Nævnet meddelte i august 2017 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske kurdere og yarsani fra […], Sarpol-e Zahab, Kermanshah, Iran. Den mandlige ansøger har været sympatisør af Kurdistans Demokratiske Parti Iran (KDPI) og af Yarsan Democratic Organization (YDO). Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet og henrettet af de iranske myndigheder, fordi han har udført aktiviteter for KDPI og YDO. Den kvindelige ansøger har henvist til den mandlige ansøgeres asylmotiv. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han har udført politiske aktiviteter for KDPI i 1998 og 1999 i form af uddeling af løbesedler for KDPI, ligesom ansøgeren sørgede for at forsyne peshmergaer. Ansøgerens svigerfar døde mens han var tilbageholdt af de iranske myndigheder, og ansøgerens svigerfars bror er blevet henrettet af de iranske myndigheder. I 2013 meldte ansøgeren sig ind i YDO, hvor han videregav løbesedler og CD’er, som ansøgerens svoger, […], og en bekendt, [A], herefter omdelte. Ansøgeren blev [i sommeren] 2015 anholdt af efterretningstjenesten og var tilbageholdt i en måned. Under tilbageholdelsen blev ansøgeren afhørt om sine og familiemedlemmers politiske aktiviteter og udsat for fysiske overgreb. Ansøgeren blev løsladt på betingelse af, at han skulle hjælpe efterretningstjenesten med at indhente oplysninger om politiske aktiviteter, herunder i sin svigerfamilie. Ansøgeren skjulte sig i en måned, hvorefter han udrejste med sin ægtefælle og børn. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun frygter, at hendes ægtefælle vil blive fængslet og henrettet, da han har uddelt noget materiale og hjulpet nogle mennesker. Ansøgerens ægtefælle har hjulpet ansøgerens far med at udføre nogle aktiviteter, ligesom ægtefællen senere har givet nogle dokumenter og CD’er til ansøgerens bror, som har uddelt dokumenterne og CD’erne på sit universitet. Omkring to måneder forud for parrets udrejse af Iran, blev ansøgerens ægtefælle tilbageholdt i en måned af de iranske myndigheder. Efter ægtefællens løsladelse flygtede han op i bjergene, hvor han skjulte sig. I den tid hvor ægtefællen holdt sig skjult, blev ansøgeren opsøgt en gang af nogle mænd, der ledte efter ansøgerens ægtefælle. Ansøgeren formoder, at mændene kom fra efterretningstjenesten. Flygtningenævnet lægger til grund, at den mandlige ansøger sympatiserer med KDPI, og at han, umiddelbart før han blev gift, sammen med sin svigerfar udførte aktiviteter for KDPI i en periode på ca. 2 år. Det lægges endvidere til grund, at ansøgerens svigerfar afgik ved døden, mens han var tilbageholdt af de iranske myndigheder, og at svigerfarens bror er blevet henrettet af de iranske myndigheder. Flygtningenævnets flertal kan endvidere lægge til grund, at den mandlige ansøger har udleveret politisk og religiøst materiale for YDO, samt at han i [sommeren] 2015 blev anholdt og tilbageholdt i ca. en måned af den iranske efterretningstjeneste, og at hans løsladelse var betinget af, at han skrev under på, at han ville indhente oplysninger til efterretningstjenesten om sin svigerfamilie. Flertallet lægger herved vægt på, at ansøgernes forklaringer for nævnet har fremstået særdeles troværdige, ligesom ansøgerne i det væsentlige har forklaret konsistent og i overensstemmelse med såvel hinandens som den kvindelige ansøgers brors forklaring. Flertallet finder endvidere, at ansøgerne på rimelig vis har kunnet redegøre for de tilsyneladende divergenser og uoverensstemmelser, der har været i sagen. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnets flertal, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og deres fire medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2017/275/lrn
