren ind til huset. Den dør, som blev sparket på, var døren i porten. Da ansøgeren var ved at åbne døren til huset, stormede der myndighedspersoner ind. Der var omkring ti personer. Nogle af dem var i civil, medens andre var i uniform. En af myndighedspersonerne tog fat i ansøgerens tørklæde og skubbede hende ind mod væggen. De talte grimt til hende og bandede. De spurgte, hvor ansøgerens ægtefælle var henne. Nogle af myndighedspersonerne gik op ad trapperne. Myndighedspersonerne råbte ad og truede ansøgeren. De var på bopælen i omkring en halv time. De sagde, at ansøgeren skulle tage sin telefon og ringe efter sin mand, hvilket hun gjorde, men hans telefon var slukket. Da myndighedspersonerne gik, sagde de til hende, at hvis ikke hendes mand meldte sig selv, ville de tage hende med, næste gang de kom. Omkring klokken 11 eller 12 kom ansøgerens ægtefælles søster sammen med sin mand, [G]. De fortalte, at de godt vidste, at myndighederne havde været på bopælen. Ansøgeren fortalte dem, at myndighederne havde spurgt efter [den mandlige ansøger]. [G] sagde, at [den mandlige ansøger] havde ringet til ham og sagt, at de ikke kunne blive i Iran. [G] fortalte ansøgeren, at han ville komme tilbage senere, og at ansøgeren skulle være klar til at tage med ham. [G] kom tilbage om aftenen omkring klokken 20 eller 21 og hentede dem og ansøgerens ægtefælles brors kone, [I]. De kørte indtil næste morgen omkring klokken 8 eller 9. De kom til et hus, hvor de mødtes med ansøgerens ægtefælle og hans bror. Ansøgeren spurgte sin ægtefælle om, hvad der var sket, og ægtefællen fortalte hende, at han havde haft nogle aktiviteter vedrørende yarsan, men han uddybede ikke dette. De udrejste herefter af Iran. Flygtningenævnets flertal kan i det væsentlige lægge ansøgernes forklaring til grund. Flertallet finder, uanset at ansøgerne har forklaret divergerende på mindre væsentlige områder, ikke at der er tilstrækkelige holdepunkter for at tilsidesætte ansøgernes forklaring, hvorved bemærkes, at denne i det væsentligste har været sammenhængende og konsistent og i overensstemmelse med forklaringerne afgivet af den mandlige ansøgers bror og dennes ægtefælle. Flertallet finder herefter, at det kan lægges til grund, at den mandlige ansøger har haft aktiviteter i Iran med udbredelse af cd’er og løbesedler, og at dette efter [C’s] anholdelse, er kommet til myndighedernes kundskab, hvorefter myndighederne dagen efter opsøgte og ransagede ansøgernes bopæl. Flertallet finder herefter, at [den mandlige ansøger] er kommet i myndighedernes søgelys og dermed har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse. På denne baggrund ændres Udlændingestyrelsen afgørelse, således at [den mandlige ægtefælle] meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. [Den kvindelige ægtefælle] har i det hele henvist til sin ægtefælles asylmotiv. Som en konsekvens af, at nævnet samtidig med behandlingen af ansøgerens sag har meddelt hendes ægtefælle asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, meddeles [den kvindelige ægtefælle] tillige opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor [den mandlige ægtefælle], [den kvindelige ægtefælle] og deres to børn, [navn på barn] og [navn på barn], opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1”. Iran/2017/296/JHB.
