Nævnet stadfæstede i juli 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber fra Basra, Irak. Ansøgeren har forklaret, at han i Danmark har fået interesse for kristendommen, og at han opfatter sig selv som kristen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har dog deltaget i tre demonstrationer i [sommeren] 2014. Demonstrationerne var rettet imod provinsregeringen i Basra. Ansøgeren deltog i demonstrationerne for at sætte fokus på de dårlige forhold i området. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af shiitiske militser, herunder primært den shiitiske milits Asaeib Ahel Al-Haq, som følge af, at han er sunni-muslim. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han har deltaget i regeringskritiske demonstrationer i [sommeren] 2014. Ansøgeren har videre forklaret, at hans familie i slutningen af 2004 eller i starten af 2005 blev fordrevet fra deres hjem i Basra til Kirkuk, idet de var blevet truet på livet af den shiitiske milits Jaesh Almahdi. Militsen blev senere splittet i flere dele, hvoraf den ene del dannede militsen Asaeib Ahel Al-Haq. Ansøgeren har endvidere forklaret, at han, efter sin tilbagevenden til Basra i starten af 2014, blev opsøgt af medlemmer af Asaeib Ahel Al-Haq. De truede ansøgeren med en pistol, tilbageholdte ham og udsatte ham for vold i form af slag på kroppen og i ansigtet. Ansøgeren blev frigivet efter halvanden dag, idet ansøgerens mor og morbrødre betalte en løsesum for hans frigivelse. Ansøgeren har videre forklaret, at hans bror forsvandt sporløst [sommeren] 2014. Ansøgeren blev i [efteråret] 2014 gjort bekendt med, at hans nabo ved navn [A], som var medlem af Asaeib Ahel Al-Haq, var ansvarlig for brorens forsvinden. Ansøgeren slog [A] og [A’s] ven med en krydsnøgle, indtil de mistede bevidstheden. Ansøgeren forlod herefter Basra, idet han frygtede for sin sikkerhed. Ansøgeren holdt sig skjult i [nord for Basra] i omkring et år, inden han tog til lufthavnen i Bagdad og udrejste af Irak. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han i Danmark har fået interesse for kristendommen, og at han opfatter sig som kristen. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han er betaget af den danske kultur, og at kristendommen er en del af denne kultur. Ansøgeren går i kirke tæt på sit asylcenter, og han kan lide at komme i kirken. Han har ikke kontakt med kirkens præst på grund af sprogbarrieren, ligesom han som analfabet ikke kan læse om kristendommen. Ansøgeren har haft en åbenbaring, som har betydet meget for ham. Ansøgeren er af sin mor blevet oplyst om, at hans slægtninge i Irak er bekendt med hans konversion. Ansøgeren har videre forklaret, at han på sin Facebook-profil har postet kristent materiale og danske symboler, hvilket har medført, at herboende irakere har kaldt ham vantro. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende, udbyggende og usammenhængende om sin konflikt med shiamuslimske militser. Ansøgeren har således forklaret divergerende og usammenhængende om konflikten på vandpibecafeen, herunder om [A] og hans ven var bevidstløse, og om han blev ved med at slå dem. Han har endvidere forklaret divergerende om, hvor lang tid han opholdt sig i Irak efter konflikten og om, hvorvidt hans familie er blevet opsøgt af Al-Haq militsen i Bagdad og endelig om tidspunktet for sin kidnapning og om kidnapningens varighed. Ansøgeren har forklaret udbyggende om, hvorvidt [A] og hans ven var bevæbnede på vandpibecafeen. Ansøgeren har således først forklaret til Udlændingestyrelsen, at [A] og dennes ven var ubevæbnede på vandpibecafeen, mens han under nævnsmødet forklarede, at de havde pistoler, og at han handlede i selvforsvar, hvilket tillige divergerer fra hans tidligere forklaring om, at han blev vred og gik amok på dem og blev ved med at slå dem, indtil de var bevidstløse. Ansøgeren har ikke under nævnsmødet været i stand til at uddybe sin forklaring om konflikten eller redegøre for de nævnte divergenser og udbygninger, som nævnet finder ikke alene kan forklares som misforståelser af Udlændingestyrelsens spørgsmål. Flygtningenævnet tilsidesætter herefter ansøgerens forklaring om denne del af asylmotivet som utroværdigt og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er blevet overbevist kristen til grund. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren ikke er blevet døbt, at han ikke kender navnet på den kirke eller den præst, som han angiveligt jævnligt ser. Flygtningenævnet bemærker videre, at ansøgeren har forklaret, at han ikke forstår, hvad der sker i kirken, og at han ikke har nærmere kendskab til kristendommen. Flygtningenævnet finder herefter, at der ikke tale om en reel konvertering til kristendommen. Den omstændighed, at ansøgeren angiveligt har fået stjålet sin mobiltelefon, som skulle indeholde kristne billeder og budskaber, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort at telefonens indhold er blevet videregivet til hans familie, myndighederne eller andre i Irak, eller at telefonens indhold på anden vis har profileret ham over for de irakiske myndigheder på en sådan måde, at dette kan begrunde asyl. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/249/mvln
