iran2017254

Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og oprindeligt yarsan. Han er født i Ramadi i Irak, men flyttede til Kermanshah i Iran, da han var 15-16 år. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, sine daværende naboer og sin grandfætters familie, idet han har haft et seksuelt forhold til sin grandfætter. Videre har ansøgeren henvist til, at han frygter at blive straffet af de iranske myndigheder eller slået ihjel af sin far, idet han efter sin indrejse i Danmark er konverteret fra yaritroen til kristendommen. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han blev bekendt med sin seksuelle orientering for omkring fem år siden. Indtil sin udrejse havde ansøgeren et forhold til sin grandfætter, [A]. En morgen havde ansøgeren og [A] sex i ansøgerens forretning. Tre af ansøgerens naboer opdagede dem og optog en video af ansøgeren, der lå nøgen ved siden af [A]. Lidt senere ankom naboen, [B], til forretningen. [B] førte ansøgeren og [A] til indgangen af den passage, hvor ansøgerens forretning lå. De tre naboer hånede ansøgeren og [A], indtil det lykkedes ansøgeren at flygte fra stedet. Ansøgeren udrejste herefter af Iran. Efter sin indrejse i Danmark har ansøgerens mor fortalt ham, at de iranske myndigheder flere gange har opsøgt familiens bopæl, hvor de har spurgt efter ham. [A]’s familie har ligeledes opsøgt familiens bopæl for at finde ansøgeren, idet de ønskede at straffe ham. Om sin konversion til kristendommen har ansøgeren forklaret, at han fik interesse for kristendommen efter sin indrejse i Danmark, idet to personer fra hans asylcenter fortalte ham om kristendommen og foreslog, at han tog med dem i kirke. Ansøgeren havde på dette tidspunkt nogle psykiske problemer og befandt sig langt væk fra sin familie. Ansøgeren blev døbt [i sommeren] 2016. I [sommeren] 2016 blev ansøgerens familie i Iran bekendt med, at ansøgeren var konverteret, idet en person fra ansøgerens asylcenter har fortalt dette til sin familie, der har fortalt det videre til ansøgerens morbror. Ansøgerens mor og morbror har fortalt ansøgeren, at hans far ikke længere vil kendes ved ham på grund af konversionen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund, idet forklaringen på væsentlige punkter indeholder divergenser og forekommer usandsynlig. Ansøgeren har forklaret divergerende om den episode, hvor han og [A] blev afsløret i at have sex i ansøgerens forretning. I oplysnings- og motivsamtalen har han forklaret, at det var naboen, [B], som sammen med 4-5 andre personer trængte ind i ansøgerens forretning. Under samtalen [i efteråret] 2016 har han forklaret, at tre naboer slog hårdt på døren og trængte ind, og at [B] ikke var en af de tre, men kom senere. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvornår han og [A] fik tøj på. I samtalen [i efteråret] 2016 har han forklaret, at ansøgeren og [A] havde taget tøj på, inden [B] kom, mens ansøgeren under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at de havde tøjet i hånden og ville tage tøj på, da [B] kom ind i forretningen. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt politiet blev tilkaldt. Han har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at det var hans formodning, at politiet ville komme, mens han under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at han så en politibil og derefter rev sig løs og flygtede. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende, idet han under mødet i Flygtningenævnet i modsætning til de tidligere samtaler har forklaret, at [B] udøvede vold mod ham ved at slå ham i hovedet. Endelig forekommer ansøgerens forklaring om, at han og [A] havde sex midt om dagen i ansøgerens forretning hvor naboerne kunne kigge ind, usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er homoseksuel. På denne baggrund er ansøgerens generelle troværdighed svækket. Om ansøgerens forklaring om sin konversion til kristendommen bemærkes, at ansøgeren under asylsamtalen [i efteråret] 2016 indledningsvis forklarede, at han var yarsan, mens han sidst i samtalen fremlagde nogle dokumenter og oplyste, at han var kristen. På denne baggrund forekommer hans forklaring om sin konversion ikke troværdig. Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens forklaring og fremtræden i nævnet til grund, at ansøgeren ikke er en udadvendt person, og at han har svært ved at skabe sociale relationer. Flygtningenævnet lægger på denne baggrund til grund, at ansøgerens interesse for kristendommen i højere grad skyldes hans behov for at indgå i et socialt fællesskab end en reel indre overbevisning om at være kristen. Om ansøgerens facebookprofil bemærkes, at den er oprettet i [starten af] 2017 efter, at ansøgeren blev meddelt afslag på asyl. Det forhold, at ansøgeren på sin facebook-profil har postet kristne motiver, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hans konversion til kristendommen er reel. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren har forklaret, at han og hans familie tilhører en retning af yarsan, som ikke er muslimer. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger kan det derfor ikke lægges til grund, at de iranske myndigheder vil anse ham som en frafalden muslim. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/254/SOL