iran2017274

Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Sarpol-e Zahab, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive dømt en fængselsstraf og 80 piskeslag, fordi han har haft et forhold til en gift kvinde. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter den gifte kvindes familie. Ansøgeren til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han [i foråret] 2015 mødte den gifte kvinde [A]. Ansøgeren og [A] indledte et hemmeligt, romantisk og seksuelt forhold. [Efteråret] 2015 var ansøgeren på besøg hos [A]. Hendes ægtefælle kom ind i huset, hvorefter ansøgeren flygtede via husets tag og rejste til Kermanshah. Mens ansøgeren opholdt sig i Kermanshah fik han at vide, at hans far var blevet opsøgt af [A’s] familie og anholdt af politiet. Ansøgeren udrejste herefter af Iran. Flygtninge-nævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet den ikke fremstår selvoplevet og troværdig. Flertallet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret diverge-rende om, hvorvidt han har haft samleje med [A], idet han til oplysnings- og motivsamtalen for-klarede, at han og [A] havde samleje i alt tre gange, at han til asylsamtalen forklarede, at de hav-de samleje den anden gang, de mødtes hjemme hos hende, og at de anvendte prævention, mens han til advokaten og under mødet i Flygtningenævnet i dag forklarede, at de ikke havde fuldbyr-det samleje på noget tidspunkt. Ansøgeren har endvidere om episoden [i efteråret] 2015 til op-lysnings- og motivsamtalen forklaret, at han og [A] befandt sig i soveværelset, at han kun havde undertøj på, og at han fik sit tøj på, men ikke sine sko, før han blev angrebet af [B]. Til asylsam-talen forklarede ansøger derimod, at de sad på sengen ved siden af hinanden fuldt påklædte, og at han tog sine sko på i entreen. Ansøger forklarede ikke, at han blev angrebet af [B]. Nævnet finder ikke, at disse divergenser, der vedrører en centrale dele af asylmotivet, kan forklares med tolkeproblemer, idet ansøger i forbindelse med begge samtaler med Udlændingestyrelsen, oplyste at han havde forstået tolkningen. Flertallet har endvidere henset til, at det forekommer påfal-dende, at ansøgeren og [A] angiveligt ikke tænkte på, hvad de skulle gøre, hvis de blev opdaget, og at ansøgeren indlod sig på et seksuelt forhold til [A], selvom han var bekendt straffen herfor. Det forekommer endvidere utroværdigt, at ansøgeren, der efter sin egen forklaring var forelsket i [A], ikke gjorde noget for at få oplysninger om hendes skæbne også henset til, at hans ven, [C], efter ansøgerens forklaring havde informationer om [A’s] families reaktioner og derfor må anta-ges at kende til [A’s] skæbne. Flertallet har endelig i bedømmelsen af ansøgers troværdighed ladet det indgå, at ansøger indrejste i Danmark under falsk identitet. Flygtningenævnets flertal finder således sammenfattende ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbageven-den til Iran vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnets flertal stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/274/CHA