Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt tre børn fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske kurdere og sunni-muslimer fra Kermanshah, Iran. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af det iranske regime, idet han har hjulpet peahmergarne fra den kurdiske partisanbevægelse. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han har forsynet peshmergaer fra partiet, PJAK, med mad og drikke samt tøj og medicin. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han en dag mødte tre peshmergaer fra partiet, PJAK, i bjergene på [X]-bjerget. De drak the sammen, og peshmergaerne spurgte ham, om han ville hjælpe dem, hvilket han indvilgede i. De følgende seks måneder forsynede den mandlige ansøger de tre peshmergaer og somme tider andre peshmergaer med mad og drikke samt tøj og medicin. Omkring 20 dage senere bad han peshmergaerne om at opbevare nogle dokumenter. Den mandlige ansøger opbevarede dem på sin bopæl, indtil han leverede dem tilbage til peshmergaerne to-tre måneder senere. En dag blev den mandlige ansøger opsøgt på sin bopæl af sikkerhedspolitiet. Politiet bragte ham til en politistation, hvor de afhørte ham om peshmergaerne. De slog ham på ryggen, benene og armene med en knippel. Den mandlige ansøger benægtede kendskab til peshmegaerne, hvorefter han blev løsladt. Sikkerhedspolitiet fortalte ham, at de fremover ville holde øje med ham. Den mandlige ansøger formoder, at nogle fra landsbyen har givet sikkerhedspolitiet et tip om ham. Den mandlige ansøger har fået at vide af sin ægtefælle, den kvindelige ansøger, at politiet opsøgte familiens bopæl igen, og at de ved denne lejlighed ransagede bopælen. Omkring en uge senere drak den mandlige ansøger the med peshmergaerne i bjergene. Her blev de opsøgt af fire til seks iranske soldater, hvorefter der opstod skududveksling mellem myndighederne og peshmergaerne, og en af peshmergaerne blev ramt. Den mandlige ansøger tog herefter hjem til sin bror, [Y], bopæl i Sarepol-e Zahab. Syv dage senere udrejste han af Iran sammen med sin ægtefælle og deres børn. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til sin ægtefælles, den mandlige ansøgers, asylmotiv. Den kvindelige ansøger har som yderligere asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet eller fængslet af de iranske myndigheder, idet hendes brødre har været politisk aktive. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hendes ægtefælle, den mandlige ansøger, blev opsøgt af tre mænd fra partiet, PJAK, mens han var i bjergene med sine geder. De følgende seks måneder forsynede han dem med tøj, mad og medicin, som den kvindelige ansøger hjalp med at skaffe. En dag opsøgte politiet familiens bopæl og tog den mandlige ansøger med til afhøring, hvor han blev beskyldt for at hjælpe medlemmer af PJAK. To måneder inden ansøgernes udrejse blev familiens bopæl igen opsøgt af fem-seks mænd fra politiet, der alle var bevæbnede. Politiet spurgte, hvor den mandlige ansøger var og ransagede bopælen. Politiet fandt nogle dokumenter, som de tog med sig. Fire-fem dage inden ansøgernes udrejse blev den kvindelige ansøger bragt ind på en politistation, hvor hun blev afhørt om den mandlige ansøger og hendes brødres politiske aktiviteter. Videre blev hun beskyldt for at være spion. Hun ved, at hendes brødre, [A], [B] og [C], har været politisk aktive for KDPI. Derudover har hendes brødre, [D], [E] og [F] også været politisk aktive, og de opholder sig fortsat i Iran. Senere mødtes hun med den mandlige ansøger hos dennes bror, [Y], hvorefter de og deres fælles børn udrejste af Iran. Ansøgerne har forklaret udbyggende og divergerende, såvel enkeltvis som indbyrdes, om centrale dele af deres asylmotiv. Den mandlige ansøger har til asylsamtalen forklaret, at han tilbageleverede de dokumenter, han opbevarede, til peshmergaerne, mens han under nævnsmødet har forklaret, at han kun leverede en del af dokumenterne tilbage, mens myndighederne fandt resten. Den kvindelige ansøger har under asylsamtalen og nævnsmødet forklaret, at myndighederne fandt dokumenterne på ansøgernes bopæl. Den mandlige ansøger har til asylsamtalen forklaret, at han blev ringet op af sin ægtefælle, da politiet havde ransaget bopælen, mens den kvindelige ansøger har forklaret, at hun ikke havde nogen telefon. Den mandlige ansøger har under nævnsmødet ændret sin forklaring til, at hans ægtefælle ikke ringede til ham. Den kvindelige ansøger har forklaret, at hun blev taget med på politistationen og afhørt, mens den mandlige ansøger under asylsamtalen har forklaret, at dette ikke var tilfældet. Under oplysnings- og motivsamtalen har den kvindelige ansøger forklaret, at hun under afhøringen hos politiet benægtede, at hendes ægtefælle havde hjulpet peshmergaerne, mens hun under gensamtalen har forklaret, at hun til myndighederne oplyste, at ægtefællen kun støttede PJAK med tøj. Videre har den kvindelige ansøger til asylsamtalen forklaret, at hun lavede mad til oprørerne hver dag i et halvt år, mens hun under nævnsmødet har forklaret, at hun lavede mad til dem 1-2 gange om ugen. Den kvindelige ansøger har videre forklaret, at hun under afhøringen hos politiet blev foreholdt sine brødre, [C] og [A] politiske aktiviteter, hvorfor hun ligeledes frygter forfølgelse i anledning af dette. Ansøgeren har samtidig forklaret, at hun ikke tidligere har haft problemer som følge af sine brødres aktiviteter. [A] forlod Iran 1979, [C] for ca. 20 år siden, og Flygtningenævnet finder det derfor usandsynligt, at ansøgeren efter så mange år uden problemer nu pludselig og uden særlig anledning skulle være i myndighedernes søgelys i anledning af sine brødres politiske aktiviteter. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge ansøgernes forklaring om deres asylmotiv til grund. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet derfor, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/244/SOL
