Nævnet meddelte i juni 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder, tilhørte Iran religionen yaresan og kommer fra Sarpol-e Zahab, Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive udsat for repressalier af de iranske myndigheder, idet han har væltet et billede af Ali Khamenei og Ruhollah Khomeini på sin arbejdsplads. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han og hans ven, [A], i april 2015 blev ansat i et vagtfirma i Teheran, hvor de skulle skiftes til at stå vagt ved en fabrik. Ved ansættelsen oplyste både ansøgeren og [A], at de var shia-muslimer, idet de frygtede, at de ikke ville kunne få arbejde, fordi de begge er yarsan. Da ansøgeren ikke fik løn for de første to måneders arbejde, henvendte han sig til sin chef, [B], som her gjorde klart, at han kendte til ansøgerens trosretning og truede med at få ham fængslet. Herefter fortsatte ansøgeren sit arbejde, mens han fortsat via tekstbeskeder henvendte sig til [B] for at få udbetalt sin løn. Efter to dage, hvor ansøgeren havde sendt tekstbeskeder til [B], mødte han op på fabrikken, hvor der opstod et skænderi. Under skænderiet slog ansøgeren ubevidst til et billede på skrivebordet, som derefter væltede. Billedet var af Ali Khamenei og Ruhollah Khomeini. [B] smed herefter ansøgeren ud af kontoret, og ansøgeren så, at [B] foretog et telefonopkald. Ansøgeren forlod herefter fabrikken, og tog hjem til sin brors svigerfar. Han tog ikke hjem til sin bror, [C], da ansøgeren havde oplyst hans adresse ved sin ansættelse. Samme aften kom civilklædte mænd på [C’s] bopæl for at lede efter ansøgeren, og de ransagede [C’s] hjem. Det samme skete igen tre dage senere. Herefter flygtede ansøgeren fra Teheran til [en mindre by i Kermanshah-provinsen], hvor han opholdt sig i to måneder, indtil han udrejste af Iran. Inden ansøgeren tog til [den mindre by i Kermanshah-provinsen], var hans families bopæl blevet opsøgt af civilklædte mænd, som ledte efter ham, og under hans ophold i [den mindre by i Kermanshah-provinsen] blev [C] opsøgt yderligere to gange, hvor de dog ikke ransagede hans hjem. Ansøgeren valgte på baggrund heraf at udrejse af Iran. Ansøgeren har som yderligere asylmotiv oplyst, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i perioden fra november 2016 til april 2017 kom i [en kirke i Nordjylland], hvor han deltog i gudstjenester og kristendomsundervisning. Ansøgeren blev døbt i [denne kirke] [i foråret] 2017. Vedrørende asylmotivet i Iran: Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om dette asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke kunne oplyse navnet på vagtfirmaet og ikke adressen på hverken vagtfirmaet, fabrikken eller sin bror i Teheran. Endvidere har ansøgeren forklaret divergerende om, hvorvidt hændelsen, hvor han under skænderiet med chefen kom til at vælte billeder af henholdsvis Ayatollah Khomeini og Khameini, foregik på vagtselskabets kontor eller på vagternes kontor på fabrikken. Ansøgeren har videre oplyst, at billederne og flaget stod på bordet, fordi de skulle stå på offentlige kontorer, samtidig med, at han har forklaret, at der var tale om et privat vagtselskab. Flygtningenævnet har yderligere lagt vægt på, at det må kunne ses på overvågningsvideoen, at der var tale om et uheld. Ansøgeren har først under nævnsmødet oplyst, at [A] er blevet idømt fængsel i syv år. Dette finder Flygtningenævnet i øvrigt mindre sandsynligt, idet [A] ikke væltede billeder, hvilket ligeledes må kunne ses på nævnte video. Ansøgeren har i sit asylskema angivet sin og samtlige familiemedlemmers adresse til Qasri Sherin og ikke Sarpol-e Zahab, og ansøgeren har kunnet opholde sig i Iran i mere end to måneder fra hændelsen til udrejsen uden at blive opsporet af myndighederne. Vedrørende konversion: Ansøgeren har til Udlændingestyrelsen forklaret om sin tilknytning til yaresan troen og har givet udtryk for, at han var stolt af sit tilhørsforhold. Denne forklaring tyder på, at ansøgeren er et religiøst menneske. Ansøgeren har også til Udlændingestyrelsen forklaret, at han gik i kirke og til kursus i kristendom, og han har for nævnet oplyst, at konversion til kristendommen for ham er en naturlig udvikling i hans religiøsitet, idet han har fundet lighedspunkter og samtidig har fået et gudsforhold, som han hidtil har savnet. Ansøgeren har endvidere som svar på spørgsmål fra nævnets side korrekt forklaret om det centrale i den kristne tro, herunder om næstekærlighed, tilgivelse, frelse og gudstro, og han har forklaret, at det er den kristne trosbekendelse, som han har sagt ja til i forbindelse med sin dåb. Ansøgeren har endvidere korrekt kunnet citere trosbekendelsen i sin fulde udstrækning, og ansøgeren er forekommet oprigtig, når han har oplyst, at han vil praktisere den kristne tro og deltage i kristne fællesskaber og i altergang også ved en eventuel tilbagevenden til Iran. På dette grundlag finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hans konversion er reel. Ansøgeren har i Iran oplyst, at han var shiamuslim, og ansøgeren risikerer derfor forfølgelse i Iran som følge af sin konversion. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1, og meddeler opholdstilladelse på denne baggrund. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2017/230/EMU
