Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske kurdere og sunni muslimer fra Sarpol-e Zahab, Iran. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller henrettet af det iranske regime, idet han er medlem af Basij, og idet han har unddraget sig at deltage i krigen i Syrien. Den kvindelige ansøger har henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Til støtte for sit asylmotiv har den mandlige ansøger forklaret, at han var medlem af Basij fra starten af 2003 og frem til sin udrejse af Iran i 2015. Hver anden eller tredje måned blev han bedt om at møde op til foredrag eller våben-/militærtræning. [I sommeren] 2015 skulle ansøgeren møde op på Basijs modstandsbase sammen med andre medlemmer af Basij. Der blev holdt en tale vedrørende krigen i Syrien, og ansøgeren blev truet til at skrive under på, at han ville deltage i krigen. Efterfølgende modtog ansøgeren træning i en måned og 20-22 dage, hvorefter han flygtede fra kasernen. Ansøgeren opholdt sig i Kermanshah hos et familiemedlem ved navn Olfat Owrang i to-tre dage. Ansøgeren mødtes med sin ægtefælle (den kvindelige ansøger) hos Olfat. [I efteråret] 2015 udrejste ansøgeren sammen med sin ægtefælle til Tyrkiet. Efterfølgende har ansøgeren fået at vide af sin bror, at de iranske myndigheder har opsøgt hans bopæl. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om deres asylmotiv til grund, idet forklaringerne fremstår som konstrueret til lejligheden og på flere punkter er divergerende, herunder også indbyrdes. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at den mandlige ansøger har været medlem af Basij, idet hans forklaring om medlemskabet er utroværdig. Ifølge Flygtningenævnets baggrundsoplysninger, jf. bilag 483 og 512, er Basij en frivillig paramilitær organisation under den Islamiske Revolutionære Garde (IRGC). Basijs medlemmer kan inddeles i almindelige medlemmer, aktive medlemmer og specialmedlemmer. Aktive medlemmer er ifølge baggrundoplysningerne personer, som har fået en omfattende ideologisk og politisk oplæring, og som også medtager betaling for fredstidsarbejde. Den mandlige ansøger forklaret, at han blev medlem af Basij i slutningen af 2003, og at han efter nogle år blev aktivt medlem. Han har om sine aktiviteter for Basij blandt andet forklaret, han skulle høre oplæg, deltage i fysisk træning eller våbentræning. Han har også forklaret, at han først affyrede et våben i forbindelse med den træning han modtog [i slutningen af sommeren] og [i starten af efteråret] 2015. Flygtningenævnet finder efter baggrundoplysningerne om Basij, at det er usandsynligt, at den mandlige ansøger har kunnet være aktiv medlem af Basij uden at affyre et våben. Nævnet lægger herved vægt på, at hans forklaring om, at han ikke behøvede at deltage i skydeøvelserne, når hans Basij-kolleger skød til måls efter skiver i en afstand af 500 meter, forekommer usandsynlig, særligt i lyset af at den mandlige ansøger for nævnet har forklaret, at han i forbindelse med præsidentvalget i 2009 var bevæbnet, da han stod vagt ved et valgsted. Nævnet lægger endvidere vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret divergerende om, hvilken uniform han havde på i forbindelse med flugten fra Basij-kasernen i [efteråret] 2015. Ansøgeren har for nævnet forklaret, at han havde to uniformer, dels en creme-beigefarvet, som han normalt havde på, dels en kaki- og jordfarvet uniform af bedre kvalitet, som han fik i forbindelse med sit ophold på Basij-kasernen i [slutningen af sommeren] og [i starten af efteråret] 2015, og som han havde på, da han flygtede. Til asylsamtalen [i vinteren] 2016 har han imidlertid forklaret, at han havde den creme-beigefarvede uniform på. Yderligere lægger Flygtningenævnet vægt på, at den kvindelige ansøger til sin asylsamtale har forklaret, at hun ikke ved, hvad Basij er, eller hvorfor den mandlige ansøger var medlem af Basij, når hun samtidig har forklaret, at den mandlige ansøger fik et brev fra Basij hver anden eller tredje måned. Flygtningenævnet lægger også vægt på, at begge ansøgere har forklaret, at den mandlige ansøger ikke blev betalt i penge, varer eller andet for at være med i Basij, sammenholdt med, at den mandlige ansøger var aktivt medlem af Basij. Flygtningenævnet er opmærksomt på, at den mandlige ansøger i forbindelse med asylsamtalen fremlagde en kopi af medlemskort, der angiver, at han er aktivt medlem af Basij, men nævnet finder ikke, at det kan tillægges betydning. Nævnet lægger herved vægt på, at kopien på flere punkter er utydelig, og at kortet ikke angiver, hvornår det er udstedt eller datoen for ansøgerens fødsel. Nævnet lægger videre vægt på, at den mandlige ansøger til asylsamtalen har forklaret, at han ikke havde kontaktoplysninger på sine bekendte, og at han for nævnet har forklaret, at han fik kopien af kortet efter at have kontaktet sin ven […], der fortsat er medlem af Basij. Herudover lægger Flygtningenævnet vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret forskelligt om, hvor mange gange myndighederne har opsøgt ansøgerens forældres bopæl, efter han var flygtet fra kasernen. Den mandlige ansøger har til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret 2016] forklaret, at myndighederne opsøgte bopælen en-to gange, Til asylsamtalen [i vinteren] 2016 har ansøgeren forklaret, at bopælen blev opsøgt af myndighederne to-tre gange. Han har endvidere for nævnet udbyggende forklaret, at forældrenes bopæl blev ransaget. Flygtningenævnet lægger videre vægt på, at ansøgerne har forklaret forskelligt om, hvor længe de opholdt sig hos [A] i Kermanshah, hvor den mandlige ansøger var søgt til, da han flygtede fra kasernen. Den mandlige ansøger har til sin asylsamtale [i vinteren] 2016 forklaret, at han og den kvindelige ansøger opholdt sig hos [A] i mindre end 24 timer, inden de rejste, men den kvindelige ansøger har til sin asylsamtale [i vinteren] 2016 fastholdt, at de opholdt sig hos [A] i to dage og en nat, inden de rejste. For nævnet har den kvindelige ansøger forklaret det samme som den mandlige ansøger. Videre har ansøgerne forklaret forskelligt om, hvad den mandlige ansøger bad den kvindelige ansøger om at medbringe til [A]. Den mandlige ansøger har forklaret til sin asylsamtale, at han bad den kvindelige ansøger om at medbringe sine guldsmykker og kontanter. Den kvindelige ansøger har til sin asylsamtale forklaret, at den mandlige ansøger bad hende om at medbringe deres dokumenter, og at hun alene medbragte dokmenter og børnetøj. Foreholdt ansøgernes divergerende forklaringer, udbyggede den kvindelige ansøger sin forklaring, at hun havde guld på sig, så det var en selvfølge. Endvidere har ansøgeren forklaret forskelligt om, hvis telefon den mandlige ansøger ringede fra, mens ansøgerne opholdt sig i Tyrkiet. Den mandlige ansøger har til sin asylsamtale forklaret, at de ringede fra den kvindelige ansøgers telefon. Den kvindelige ansøger har til sin asylsamtale forklaret, at der blev ringet fra den mandlige ansøgers telefon. Endelig finder nævnet, at det er bemærkelsesværdigt, at navnlig den kvindelige ansøger ikke kender til baggrunden for, at hendes bror […] og hendes søster […] og dennes mand […] omkring samme tidspunkt som ansøgerne søgte om asyl i Danmark, hvilket i øvrigt var omkring samme tidspunkt som [den kvindelige ansøgers søsters ægtefælles] mor […], søster […] og hendes ægtefælle […], bror […], bror […] samt [den kvindelige ansøgers søsters ægtefælles mors] søster […] og hendes ægtefælle søgte om asyl i Danmark. På denne baggrund og efter en samlet bedømmelse af ansøgernes forklaringer finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser.” Iran/2017/235/SSM
