Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt børn fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske kurdere og yaristan af trosretning fra Kermanshah, Iran. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har oplyst, at hans far i 1991 blev beskyldt for at arbejde som spion for ukendte oppositionsgrupper i Iran. Ansøgerens far blev som konsekvens heraf fængslet og underlagt meldepligt. Ansøgerens far har ikke haft problemer med de iranske myndigheder siden 1995, ligesom den mandlige ansøger ikke har haft problemer som følge af sin fars problemer med de iranske myndigheder. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet på livstid og tortureret af de iranske myndigheder, idet han har haft et skænderi med en politibetjent og i den sammenhæng ytret sig regimekritisk. Den mandlige ansøger har videre henvist til, at han ønsker, at hans døtre kan vokse op med rettigheder og frihed. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til hendes ægtefælles konflikt. Ved en tilbagevenden til Iran frygter den kvindelige ansøger for sin egen og sine børns sikkerhed. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans bror blev beskudt af politiet i begyndelsen af 2010. Den mandlige ansøgers bror blev som følge heraf invalideret. Den mandlige ansøgers bror sagsøgte på denne baggrund den politibetjent, som havde skudt ham. Efter retssagen blev den mandlige ansøger involveret i sin brors konflikt, idet han havde en verbal konfrontation med den politibetjent, der havde skudt hans bror. Den mandlige ansøger ytrede sig i den sammenhæng negativt om islam og det iranske regime. Politibetjenten truede den mandlige ansøger med, at han ville anmelde den mandlige ansøger til efterretningstjenesten. Den mandlige ansøger levede herefter i skjul i forskellige landsbyer frem til sin udrejse. Frem til udrejsen blev den mandlige ansøgers bopæl opsøgt flere gange af efterretningstjenesten. Den kvindelige ansøger var til stede på bopælen under flere af disse henvendelser. Endelig er nogle af den mandlige ansøgers familiemedlemmer blevet opsøgt. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv i øvrigt oplyst, at hendes svoger for omkring seks år siden fik problemer med myndighederne, og at han i den forbindelse blev skudt i ryggen. Efter et par måneder afleverede myndighederne et brev på ansøgerens svogers adresse, som gjorde den mandlige ansøger sur. Den kvindelige ansøgers ægtefælle havde som følge heraf en konfrontation med en myndighedsrepræsentant og fik på denne baggrund en konflikt med de iranske myndigheder. Den kvindelige ansøgers ægtefælle flygtede herefter. Den kvindelige ansøgers ægtefælle var adskilt fra den kvindelige ansøger og deres børn i nogle år. Herefter ransagede de iranske myndigheder den kvindelige ansøgers bopæl flere gange. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgernes forklaringer om asylmotivet ikke lægge forklaringerne til grund. Nævnet lægger vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret divergerende om flere centrale punkter, således at hans forklaring fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet henviser til, at den mandlige ansøger under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at politibetjenten hedder [A], mens han under asylsamtalen har oplyst, at betjenten hedder [B]. Han har for nævnet forklaret, at betjenten hedder [A]. Endvidere har den mandlige ansøger under samtalerne med Udlændingestyrelsen forklaret, at han var på sin brors bopæl, da betjenten kom til bopælen, hvorefter han kom op at skændes med betjenten. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen i den forbindelse forklaret, at betjenten kom for at sikre sig, at ansøgerens bror ikke ville klage yderligere over sagen mellem betjenten og broren. Under asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at betjenten kom for at takke ansøgerens bror og give ham en undskyldning. For nævnet har ansøgeren derimod forklaret, at han var på vej til sin brors bopæl, og da han var ca. 100 meter fra bopælen, mødte han betjenten, der i en hånende tone spurgte ansøgeren, hvordan det gik med hans bror. Ansøgeren begyndte herefter at udtale sig kritisk om regimet og religionen i Iran. Der kom en flok mennesker til stedet, og da betjenten ville anholde ansøgeren, forhindrede de anholdelsen. Vedrørende retssagen har ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han deltog i to retsmøder, mens han under asylsamtalen og for nævnet har oplyst, at han ikke har deltaget i nogen retsmøder. Han har endvidere forklaret divergerende om varigheden af retssagen, idet han under oplysnings- og motivsamtalen har oplyst, at retssagen ifølge den iranske kalender varede fra 1388 til 1393, mens han under asylsamtalen har oplyst, at retssagen varede fra 1389 til 1391. Flygtningenævnet finder i øvrigt, at det forekommer usandsynligt, at det ikke er lykkedes den iranske efterretningstjeneste at opsøge ansøgeren, der var eftersøgt af efterretningstjenesten, mens han i flere år levede i skjul, idet der henvises til ansøgerens forklaring om, at han i denne periode passede sin egen og sin fars landbrugsjord. Flygtningenævnet finder ikke, at de anførte divergenser kan forklares med tolkemæssige problemer, idet der blandt andet henvises til, at det af referaterne for ansøgernes samtaler med Udlændingestyrelsen fremgår, at ansøgerne har forstået tolken, der tolkede på farsi, og at der under mødet for nævnet ikke har været forståelsesmæssige problemer mellem ansøgerne og tolken under ansøgernes forklaringer. For nævnet blev der også tolket på farsi. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran vil være i en konkret, begrundet risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at de risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/271/MAH
