Nævnet stadfæstede i juli 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder fra […], Kermanshah, Iran. Ansøgeren var yarsan, men er i Danmark konverteret til kristendom. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men han har hjulpet med at transportere personer fra organisationen Pjak i sin taxa. Ansøgeren har aftjent militærtjeneste i Sar-e-pol Zahab i [en periode] fra […] 2006 til […] 2007. Han modtog træning i [en periode] i Kermanshah i perioden inden militærtjenesten. Ansøgeren var mening af rang, og han stod vagt i grænseområdet mellem Iran og Irak. Under ansøgerens militærtjeneste, har han affyret skud mod personer, som har krydset grænsen mellem Iran og Irak. Ansøgerens overordnede gav ansøgeren ordre til at skyde, hvis han i sin varmekikkert så personer, som krydsede grænsen. Ansøgeren så aldrig personerne, som han skød mod, da det var mørkt, hvorfor han ikke ved, om han har ramt dem. Det var ikke en mulighed at lade være med at skyde, da ansøgeren var under ordre, og han kunne risikere at blive dømt til fængsel i mange år ved en militærdomstol, hvis han nægtede at adlyde. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at de iranske myndigheder vil udsætte ham for grove fysiske overgreb og fængsle ham, da han har hjulpet medlemmer af organisationen Pjak, og fordi han er konverteret til kristendom. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han arbejdede som chauffør, og at han omkring [sommeren] 2015 i byen […] blev kontaktet af tre kunder, som han skulle sætte af mellem Sar-e-Pol Zahab og Kerende Gharb. Køreturen tog omkring en time, og da ansøgeren satte de tre personer af, gav han dem sit telefonnummer. To måneder senere ringede én af de tre personer, […], til ansøgeren og spurgte, om ansøgeren kunne hente dem uden for [en by] ved en plantage. I bilen oplyste de tre personer, at de var tilknyttet Pjak, og de spurgte ansøgeren, om han ville hjælpe dem, hvilket ansøgeren accepterede. Ansøgeren kørte de tre personer til den iransk/irakiske grænse og satte dem af ved sin fars plantage. To måneder senere ringede [personen] igen og bad ansøgeren samle ham og tre andre personer fra Pjak op ved ansøgerens fars plantage. Ansøgeren satte de fire personer fra Pjak af i området omkring [en anden by], hvorefter ansøgeren overnattede hos sin kusine i Kermanshah. [En dag i efteråret] 2015 omkring klokken 13 ringede ansøgerens mor til ansøgeren og fortalte, at efterretningstjenesten havde opsøgt ansøgerens bopæl og ledt efter ham. Da efterretningstjenesten opdagede, at ansøgeren ikke var på hjemme, tog de over til hans forældre. Efterretningstjenesten havde taget ansøgerens bror, […], med, fordi ansøgeren og hans bror ligner hinanden, hvorfor de forvekslede dem. Ansøgerens bror var tilbageholdt af efterretningstjenesten i en uge, hvor han blev tortureret og afhørt, før efterretningstjenesten fandt ud af, at de havde fat i den forkerte person. Ansøgeren gemte sig i denne uge hos sin kusine, hvor også hans ægtefælle og børn tog til [i efteråret] 2015. Efter ansøgerens bror blev løsladt flygtede ansøgeren, hans ægtefælle og børn ud af Iran. Vedrørende konversion har ansøgeren forklaret, at han kort efter indrejsen i Danmark begyndte at gå i kirke, og at han og familien blev døbt [i efteråret] 2016. Flygtningenævnet finder ikke, at kunne lægge ansøgernes forklaringer til grund, idet de på væsentlige punkter indeholder divergenser, er udbyggende, indbyrdes modstridende og forekommer usandsynlige. Således har den mandlige ansøger til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han under den tredje kørsel først samlede tre passagerer op og lidt senere en fjerde. Til asylsamtalen har han forklaret, at han med det samme samlede fire passagerer op, mens han for nævnet har forklaret, at han alene samlede tre passagerer op. Endvidere har han forklaret udbyggende, idet de meget centrale oplysninger om samtaler med [en bekendt] ikke er blevet nævnt til oplysnings- og motivsamtalen men først til asylsamtalen og med yderligere detaljer for nævnet. Ansøgerne har endvidere forklaret modstridende om i hvilket omfang den kvindelige ansøger forud for dåben har deltaget i gudstjenester og øvrige kirkelige aktiviteter, hvilke oplysninger i øvrigt er i direkte modsætning til det af sognepræsten i udtalelser af […] 2016 og […] 2017 oplyste. Det bemærkes tillige, at den kvindelige ansøger i asylsamtalen udtrykkeligt anførte, at hverken hun eller ægtefællen på daværende tidspunkt var kristne uanset, at de efter det oplyste blev døbt omkring en måned senere. Ovennævnte forhold findes ikke at kunne henføres tolkeproblemer. Videre bemærkes, at det forekommer usandsynligt, at den mandlige ansøger efter en samtale med [den bekendte] og efter en køretur omkring to måneder tidligere uden yderligere anledning, skulle tilbyde beskyttelse, mad og husly på familiens ejendom med den deraf følgende betydelige risiko for ansøgeren og dennes familie. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb som omfattet af Udlændingelovens § 7, hverken på grund af påståede politiske aktiviteter eller på grund af ansøgernes konvertering, som ikke findes reel. De af den mandlige ansøger oprettede to Facebook-profiler, hvor han har delt billeder med kristne budskaber, kan ikke føre til en ændret vurdering, og ansøgerne har ikke sandsynliggjort, at de er profileret overfor de iranske myndigheder. Nævnet finder endvidere anledning til at bemærke, at det af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens notat af 6. april 2017, Iran: The Yaresan, afsnit fem, side 12, at ”With regard to how the authorities might perceive a conversion to Christianity from Yari faith, the source considered that if an individual that the authorities regarded as non-Muslim were to convert to Christianity, he or she would not likely be treated as an apostate. […]”. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2017/239/col
