Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er iranske statsborgere, etniske kurdere og yaresan af trosretning fra Sarpol-e-Zahab, Kermanshah, Iran. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder, idet han er yarsan af trosretning. Den mandlige ansøger har videre forklaret, at han har udført religiøse aktiviteter, herunder deltaget i møder og forsamlinger, repareret hellige gravsteder og organiseret pengeindsamlinger, i perioden fra 2004 og frem til han udrejste af Iran i [sommeren] 2015. [På en dato i sommeren] 2015 blev den mandlige ansøger ansat hos en virksomhed med tilknytning til Sepah. [På en anden dato i sommeren] 2015 blev den mandlige ansøger bedt om at deltage i middagsbønnen. Han blev ført hen til bønnerummet, men forlod det, da prædiken begyndte. Efterfølgende fik han besked på at møde på Herasats kontor. Her fik han at vide, at han var fyret på grund af sin religion. [Senere på sommeren] 2015 blev ansøgernes bopæl ransaget, og den kvindelige ansøger blev tilbageholdt. Den mandlige ansøger tog ophold hos en person ved navn [H] indtil [senere på sommeren] 2015. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive tilbageholdt af de iranske myndigheder, idet hun tidligere har været tilbageholdt som følge af den mandlige ansøgers konflikt. Den kvindelige ansøger har videre forklaret, at hun blev opsøgt af efterretningstjenesten på sin bopæl den [i sommeren] 2015. Repræsentanterne fra efterretningstjenesten spurgte efter den mandlige ansøger, hvorefter den kvindelige ansøger blev bedt om at følge med. Den kvindelige ansøger blev tilbageholdt i 2-3 dage. Hun blev afhørt og stillet spørgsmål vedrørende den mandlige ansøger og hans brødre. Efterfølgende tog den kvindelige ansøger ophold hos sine svigerforældre. Her blev hun opsøgt af efterretningstjenesten [senere på sommeren] 2015. Repræsentanterne fra efterretningstjenesten spurgte efter den mandlige ansøger, og de sagde, at han skulle melde sig hos efterretningstjenesten. Ansøgerne mødtes i Urmia [senere samme måned] 2015, hvorfra de udrejste sammen. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgerne tilhører religionen yaresan, og at de som følge heraf har oplevet chikanerier. Flygtningenævnet kan også lægge til grund, at den mandlige ansøger har haft svært ved at få fast arbejde som følge af hans religion, at to af hans brødre er flygtet fra Iran, at en bror er fængslet, at den mandlige ansøgers far har været tilbageholdt i seks måneder og at hans morbror i 1984 blev henrettet af myndighederne. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgerne har forklaret forholdsvis konsistent og uden større divergenser under sagens behandling, men bemærker at ansøgernes forklaringer er enkle, og at de begge er veluddannede. Flygtningenævnet finder det mindre sandsynligt, at den mandlige ansøger i en afskedigelsessituation nedgør islam og Khamenei, samt tilkendegiver, at han ikke tror på nogen af delene. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at dette, der er af afgørende betydning for ansøgernes asylmotiv, ikke er nævnt hverken i den mandlige ansøgers asylskema eller under hans oplysnings- og motivsamtale. Flygtningenævnet finder derfor, at den mandlige ansøgers forklaring på dette punkt er væsentligt udbygget. Som følge heraf tilsidesættes den mandlige ansøgers forklaring herom. Idet Flygtningenævnet tilsidesætter den mandlige ansøgers forklaring vedrørende det afgørende moment i hans asylmotiv, tilsidesættes tillige den kvindelige ansøgers forklaring, der alene giver mening såfremt den mandlige ansøgers forklaring lægges til grund. De generelle forhold for yaresan-troende i Iran opfylder ikke betingelserne for at opnå asyl. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller risikerer individuelle og konkrete overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/258/JOV
