Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og ateist fra Sarpol-e Zahab, Kermanshali, Iran. Ansøgeren har været aktiv for det politiske parti Komala i perioden fra [slutningen af 2014] til [sommeren 2015]. Ansø-geren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive til-bageholdt og henrettet af de iranske myndigheder, idet han har været aktiv for det politiske parti Komala. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han startede med at være politisk aktiv for Koma-la-partiet i [slutningen af 2014]. Ansøgerens aktivitet bestod i at køre ansøgerens to venner, [A] og [B], ud til landsbyer i nærheden af Sarpol-e Zahab, hvor de skulle uddele løbesedler. Ansøgeren deltog ikke selv i uddelingen af løbesedlerne. Ansøgeren og hans venner uddelte løbesedler syv til ti dage i træk forud for omkring ni forskellige mærkedage. I [efteråret 2015], da ansøgeren var på vej til universitetet, ringede [B] og fortalte, at [A] var blevet anholdt, og at ansøgeren ikke skulle tage hen på universitetet. Ansøgeren opholdt sig efterfølgende hos sin svogers bror, hvor han fik at vide, at hans far og bror var blevet anholdt på grund af ansøgerens aktiviteter for Komala. Derefter rejste ansøgeren til Oroumiyeh, hvor han opholdte sig i fire til fem dage, før han udrejste af Iran [i efter-året 2015]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, idet forklaringen har været divergerende, udbyggende og usandsynlig på en række centrale punkter, og derfor i det hele forekommer konstrueret til lejligheden. Indledningsvist bemærkes, at ansøgeren, der er veluddannet og var i færd med at tage en universitetsuddannelse forud for udrejsen, i sit asyl-skema kun ganske overordnet har redegjort for sin konflikt og baggrunden for, at han udrejste af Iran uden eksempelvis at anføre, hvilke aktiviteter han havde udført for Komala, og hvilke konse-kvenser dette havde haft for hans familie. Ansøgeren har forklaret divergerende med hensyn til an-tallet af gange, han uddelte løbesedler for Komala, idet han i oplysnings- og motivsamtalen forkla-rede, at han var med til denne aktivitet 8-9 gange, typisk i forbindelse med særlige begivenheder som den 26. rebandan, kvindernes internationale kampdag og martyrernes dag. I asylsamtalen har han derimod først forklaret, at han uddelte løbesedler 9 gange sammen med sine venner. Dernæst har han i samme samtale forklaret, at han kørte sine venner ud med løbesedler 7-10 dage i træk før bestemte mærkedage og dermed, at han havde kørt for dem meget mere end 8-9 gange, idet han for hver mærkedag kørte 7-10 gange til de forskellige landsbyer. Under nævnsmødet har ansøgeren først forklaret, at han kørte ud med løbesedler for vennerne mellem 7-9 gange op til mærkedagene, hvorefter han har vedstået forklaringen fra asylsamtalen og forklaret, at han i alt har kørt med løbe-sedler mere end 100 gange. Ansøgerens forklaring om lukningen af hans konto på universitetet giver ikke mening, idet han på den ene side har forklaret, at dette skete dagen før, [A] blev anholdt, og på den anden side, at det var [A], der anmeldte ham. Han har ikke været i stand til at give en rimelig forklaring på, hvorfor han allerede forud for anholdelsen af [A] skulle være i myndighedernes søgelys. Ansøgeren har forklaret, at han var ligeglad med indholdet af løbesedlerne, og at tilsagnet om at hjælpe [B] og [A] først og fremmest var båret af ønsket om at køre motorcykel om natten. Han har videre forklaret, at hans familie tidligere flere gange havde haft problemer med de iranske myndigheder i forbindelse med aktiviteter for Komala herunder, da hans farbror blev henrettet, da familien vendte tilbage til Iran fra Irak, og da broderen, [C], flygtede. Han har forklaret, at [C’s] aktiviteter medførte, at såvel han selv som hans far og storebror blev fængslet, og at broren og faren var tilbageholdt i 2 måneder og udsat for tortur, og efterfølgende blev pålagt meldepligt, ligesom han formodede, at familien blev overvåget af myndighederne. Henset til den risiko aktiviteterne med uddeling af løbesedler indebar ikke bare for ansøgeren selv men også for familien, er det usandsynligt, at han skulle have sagt ja til at dele løbesedler ud uden at orientere familien herom, ligesom det er usandsynligt, at han undlod at advare familien, da han selv blev advaret af vennen [B] om, at [A] var blevet tilbageholdt. Det forekommer videre mindre sandsynligt, at ansøgeren ikke efter flugten via enten vennen, [D], broren [C] eller familiemedlemmet [E] har gjort flere forsøg for på et tidligere tidspunkt at undersøge, om hans far og broren, [F], var blevet løsladt, eller hvad der skete med [B] og [A]. Nævnet har endelig tillagt det en vis betydning, at ansøgerens bror, [C], i forbindelse med behandlingen af hans asylsag, har forklaret, at det kun var hans far og broren, [F], der blev anholdt i forbindelse med hans flugt, hvorimod ansøgeren har forklaret, at han også blev anholdt og udsat for tortur i en uge. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han tillige frygter forfølgelse fra de iranske myndigheders side, fordi han er ateist. Ansøgeren har allerede i forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han er ateist uden den gang at forklare, at det skulle have givet ham problemer. Herefter, og idet ansøgeren ikke har forklaret, at han ved en tilbagevenden til Iran vil leve som offentlig erklæret ateist, har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han af den grund risikerer overgreb eller forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran. Den omstændig-hed, at ansøgeren er udrejst illegalt uden at have aftjent værnepligt, kan ikke begrunde, at han med-deles opholdstilladelse. Det bemærkes, at det af Udenrigsministeriets høringssvar fra [starten af 2017] fremgår, at det ikke er ualmindeligt, at personer udebliver fra militærtjeneste i Iran, og at den faktiske sanktion for udeblivelse normalt begrænser sig til, at vedkommende ikke kan tage kørekort, og at det ikke umiddelbart har betydning for sanktionen, at personen tillige er udrejst illegalt. Ansø-geren har kun i et begrænset omfang deltaget i Komalas aktiviteter i Danmark, idet han har deltaget i enkelte af partiets møder som sympatisør. Det er ikke sandsynliggjort, at ansøgeren herved er kommet i de iranske myndigheders søgelys, heller ikke selvom han optræder på filmklip og billeder, der er offentliggjort på Komalas hjemmeside og er delt på ansøgerens Facebook side. Det bemær-kes, at ansøgeren ikke optræder ved navn, og at han er en blandt mange på de fleste af de omhand-lede billeder. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse eller overgreb efter ud-lændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/280/MAH
