Nævnet meddelte i juni 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og født i Al-Tash-lejren, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at han vil blive slået ihjel af sin kærestes, [kærestens navn], familie. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at kærestens familie opdagede, at de havde indledt et udenomsægteskabeligt forhold til hinanden uden accept fra kærestens familie. Ansøgeren mødte sin kæreste fem måneder, før han udrejste af Iran. De mødte hinanden på en mark, hvor deres geder og får græssede. De begyndte at tale sammen og i fire måneder holdt de forholdet skjult. En dag bad ansøgerens kæreste om, at kæresten bad kærestens familie om hendes hånd. Sammen med sine forældre tog ansøgeren hjem til kærestens forældre med henblik på at bede om kærestens hånd. Kærestens familie afslog frieriet, hvilket gjorde ansøgeren og hans kæreste kede af det. Kæresten stoppede med at komme på den mark, hvor de plejede at mødes. På et tidspunkt fik kæresten igen lov til at komme på marken, fordi der ikke var andre fra hendes familie, der kunne passe familiens dyr. Kæresten havde snakket med sin familie om frieriet, og hun fortalte ansøgeren, at han skulle bede om kærestens hånd igen. Ansøgeren tog hjem til kæresten sammen med sine forældre for at bede om kærestens hånd. Kærestens familie afslog igen. Hendes brødre ville have, at ansøgeren skulle konvertere til kærestens tro, for at de ville tillade et ægteskab. Ansøgeren frygtede imamen i landsbyen, og derfor fortalte hans kærestens familie, at han ikke ville konvertere. Kæresten blev efterfølgende holdt hjemme, men de mødtes én gang mere på marken. Indtil da havde de kysset og omfavnet hinanden, men denne gang havde de samleje. Samme dag blev ansøgeren og kæresten opdaget af en af kærestens slægtninge, som fortalte kærestens familie om forholdet. Kæresten fortalte ansøgeren, at han var nødt til at flygte på grund af kærestens brødre. Ansøgeren flygtede herefter til sin faster i en nærliggende landsby, og derfra udrejste han til Tyrkiet med hjælp fra sin fætter. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren i forbindelse med sit oprindelige asylmotiv i det væsentlige har forklaret sammenstemmende. Nævnet bemærker imidlertid, at forklaringen er behæftet med flere usandsynligheder, enkelte divergenser og en udbygning. Nævnet lægger herved vægt på, at det forekommer usandsynligt, at Soheilas to brødre, der ikke boede hjemme og arbejdede i en større by, tilfældigt var tilstede begge gange, hvor ansøgeren og hans familie kom uanmeldt for at fri. Nævnet bemærker, at han til Udlændingestyrelsen har forklaret, at brødrene blev tilkaldt, når der var vigtigere ting i familien, herunder et frieri. Nævnet bemærker endvidere, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt [kæresten] var tilstede under frierierne, og om han så pigen, som opdagede dem, mens hun var på vej hen mod dem. Han har forklaret divergerende, hvorvidt han vidste, om pigen var ude for at lede efter [kæresten]. Nævnet finder endvidere, at det er mindre sandsynligt, at [kæresten] en måned efter det andet frieri fik lov til at lade fårene græsse i det område, hvor hun tidligere havde mødt ansøgeren, særligt når begge hendes forældre var bekendt med deres forhold. Nævnet lægger vægt, at ansøgeren har udbygget sin forklaring, idet han under mødet for nævnet har forklaret, at brødrene truede ham i forbindelse med det andet frieri. Endelig lægger nævnet vægt på, at ansøgeren ikke på overbevisende og troværdig måde har kunnet beskrive [kæresten]. Efter en samlet vurdering finder nævnet ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund, hvorfor han ikke har sandsynliggjort, at han opfylder betingelserne for asyl i forbindelse med det oprindelige asylmotiv. Ansøgeren har til advokaten og for Flygtningenævnet forklaret, at han er konverteret til kristendommen. Han har fremlagt en række erklæringer fra kirkelige institutioner, der bekræfter, at han er gået i kirke, at han har deltaget i bibelstudier, at han har gennemført et kristendomskursus og at han er blevet døbt [i vinteren] 2016. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren på en troværdig måde har forklaret om, hvordan han fik interesse for kristendommen. Han har endvidere kunnet redegøre for de kristne værdier, der tiltaler ham samt har udvist kendskab til kristne højtider samt viden fra biblen. Ansøgeren har forklaret, at han forud for ankomsten til Danmark troede på en guddom men havde betænkeligheder overfor islam, hvorfor han ikke praktiserede sin medfødte religion i Iran. Af disse grunde, og da erklæringerne dokumenterer, at han har deltaget i kristne aktiviteter igennem længere tid, finder nævnet, at han har sandsynliggjort, at han er konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet finder derfor, at han har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil risikere forfølgelse. Han opfylder derfor betingelserne for asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1”. iran/2017/229/DTO
