Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan af trosretning fra [landsby], [by], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af sin far, idet ansøgeren ikke har tjent tilstrækkelige midler til at finansiere sin fars misbrug. Ansøgerens far har udsat ansøgeren for vold og trusler om at dræbe ansøgeren gennem hele ansøgerens barndom. Ansøgeren har endelig henvist til, at han frygter at blive anholdt af det iranske politi, idet han er udrejst illegalt af Iran. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans far altid har været misbruger af et ukendt narkotikum. Ansøgeren blev med henblik på at finansiere sin fars stofmisbrug sendt på gaden for at pudse sko, da ansøgeren var syv år. Ansøgeren har videre oplyst, at hans far har udsat ansøgeren for vold, når ansøgeren ikke havde tjent penge nok til at finansiere ansøgerens fars stofmisbrug. Ansøgeren har endelig oplyst, at hans far flere gange har forsøgt at slå ansøgeren ihjel. Indledningsvis bemærkes at det ikke hører under Flygtningenævnets kompetence at træffe afgørelse om fastsættelse af alder. Det må således i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse af [dato] lægges til grund, at ansøgeren er født [i foråret] 1997. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet kan Flygtningenævnet ikke lægge forklaringen til grund. Nævnet henviser til, at forklaringen på flere centrale punkter er divergerende, og at forklaringen også forekommer udbyggende. Forklaringen anses derfor som konstrueret til lejligheden og forkastes som utroværdig. Nævnet lægger vægt på, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen i Udlændingestyrelsen [i foråret] 2016 har forklaret, at han har gået i skole fra første til femte klasse i landsbyen […], og at han derefter blev skopudser. Under asylsamtalen i Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2016 har ansøgeren derimod forklaret, at han blev sendt på gaden for at pudse sko, da han var syv år, og at han valgte at gå i skole et par gange om ugen i al hemmelighed. Ansøgeren besøgte skolen ti til tolv gange i løbet af en enkelt måned, hvorefter skolegangen ophørte, da hans far opdagede det. Ansøgeren har på intet tidspunkt gået i skole udover de nævnte ti til tolv gange. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om den vold, som han er blevet udsat for i dagene forinden udrejsen. Under oplysnings- og motivsamtalen i Udlændingestyrelsen har ansøgeren forklaret, at hans far en af de sidste gange inden udrejsen var særlig hård, og at han slog ansøgeren meget. Ansøgeren gik ud på gaden for at tjene penge og mødte sin farbror. Ansøgeren oplevede at blive slået et par gange mere, inden han udrejste. Under asylsamtalen i Udlændingestyrelsen har ansøgeren forklaret, at faren, forinden ansøgeren flygtede fra bopælen, først slog ansøgeren og dernæst trak sin kniv og løb efter ansøgeren. Ansøgeren flygtede omgående til [by], og han har herefter ikke haft kontakt til sin familie. Under oplysnings- og motivsamtalen i Udlændingestyrelsen har ansøgeren i øvrigt forklaret, at [by] ligger omkring ti minutters kørsel fra ansøgerens egen landsby, mens han overfor nævnet har forklaret, at afstanden mellem landsbyen og [by] er ti til femten minutters gang. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge til grund, at referaterne fra samtalerne med Udlændingestyrelsen er blevet oversat forkert eller beror på misforståelser, således som det er blevet gjort gældende. Nævnet henviser til, at det udtrykkeligt fremgår af referaterne, at de er blevet oversat for ansøgeren, og at han ikke har haft bemærkninger vedrørende eventuelle misforståelser. Ansøgeren har i øvrigt erklæret, at der ikke var tolkeproblemer under samtalerne. Flygtningenævnet finder ikke, at eventuelle sanktioner fra de iranske myndigheder i anledning af ansøgerens illegale udrejse fra Iran kan give grundlag for asyl. Der henvises til Udenrigsministeriets notat fra 2011 om straffen for illegal udrejse af Iran og unddragelse af meldepligt, hvoraf det fremgår, at en sanktionsfastsættelse i Iran for ulovlig udrejse ikke kan anses for urimelig. Flygtningenævnet finder herefter ikke at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i en individuel og konkret risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/231/SHH
