Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er iransk statsborger, etnisk kurder og sunnimuslim, født i Al-Tash-lejren, Irak. Hans forældre flygtede fra Iran i 1979. Han boede i Al-Tash-lejren sammen med sin familie indtil 2005, hvorefter familien flyttede til Kurdistan, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har uddelt aviser i [en anden flygtningelejr i Irak], siden han var 15 år gammel. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder. Til støtte herfor har ansøgeren forklaret, at hans far har været medlem af KDPI, sidenhen medstifter af PAK, og at han desuden har været peshmerga-kriger i både Iran og Irak. Ansøgeren har forklaret, at han er født i Al-Tash-lejren, og at han har boet i Irak hele sit liv. Han har aldrig været i sit hjemland, Iran. Ansøgeren har aldrig været medlem af et politisk parti, fordi hans far mente, at det var for farligt. Ansøgeren har i stedet delt aviser ud i [en anden flygtningelejr i Irak] sammen med sin bror, […]. De delte aviser ud én gang om måneden. Ansøgeren startede hermed, da han var 15 år gammel. Ansøgeren har endvidere forklaret, at han har deltaget i to politiske møder sammen med sin far. Flygtningenævnet har i dag truffet følgende afgørelse i sagen vedrørende ansøgerens storebror: ”Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om, at han er iransk kurder og født i Al-Tash-lejren, til grund. Nævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren aldrig har været i Iran, og at faren har været medlem, men ikke medstifter af eller leder for kurdiske partier, mens ansøgeren selv efter sin forklaring alene har sympatiseret med disse partier, men hverken har deltaget i partimøder eller andre aktiviteter for partierne bortset fra nedennævnte. Hans kendskab til farens nærmere rolle i bevægelserne er forekommet nævnet at være påfaldende ringe, også i betragtning af, at ansøgeren er ældste søn. Nævnet bemærker endvidere, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han alene har deltaget i demonstrationer, eller om også faren var med. Efter ansøgerens egen forklaring har han alene deltaget i enkelte demonstrationer sammen med mange andre, og dette har ikke givet anledning til nogen form for repressalier. Det må endvidere lægges til grund, at han i en periode har uddelt kurdiske aviser frem til, at den seneste holdt op med at udkomme for flere år siden. Det fremgår endvidere af sagen, at ansøgerens farbrødre er bosiddende i Iran. På denne baggrund finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en indrejse i Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse fra de iranske myndigheders side, eller for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” I relation til ansøgerens egne aktiviteter lægges det ligeledes til grund, at han ikke har været partimedlem, men alene efter sin egen forklaring sympatisør. Det lægges endvidere til grund, at han aldrig har deltaget i partimøder, men alene har deltaget i fester efterfulgt af partimøder, hvor han ikke var til stede. Endelig lægges det til grund, at han i et vist omfang sammen med broren har uddelt kurdiske aviser indtil for flere år siden. På denne baggrund, og under henvisning til det i brorens sag anførte, finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en indrejse i Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse fra de iranske myndigheders side, eller for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/292/SSM
