Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etnisk kurdere og sunnimuslimer af trosretning fra Kermanshah-provinsen i Iran. Ansøgerne har siden 1979 boet i Irak. Ansøgerne har sympatiseret med Kurdish Democratic Party of Iran (KDPI). Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de frygter, at de ved en tilbagevenden til Iran vil blive henrettet af det iranske styre, da de ikke har været i Iran siden 1979, og at de derfor vil blive betragtet som medlemmer eller sympatisører af KDPI. Ansøgerne har til støtte herfor forklaret, at de siden 1979 har boet i Irak, hovedsageligt i Al Tash- og Barika-lejrene, sammen med deres børn indtil udrejsen i november 2015, og at de frygter, at de iranske myndigheder har kendskab til de aktiviteter, de har udført for KDPI, mens de boede i Irak. Ansøgerne har forklaret, at de sammen med deres datter, [D], har deltaget i KDPI-stormøder og andre møder arrangeret af KDPI, hvor de hjalp med praktiske ting, herunder stoleopsætning, vanduddeling mv., ligesom [den mandlige ansøger] flere gange har doneret penge til KDPI. Endvidere har [den mandlige ansøger] under mødet i Flygtningenævnet forklaret, at han i forbindelse med KDPI-arrangementerne i Irak tillige stod vagt, idet han var med til at holde ro og orden, og at han mange gange om året samlede pengene ind til KDPI. [Den kvindelige ansøger] har til støtte for, at de iranske myndigheder kender til de aktiviteter, som de udførte for KDPI i Irak, anført, at hendes familiemedlemmer i Iran har oplyst hende om, at de iranske myndigheder har videooptagelser af familiens deltagelse i KDPI-arrangementer. Ansøgerne har endvidere for Flygtningenævnet henvist til, at de allerede, mens de boede i Iran, sympatiserede med KDPI, og at [den kvindelige ansøger] om natten blandt andet har serveret mad for de kurdiske oprørsstyrker, der befandt sig i bjergene omkring deres landsby. Ansøgerne har endelig for Flygtningenævnet henvist til, at de efter deres ankomst til Danmark har fortsat deres sympatisering med KDPI, herunder deltaget i arrangementer. Ansøgerne har i den forbindelse fremlagt fotos, der efter det oplyste er optaget i forbindelse med et sådant arrangement i august 2017, og som ifølge ansøgerne stammer fra facebook. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer for Flygtningenævnet om, at de allerede, da de boede i Iran, sympatiserede med KDPI, til grund. Der er herved lagt vægt på, at de først i Flygtningenævnet har forklaret herom. Flygtningenævnet lægger ansøgernes forklaringer om, at de under deres ophold i Irak har sympatiseret med KDPI og deltaget i arrangementer arrangeret af KDPI til grund. Flygtningenævnet lægger herunder til grund, at de i forbindelse med arrangementerne blandt andet har sat stole op, delt vand ud og serveret mad, herunder at [den mandlige ansøger] har været med til at holde ro og orden. Derimod kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at [den mandlige ansøger] har indsamlet penge til KDPI i et omfang som forklaret af ham. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at [den mandlige ansøger] ikke før under mødet i Flygtningenævnet har forklaret herom. Flygtningenævnet finder ikke, at de aktiviteter, som ansøgerne har udført i forbindelse med KDPI-arrangementer i Irak, har profileret dem på en sådan måde i forhold til de iranske myndigheder, at de derved har sandsynliggjort, at de ved en indrejse i Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse fra de iranske myndigheders side, eller for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Den erklæring [fra vinteren] 2017, der angives at stamme fra KDPI i Paris, kan på den baggrund ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet kan endelig lægge ansøgernes forklaringer om, at de også efter deres ankomst til Danmark har sympatiseret med KDPI til grund, men det er – uanset de fotos, der er fremlagt for Flygtningenævnet – ikke sandsynliggjort, at ansøgerne ved deres deltagelse i KDPI-arrangementer i Danmark har profileret sig på en sådan måde i forhold til de iranske myndigheder, at de ved en indrejse i Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse fra de iranske myndigheders side, eller for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet har herved tillagt det en vis vægt, at det ikke fremgår af de fremlagte fotos, at de stammer fra Facebook, hvilken Facebookprofil billederne i givet fald er slået op på, og at det ikke er sandsynligt, at de iranske myndigheder vil kunne identificere ansøgerne alene ud fra de pågældende fotos. Der er ikke grundlag for at antage, at de finske asylmyndigheder er i besiddelse af oplysninger, der er relevante for behandlingen af sagen, hvorfor der heller ikke er grundlag for at tage ansøgernes subsidiære påstand om hjemvisning til følge. Flygtningenævnet stadfæster derfor efter en samlet vurdering Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/286/MGO
