Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er iransk statsborger, etnisk kurder og sunnimuslim fra [en landsby] i Kermanshah, Iran. Ansøgeren har sympatiseret med et demokratisk kurdisk parti, som han dog ikke kender navnet på. Ansøgerens slægtning, [H], gav ansøgeren opgaver, som han skulle lave for det demokratiske kurdiske parti, hvilket primært bestod i smugling af peshmergaer fra Irak til Iran. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive dræbt af de iranske myndigheder, idet ansøgeren har hjulpet et kurdisk parti med at transportere peshmergaer fra Irak til Iran. Ansøgeren har videre forklaret, at hans slægtning, [H], og fire peshmergaer en dag blev dræbt. Efter [H] blev dræbt, så blev ansøgeren bange og gemte sig på en bjergtop 700 meter fra sin bopæl. Ansøgeren var på bjergtoppen i fire dage. Undervejs i de fire dage, så ansøgeren de iranske myndigheder ransage hans bopæl, hvorfor ansøgeren til sidst flygtede ud af Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger særligt vægt på, at ansøgeren i sit asylskema og til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han arbejdede sammen med to personer, hvoraf den ene var hans morbror, mens en anden, [AM] blev anholdt. Ansøgeren har under samtalen med styrelsen [i vinteren] 2017 og for nævnet forklaret, at han alene samarbejdede med sin morbror. Han har under mødet for nævnet forklaret, at han ikke kender en person ved navn [AM], og at den senere nævnte [AG] aldrig har hjulpet peshmergaerne. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han blev tilbageholdt af gardisthæren mindst ti gange, at han typisk var tilbageholdt en nat og betalte dem penge for at blive løsladt, men at han en gang var tilbageholdt i seks måneder. Han har under nævnsmødet forklaret, at han blev standset tre gange, hvor han i hvert fald den ene gang flygtede, at han blev tævet, og at hans æsler og olie blev brændt, men at han aldrig havde været tilbageholdt over flere dage. Endelig finder nævnet, at hans forklaring om, hvordan aftalerne om at smugle peshmergaer over grænsen kom i stand og hvordan han mødte de pågældende peshmergaer forekom udetaljeret og ikke virkede selvoplevet. Omkring hans forklaring vedrørende, hvordan han skjulte sig, efter hans morbror blev dræbt lægger nævnet vægt på, at han i henholdsvis oplysnings- og motivsamtalen, samtalen [i foråret] 2017 og for nævnet har afgivet tre forskellige forklaringer. Endelig har ansøgeren ikke kunne forklare, såfremt hans forklaring blev lagt til grund, hvordan myndighederne skulle være blevet opmærksomme på hans deltagelse i hjælpen til KDPI. Som følge af ovenstående tilsidesætter nævnet ansøgerens forklaring. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller er i konkret og individuel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/257/JOV
