Nævnet meddelte i september 2017opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og oprindeligt shia-muslim fra Iran. Han er efter det oplyste, nu konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af sin kæreste [ansøgeren B’s] familie, hans egen familie og myndighederne, idet han har været sammen med en gift kvinde og er flygtet ud af landet med hende. Ansøgeren har som yderligere asylmotiv henvist til, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han på en ukendt dato i [efteråret] 2006 så sin kusine gå i skole med en veninde, [ansøgeren B]. På en ukendt dato herefter så ansøgeren igen [ansøgeren B], hvor ansøgeren gav [ansøgeren B] sit telefonnummer. Samme dag sendte [ansøgeren B] en sms-besked til ansøgeren, om at hun gerne ville lære ham at kende. På et ukendt tidspunkt, efter ansøgeren havde givet [ansøgeren B] sit telefonnummer, mødtes de første gang. På en ukendt dato i [starten af] 2008 mødtes ansøgeren og [ansøgeren B] i en park. Da de havde været i parken i kort tid, kom [ansøgeren B’s] far og bror og udsatte ansøgeren for fysiske overgreb. Ansøgeren kom efterfølgende på hospitalet. På en ukendt dato i [foråret] 2008 flyttede ansøgeren og hans familie til et nyt område. På en ukendt dato i [foråret] 2011 købte ansøgeren en bil, som han anvendte til taxakørsel. På en ukendt dato i [foråret] 2014 var ansøgeren hos taxaselskabet og afventede, at der skulle komme en køretur. Da det blev ansøgerens tur til at køre, var det en kunde ved navn [ansøgeren B]. Da ansøgeren hørte dette, blev han glad, fordi [ansøgeren B’s] familie var den eneste familie med det familienavn i Kermanshah. Da ansøgeren kom ud på adressen, kom [ansøgeren B] og hendes datter ud til taxaen. Da taxaturen var færdig, udvekslede de telefonnumre. Efterfølgende havde de kontakt med hinanden, og de mødtes, når de havde mulighed for det. På en ukendt dato i [sommeren] 2015 fortalte [ansøgeren B] ansøgeren, at hun havde set, at folk var begyndt at rejse til Europa, hvorfor de besluttede sig for at flygte sammen. På en ukendt dato i [sommeren] 2015 udrejste ansøgeren af Iran sammen med [ansøgeren B] og hendes datter. Ansøgeren har til støtte for sit nye asylmotiv forklaret, at han første gang stiftede bekendtskab med kristendommen, da han talte med en person ved navn [W]. [W] inviterende ham med i kirken, hvor han mærkede stor venlighed og imødekommenhed. Efterhånden som han lærte mere om kristendommen, følte han sig kristen. Videre har han forklaret, at han [i sommeren] 2017 er blevet døbt i [kirken F]. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet vedrørende forholdet til [ansøgeren B] til grund. Flertallet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret sammenhængende og detaljeret om, at ansøgeren og [ansøgeren B] indledte et seksuelt forhold og jævnligt mødtes i en periode på omkring et år forinden deres udrejse, selvom [ansøgeren B] var gift med en anden mand. Forklaringen understøttes af fremlagte dokumenter, der indeholder oplysninger om [ansøgeren B’s] ægteskab, og at hun under ægteskabet har født sin datter [ansøgeren C]. Flertallet lægger endvidere til grund, at udrejsen blandt andet var nødvendiggjort, da [ansøgeren B] ikke kunne opnå skilsmisse, selvom hun flere gange havde ansøgt herom. Flertallet finder i øvrigt, at forklaringen om ansøgerens og [ansøgeren B’s] forhold er underbygget af, at de nu har fået et fællesbarn. For så vidt angår ansøgerens forklaring om konversion til kristendommen finder Flygtningenævnet ikke, at forklaringen kan lægges til grund, idet konversionen ikke kan anses for reel. Nævnet henviser til, at ansøgeren oprindelig har forklaret, at han var shia muslim, og at han først angiveligt har fået interesse for kristendommen, efter at han er kommet til Danmark. Flygtningenævnet finder heller ikke at kunne tillægge ansøgerens dåb asylretlig relevans, idet dåben ikke findes at have baggrund i en reel konvertering, og der henvises blandt andet til, at dåben har fundet sted [i sommeren] 2017, efter Udlændingestyrelsens afslag [i vinteren] 2016. Det bemærkes i øvrigt, at ansøgeren over for nævnet har udvist en begrænset viden om kristendommen og svaret skematisk på spørgsmål herom. Flygtningenævnet finder ikke, at betingelserne for asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, er opfyldt. Flygtningenævnet meddeler derfor den iranske statsborger [ansøgeren A] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Iran/2017/282/SOL
