Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Sarpol-e Zahab, Iran. Ansøgeren har sympatiseret samt været aktiv for partiet Komala i Iran. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter, at han vil blive fængslet eller henrettet af myndighederne, fordi han har været politisk aktiv for partiet Komala. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han i [vinteren] 2015 begyndte at uddele løbesedler for Komala sammen med sin ven, Ahmad. De uddelte løbesedler tre gange i løbet af to måneder i de omkringliggende landsbyer. [Vinteren] 2015 ringede ansøgerens ven, [A], til ham og fortalte, at [B] var blevet anholdt. Ansøgeren valgte herefter at udrejse til Irak, hvor han boede og arbejdede i køkkenet på Komalas base i [by] frem til sin udrejse i [efteråret] 2015. Efter udrejsen er ansøgerens familie to gange blevet opsøgt af to civilklædte personer, der har spurgt efter ham. Flertallet af Flygtningenævnets medlemmer kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, idet forklaringen har været upræcis, divergerende og usandsynlig, og derfor i det hele forekommer konstrueret til lejligheden. Ansøgerens forklaring har ikke været behæftet med mange divergenser. Flertallet har imidlertid lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet forklaring om et relativt enkelt asylmotiv, og at divergenserne vedrører helt centrale dele af asylmotivet. Ansøgeren har således forklaret divergerende med hensyn til, hvordan løbesedlerne blev afhentet og uddelt, idet han i oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at han og [B] hentede dem ad tre gange i udkanten af forskellige landsbyer blandt andet [landsby A], [landsby B] og [landsby C], hvor de var gemt på forskellige gader og lå i plastikposer med ca. 250 stk. I asylsamtalen har han derimod forklaret, at de hentede løbesedlerne et øde sted udenfor [landsby A], under en sten, og at de hentede 1.000 løbesedler på en gang og bragte dem til [B’s] bopæl, hvor de blev gemt, hvorefter de samme aften uddelte 150 af dem. Under mødet i nævnet har ansøgeren forklaret, at løbesedlerne lå udenfor [landsby A] i en affaldspose mellem en masse affald, og at han og [B] ikke delte løbesedler ud den samme aften, som de afhentede dem, men først 5-7 dage senere. Henset til karakteren af divergenserne sammenholdt med at ansøgeren har vedstået og underskrevet referaterne af samtalerne, finder flertallet ikke, at disse kan henføres til tolkefejl, eller at ansøgeren ikke har forstået tolken. Det bemærkes i den forbindelse, at det først er i forbindelse med advokatindlægget og nævnsmødet, at ansøgeren har anført, at der kan have været tolkeproblemer. Det er ikke sandsynligt, at ansøgerens ven, [B], der var tilknyttet Komala, allerede før ansøgeren første gang havde været med til at uddele løbesedler, skulle have fortalt ham om [C], der indtog en betydningsfuld rolle som leder af Komalas hemmelige afdeling [D] i Kermenshah provinsen. Det bemærkes, at ansøgeren kun var sympatisør, og at han kun i kort tid have været bekendt med, at [B] var tilknyttet Komala. Det er heller ikke sandsynligt, at [B] og ansøgeren i forbindelse med, at de uddelte løbesedler om natten havde tildækket deres ansigter med den risiko dette indebar for at henlede opmærksomheden på deres illegale aktiviteter. Ansøgeren har alene deltaget i Komalas aktiviteter i Danmark ved at dele opslag om partiet på sin Facebook-profil, som han har oprettet efter, at han er kommet til Danmark. Flygtningenævnet finder ikke, at det er sandsynliggjort, at ansøgeren er profileret i forhold til de iranske myndigheder, hvorfor det ikke er sandsynliggjort, at han ved disse meget begrænsede aktiviteter skulle være kommet i de iranske myndigheders søgelys. Flygtningenævnets flertal kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/284/CHA
