iran2017259

Nævnet meddelte i august 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk perser og kristen fra Shiraz, Iran. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet på livstid eller slået ihjel af de iranske myndigheder, idet han har haft et forhold til en gift kvinde. Af samme grund frygter ansøgeren at blive slået ihjel af kvindens ægtefælle. Til støtte for herfor har ansøgeren oplyst, at han i april 2014 mødte en kvinde ved navn [A], da han skulle tegne forsikring til sin bil. Hun var ansat i forsikringsselskabet, og nogle dage efter det første møde tilbød ansøgeren [A] et lift, da hun fik fri. De begyndte herefter at sende SMS-beskeder til hinanden, og [A] gjorde det i den forbindelse klart, at ansøgeren alene måtte skrive til hende dagtimerne, når hun var på arbejde. De mødtes flere gange og havde samleje. Første gang, de havde samleje, var i en vens plantage. Anden gang var i ansøgerens bil i en offentlig plantage. [A] kunne altid kun mødes kortvarigt og ville aldrig køres hjem til sin bopæl efterfølgende, men hun bad om at blive sat af i udkanten af hendes kvarter. Ansøgeren besluttede sig for at præsentere [A] for sin familie og inviterede hende derfor hjem til sin bopæl. Under besøget havde de samleje, og pludselig begyndte nogen at banke på bopælens hoveddør. [A] fortalte, at det var hendes ægtefælle og far, hvilket chokerede ansøgeren, som ikke var bekendt med, at [A] var gift. Ansøgeren flygtede herefter omgående fra bopælen via taget på nabohuset til en parallelgade, hvorfra han tog en taxa til sin moster. Den efterfølgende dag fik ansøger at vide, at [A’s] mand agtede at klage til myndighederne. To dage senere udrejste ansøgeren derfor legalt af Iran ved at fremvise sit pas. Ved en tilbagevenden til Iran frygter ansøgeren endvidere at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, idet han er konverteret til kristendommen. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han efter udrejsen af Iran tog ophold i Tyrkiet i en længere periode, hvor han fik interesse for kristendommen. I Tyrkiet deltog ansøgeren i gudstjenester to til tre gange om ugen de sidste fire måneder af sit ophold. Efter sin indrejse i Danmark har ansøgeren deltaget i gudstjenester og kristendomsundervisning i Thisted. Ansøgeren blev døbt [i] marts 2016. Efter ansøgeren flyttede asylcenter, har han deltaget i gudstjenester i [en bestemt kirke] og kristendomsundervisning i [en mindre dansk by].
Vedrørende asylmotivet om ægteskabsbrud
Flygtningenævnet kan i det væsentligste ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at ansøgeren er afsløret i at have haft samleje med en gift kvinde i Iran. Flygtningenævnet kan ikke afvise, at ansøgeren forud for sin udrejse har haft et kærlighedsforhold til en kvinde, som har skuffet ham. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgerens forklaring om hændelsesforløbet den dag, han angiveligt ville præsentere [A] for sin familie, må tilsidesættes. Det findes således utroværdigt, at ansøgeren valgte at tage [A] med på sit værelse og have samleje med hende der forud for præsentationen for ansøgerens familie samme dag. Forklaringen om, at [A’s] ægtefælle og far/svigerfar pludselig dukkede op ved gadedøren, at [A] på det tidspunkt afslørede, at hun var gift, at ansøgeren straks valgte at flygte via taget, og at [A] straks afslog at flygte sammen med ham, er efter sit indhold usandsynlig. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han tidligere havde spurgt [A], om hun var gift, og om han på forhånd havde orienteret [A] om, at han ville præsentere hende for sin familie. Endvidere har ansøgeren forklaret divergerende om, hvorvidt [A] sagde, at det var hendes far, der var på gaden sammen med hendes ægtefælle. Det findes endvidere utroværdigt, at ansøgeren herefter mistede enhver interesse for [A] og på ingen måde har søgt oplyst, hvad der efterfølgende er sket med hende. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sit oprindelige asylmotiv i forhold til ægteskabsbruddet.
Konversion
Ansøgeren har forklaret, at han i Iran ikke ønskede at praktisere islam, men at han troede på en guddom. Ansøgeren har forklaret detaljeret og nuanceret om, hvorledes han i Tyrkiet blev introduceret til kristendommen, og at han på baggrund af [B’s] tilgang til kristendommen og sin deltagelse i kirkegang havde til hensigt at konvertere, men ikke nåede at blive døbt som følge af ansøgerens problemer med arbejdsgiveren. Hurtigt efter indrejsen i Danmark påbegyndte ansøgeren kirkegang og kristendomsundervisning, og han blev døbt i marts 2016 allerede forud for samtalerne i Udlændingestyrelsen. Ansøgeren har under nævnsmødet på overbevisende måde uddybet sit kendskab til det essentielle i kristendommen og betydningen af dåben. Ansøgeren har tilkendegivet, at han, hvis han bliver nødt til på ny at rejse til Iran, ikke vil skjule sit tilhørsforhold til kristendommen, men fortsat vil praktiserer sin kristne tro. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgerens konversion til kristendommen må anses for reel. I overensstemmelse med Flygtningenævnets praksis i relation til personer fra Iran, som er konverteret til kristendommen, finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2017/259/CHHA