Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske kurdere og Al-Haqq Yarsan af trosretning fra Islamabad, Kermanshah, Iran. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi han har ytret sig kritisk om islam og Ayatollah Ali Khamenei. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han i løbet af de seneste fem år har ytret sig kritisk om islam og Ayatollah Ali Khamanei. Ansøgerens kritiske ytringer skete i forbindelse med, at hans snakkede med folk i sin butik og i andre butikker i området. I [slutningen af foråret] 2015 blev ansøgeren ringet op af en mand ved navn [A], som arbejdede for Sepah. [A] fortalte, at ansøgeren skulle møde op på Sepahs kontor, hvilket ansøgeren gjorde, idet ansøgeren tog sin lille datter med. Ansøgeren blev forholdt, at han ytrede sig kritisk mod regimet og mod Islam. Da ansøgeren afviste dette, oplyste [A], at Sepah havde optagelser af ansøgerens kritiske ytringer. Ansøgeren blev derefter vist et rum fyldt med udstyr til at foretage tortur. [A] sagde, at hvis ansøgeren forsatte sine ytringer, ville han komme ind i rummet. Han forlod derefter kontoret. En til to uger efter kom en gejstlig person ved navn [B] ind i ansøgerens butik. Han påpegede, at ansøgeren havde et billede af Sayed Nasrudin og ikke af Ayatollah Ali Khamenei i sin butik. [B] blev ved med at opsøge ansøgeren for at omvende ansøgeren til islam. Ansøgeren begyndte herefter under pres fra [B] at deltage i fredagsbøn med [B]. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han blev tvunget til at konvertere til Islam. I [sommeren] 2015 blev ansøgeren kontaktet af en person ved navn [C] igennem chatprogrammet Bee-talk, hvorefter de mødtes adskillige gange og blev venner. [C] fortalte ansøgeren om euforiserende stoffer, og han ville gerne have seksuelt samkvem med ansøgeren. Dette fik ansøgeren til at afbryde kontakten med [C]. Ansøgeren formoder, at [C] arbejdede for Sepah for at finde ud af, hvem ansøgeren havde kontakt til, og om han ytrede sig kritisk om islam og Ayatollah Ali Khamanei. [I efteråret] 2015 udrejste ansøgeren af Iran med sin ægtefælle og datter. [I foråret] 2016 var ansøgeren i telefonisk kontakt med sin bror [D], der fortalte ansøgeren, at Sepah samme dag havde henvendt sig og spurgt efter ansøgeren. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter, at hendes ægtefælle vil blive fængslet af de iranske myndigheder, fordi han har missioneret for yarsan-religionen, og har i øvrigt henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hendes ægtefælle missionerede for yarsan-religionen ved at chatte med folk og tale med folk i sin butik. I [foråret] 2015 blev ansøgerens ægtefælle ringet op af efterretningstjenesten, som bad ham om at møde på deres kontor. Ægtefællen tog ansøgerens datter med, og de var væk i et par timer. Ægtefællen blev advaret mod at missionere og truet ved at få vist et torturkammer. Ægtefællen blev derefter opsøgt af en mullah adskillige gange, der talte om islam og opfordrede ham til at deltage i fredagsbønnen. Ansøgeren formoder, at mullahen indsamlede oplysninger om hendes ægtefælle. Ægtefællen deltog et ukendt antal gange i fredagsbønnen, idet han følte sig truet. [I efteråret ]2015 udrejste ansøgeren af Iran med sin ægtefælle og datter. Flygtningenævnet kan ikke lægge den mandlige ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden, og idet ansøgeren på afgørende områder har forklaret udbyggende. Flygtningenævnet finder det usandsynligt og utroværdigt, at ansøgeren, såfremt han var tilsagt af Sepah, fordi han havde ytret sig mod religionen og styret, ville medbringe sin to til tre år gamle datter. Ansøgeren har forklaret, at mødet hos Sepah fandt sted i [foråret] 2015. Familien udrejste imidlertid først i [efteråret] samme år. Ansøgerens forklaring om, at [B] og [C] i de følgende måneder handlede på vegne af Sepah fremstår ligeledes usandsynlig og af den grund utroværdige, og beror i øvrigt alene på ansøgerens formodninger. Flygtningenævnet kan af disse grunde ikke lægge ansøgerens forklaring om indkaldelsen til Sepah til grund. Ansøgeren har i asylansøgningsskemaet oplyst, at hans konflikt med myndighederne skyldes, at han havde udtalt sig kritisk om de yarestan-troendes manglende rettigheder i Iran. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen og under asylsamtalen forklaret, at han sammen med [B] deltog i flere fredagsbønner. Under samtalen med Advokaten har ansøgeren oplyst, at [B] og de øvrige deltager anså ansøgeren som muslim. Under nævnsmødet har ansøgeren udbyggende forklaret, at han den sidste gang han deltog i fredagsbønnen aflagde trosbekendelsen over for [B], hvorefter [B] og de øvrige tilstedeværende tilkendegav, at ansøgeren nu var muslim. Flygtningenævnet kan på dette grundlag ikke lægge ansøgerens forklaring om deltagelsen i fredagsbønnerne og om konversionen til grund. Ansøgeren har under nævnsmødet udbyggende forklaret, at han, mens han opholdt sig i Iran og efterfølgende i Danmark, ytrede sig kritisk mod regimet og Islam på b.la. på internetplatformen Telegram, men at dette ikke skete i eget navn. Nævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han af den grund vil opleve problemer med de iranske myndigheder ved en tilbagevenden. Under nævnsmødet har ansøgeren endvidere udbyggende forklaret, at han under opholdet i Danmark har oprettet to eller tre Facebook-profiler, hvor han har udtalt sig stærkt kritisk mod regimet og især mod Islam. Ansøgeren har forevist to opslag på sin mobiltelefon, men nævnet finder det ikke sandsynliggjort, at disse har været offentliggjort eller delt på ansøgerens Facebook-profil, idet disse opslag ikke har kunnet påvises på de to eksisterende konstaterbare Facebook-profiler, der er oprettet i ansøgerens navn. På denne baggrund og efter en samlet bedømmelse af ansøgerens forklaring finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Den kvindelige ansøger har i det hele henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/270/HHU
