Nævnet meddelte i september 2017 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske kurdere og yarsan fra Kermanshah, Iran. Den mandlige ansøger har været medlem af Yarsan Democratic Organisation (YDO) fra [i foråret] 2013. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, da han har været politisk aktiv for YDO. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at få problemer med de iranske myndigheder på grund af hendes mands forhold. Den kvindelige ansøger har desuden som asylmo-tiv henvist til, at hun frygter at blive fængslet, fordi hun er udrejst illegalt, da kvinder bliver behand-let meget dårligt under fængselsophold. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han [i foråret] 2013 blev medlem af YDO i forbindelse med et besøg hos en mand ved navn [A] i Irak. [A] er en profilleret yarsan-tilhænger. Ansøgeren besøgte [A] sammen med sin bror [B] og to andre personer ved navn [C] og [D]. [B] fortalte om yarsan og om YDO. [B] gav dem omkring 20 cd’er. Cd’er indeholdte forskellige taler, hvor folk fortalte om deres religion, om præstestyret og hvordan præstestyret behandlede dem. Ansøgeren, [B], [C] og [D] dannede efterfølgende en gruppe, som [B] var leder af. De fire kopierede cd’erne og uddelte dem til folk. Ansøgeren deltog desuden i to demonstrationer, som omhandlede de iranske myndigheders overgreb på yarsan, og udgjorde et forsøg på at opnå rettigheder. [i efteråret] 2015 var ansøgeren ude for at købe dyr sammen med [B]. [B] blev ringet op. [B] fortalte efterfølgende, at det var hans ven [F], som havde ringet. [F] havde fortalt, at [C] var blevet anholdt, og at de var nødt til at forlade landet. [B] kontaktede herefter [G], og de arrangerede udrejsen. Ansøgeren har siden sin udrejse været i kontakt med sine forældre og søskende igennem [G]. Familien har fortalt ansøgeren, at myndighederne har opsøgt ansøgerens forældre og spurgt efter ansøgeren og [B]. Myndighederne har chikaneret og slået ansøgerens forældre. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at både hun og hendes forældre har praktiseret yari. Dette gjorde hun både før og efter, at hun blev gift. Ansøgeren vidste ikke, at hendes mand var aktiv for YDO. En nat vågnede ansøgeren ved, at der blev sparket på døren til bopælen. Klokken var omkring 6.00 om morgenen. Da hun åbnede indgangen til huset, trængte der myndighedspersoner ind. Det var omkring ti personer. Det var en blanding af politi og civile folk. De spurgte efter ansøgerens ægtefælle. Ansøgeren sagde, at han ikke var hjemme. Myndighedspersonerne ransagede huset, da ansøgeren ikke vidste, hvor ægtefællen var. Myndighedspersonerne sagde til ansøgeren, at hun skulle ringe til ham og sige, at hun havde det skidt, så han var nødt til at komme hjem. Først ville ansøgeren ikke ringe, men da de bandede ad hende, blev hun nødt til at ringe. Ægtefællens telefon var slukket. Myndighedspersonerne sagde til ansøgeren, at hvis hendes mand ikke meldte sig, så ville de komme og tage ansøgeren med. Myndighedspersonerne forlod herefter bopælen. Ansøgeren tror ikke, at myndighedspersonerne fandt noget i huset. Hun troede ikke, at de havde taget noget med, men hun fandt efterfølgende ud af, at ægtefællens bil var væk. Ansøgeren var rigtig bange, og hun turde ikke forlade bopælen. Omkring klokken 11 eller 12 kom ansøgerens ægtefælles søster og hendes ægtefælle, [G]. De sagde, at de kom fra [H], og at [B] havde kontaktet dem. De sagde, at ansøgeren skulle samle sine ting, og at de ville komme og hente hende. De kom igen omkring klokken 21 samme aften. De kørte hele natten. Ansøgeren så først sin ægtefælle næste morgen. Ægtefællen sagde, at de var nødt til at forlade landet på grund af hans aktiviteter. Ansøgeren var nødt til at følge sin ægtefælles plan, da hun var gravid. Flygtningenævnets flertal kan i det væsentlige lægge ansøgernes forklaring til grund. Flertallet finder, uanset at ansøgerne har forklaret divergerende på mindre væsentlige områder ikke. at der er tilstrækkelige holdepunkter for at tilsidesætte ansøgernes forklaring, hvorved bemærkes, at denne i det væsentligste har været sammenhængende og konsistent og i overensstemmelse med forklaringerne afgivet af den mandlige ansøgers bror og dennes ægtefælle. Flertallet finder herefter, at det kan lægges til grund, at den mandlige ansøger har haft aktiviteter i Iran med udbredelse af cd’er og løbesedler, og at dette efter [C’s] anholdelse er kommet til myndighedernes kundskab, hvorefter myndighederne dagen efter opsøgte og ransagede ansøgernes bopæl. Flertallet finder herefter, at [den mandlige ansøger] er kommet i myndighedernes søgelys og dermed har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse. På denne baggrund ændres Udlændingestyrelsens afgørelse, således at [den mandlige ansøger] meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. [Den kvindelige ansøger] har i det hele henvist til sin ægtefælles asylmotiv. Som en konsekvens af, at nævnet samtidig med behandlingen af ansøgerens sag har meddelt hendes ægtefælle asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, meddeles [den kvindelige ansøger] tillige opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor [den mandlige ansøger, den kvindelige ansøger] og deres medfølgende barn, [navn på medfølgende barn], opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.”Iran/2017/295/JHB
