Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske kurdere fra Sarpol-e Zahab, Iran. Den mandlige ansøger er yarsan, og den kvindelige ansøger er ikke troende. Den mandlige ansøger sympatiserer med partiet Kurdistan Demokratic Party of Iran (KDPI), og den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet eller fængslet af de iranske myndigheder, idet han har udført politiske aktiviteter for KDPI. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han hele sin ungdom har haft sympati for KDPI, idet han har været vidne til, at kurderne bliver uretfærdigt behandlet i Iran. Hans barndomsven, [RM], var medlem af KDPI og hjalp partiet med at uddelegere opgave til sympatisører. Den mandlige ansøger fortalte [RM], at han gerne ville være sympatisør for KDPI. [I starten af 2014] uddelte han løbesedler for KDPI og spraymalede budskaber på husmure sammen med vennen, [RM]. [I sommeren 2014] opsøgte efterretningstjenesten familiens bopæl, hvor de fandt nogle løbesedler, som han havde liggende på sin bopæl, idet de skulle uddeles på årsdagen for Abdul Rahman Ghassemlos død. Den mandlige ansøger blev bekendt med dette, da hans ægtefælle, den kvindelige ansøger, ringede og fortalte det til hans farbror, [Z]. Hun fortalte videre, at efterretningstjenesten havde sagt, at de vidste, at den mandlige ansøger havde udført aktiviteter for KDPI. De aftalte at mødes hos farbroren senere samme aften, hvorefter den mandlige ansøger udrejste [i sommeren 2014]. Den mandlige ansøger har videre forklaret, at han efter sin udrejse af Iran har videreformidlet politisk propaganda for KDPI, idet han har delt indholdet på sin ”side”, på det sociale medie, facebook. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til den mandlige ansøger konflikt. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hendes ægtefælle, den mandlige ansøger, har lavet propaganda for KDPI. [I sommeren 2014] blev familiens bopæl opsøgt af fire civilklædte personer fra efterretningstjenesten. Det var kun den kvindelige ansøger og hendes søn, der var hjemme. Personerne ransagede bopælen og tog nogle papirer med sig. De fortalte hende, at hendes ægtefælle stod i modsætningsforhold til den iranske regering, og at han skulle meldes sig for at modtage sin straf. Da personerne var gået, ringede hun fra en gadetelefon til sin ægtefælles farbror, og bad om at få lov til at tale med sin ægtefælle. Samme aften mødtes hun med sin ægtefælle og hans farbror på farbroren bopæl. Ægtefællen fortalte hende, at han ville flygte fra Iran og forsøge at få hende og deres barn bragt til sig, når han var kommet i sikkerhed. [I sommeren 2014] blev familiens bopæl på ny opsøgt af en kvinde og to mænd fra efterretningstjenesten. De bad hende om at følge med dem, hvorefter de gav hende bind for øjnene og kørte hende i bil til et sted, hvor hun ført ind på et kontor. Herefter blev hun afhørt om hendes ægtefælle og hans politiske aktiviteter. De beskyldte hende for at have advaret sin ægtefælle om, at han var i myndighedernes søgelys. Den kvindelige ansøger mødte sin mor i Sarepol-e Zahab [i sommeren 2014], og de besluttede sig for at udrejse sammen, idet moren også havde været til samtale med efterretningstjenesten. Flygtningenævnet finder det usandsynligt, at den mandlige ansøger, der har forklaret, at han kun en gang har uddelt løbesedler, og at det var [i starten af 2014], i den anledning havde pådraget sig myndighedernes opmærksomhed, særligt når ansøgeren efter sin egen forklaring først blev opsøgt af myndighederne 5 måneder senere. Flygtningenævnet finder det ligeledes påfaldende, at myndighedernes ransagning hos familien fandt sted få dage efter, at han angiveligt havde fået udleveret nye løbesedler til uddeling. Endvidere er der en række divergenser omkring centrale dele af den mandlige ansøgers asylmotiv, såvel i ansøgernes forklaringer som i forklaringernes indbyrdes. Politiet har ved ansøgernes indrejse i Danmark hos den mandlige ansøger fundet en skriftlig gennemgang af asylmotivet, formuleret som spørgsmål og svar og yderst detaljeret. Den mandlige ansøger har i denne skriftlige redegørelse blandt andet anført, at han fik nye løbesedler udleveret 1 dag, før ransagningen fandt sted, at [RM] i ansøgerens hjem foreslog ansøgeren at udføre politiske aktiviteter, og at ansøgeren [i starten af 2014] skrev slogans på mure med en blå spray. Til asylsamtalen har den mandlige ansøger forklaret, at han fik løbesedlerne udleveret 10 dage før ransagningen, at [RM] i bilen foreslog ham at udføre politiske aktiviteter, og at han [i starten af 2014] skrev slogans med hvid og sort spray. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at Rahman måske både i hjemmet og bilen foreslog ham at udøve politiske aktiviteter, at han fik løbesedlerne udleveret ca. 3 dage før ransagningen, og at han skrev slogans med en rød spray. Den kvindelige ansøger har forklaret divergerende om, hvorvidt hun fik oplyst, at ægtefællen var ankommet til Tyrkiet i [Z’s] butik eller på hans bopæl. Videre har den kvindelige ansøger under asylsamtalen og under nævnsmødet forklaret, at myndighedspersonerne under ransagningen hev løbesedlerne ud af posen og viste hende dem, mens hun under gensamtalen har forklaret, at hun ikke så løbesedlerne. Endelig har den kvindelige ansøger under nævnsmødet forklaret, at hun ikke tidligere har set den skriftlige redegørelse for asylmotivet, der blev fundet på den mandlige ansøger ved indrejsen i Danmark, og hvoraf blandt andet oplysninger omkring den kvindelige ansøgers oplevelser omkring ransagningen og udrejsen fremgår. Det forhold, at den mandlige ansøger er konverteret til yaresan, er ikke i sig selv asylbegrundende. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret, at han ikke praktiserer sin religion og ikke har haft nogen problemer i den anledning. Det forhold, at den mandlige ansøger har slået politiske budskaber op på sin Facebook, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det beror på ansøgerens egen formodning, at hans far er blevet indkaldt til afhøring i anledning af ansøgerens forhold. Hertil kommer, at ansøgerens Facebookprofil, der er oprettet [i foråret 2017], er oprettet under navnet [H], og ikke i ansøgerens navn. Endelig bemærkes, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at han har talt med 400 mennesker eller mere om politiske forhold, mens han under asylsamtalen har forklaret, at han ikke talte om politik med fremmede, men alene med to navngivne venner. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter ikke at kunne lægge ansøgernes forklaringer til grund og finder ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/242/SOL
