Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan fra Romadi, Irak. Ansøgeren har været aktiv sympatisør for Komala partiet i Iran siden vinteren 2014. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, idet han har været politisk aktiv for Komala partiet i Iran. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han begyndte sine politiske aktiviteter [vinteren] 2014 op til Komala-dagen, idet ansøgerens morbror spurgte, om han ville være aktiv for partiet. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han uddelte løbesedler for partiet 30-40 gange i [vinteren] 2014 og indtil sin udrejse af Iran i [efteråret] 2015. Ansøgeren har desuden skrevet slagsord om partiet på husmurene i forskellige landsbyer. Ansøgeren har videre oplyst, at han [i sommeren] 2015 hørte, at hans morbror aftenen forinden var blevet anholdt af de iranske myndigheder i forbindelse med sine politiske aktiviteter. Ansøgeren flygtede samme dag over til sin mosters søn, hvor han opholdt sig i fem til seks dage. Efterfølgende opholdt ansøgeren sig omkring 20 dage hos sin ven [A]. I den forbindelse fik ansøgeren at vide, at hans bopæl var blevet opsøgt af myndighederne, og hans bror var blevet anholdt. Ansøgeren udrejste af Iran i begyndelsen af [vinteren] 2015. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund, idet den trods det overordnede ret enkle asylmotiv fremstår divergerende og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2016 ikke var i stand til at forklare helt grundlæggende forhold vedrørende Komola partiet, herunder hvorfor det blev stiftet, hvordan det er organiseret, hvem dets ledere er, eller hvordan man bliver rekrutteret til eller medlem af partiet. Ansøgeren har således forklaret, at han ikke ved, hvordan partilederne gennemfører deres politik, og at hvad de i øvrigt mener om forskellige ting, er deres egen sag. Nævnet har videre tillagt det vægt, at ansøgeren til asylsamtalen forklarede, at han ikke vidste og heller ikke var interesseret i at vide, hvad onklens position i partiet var, eller hvad onklen lavede for partiet, mens han i dag på mødet i Flygtningenævnet forklarede, at han spurgte onklen om hans aktiviteter for partiet, men at onklen blot svarede, at det ville han finde ud af senere. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at han - efter at have hørt, at morbroren var blevet anholdt - flygtede til sin moster, hvor han opholdt sig i 6 dage. I løbet af disse dage fik han at vide, at hans forældres hus var blevet ransaget af myndighederne, og at de ledte efter ham. Han blev bange og flygtede hen til en bekendt, [A]. Han forklarede ikke, at hans bror var blevet anholdt af myndighederne. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren derimod, at han tog hen til sin mosters søn, hvor han opholdt sig 5-6 dage. Der skete ikke yderligere i de 5-6 dage, og han hørte ikke nyt om sine problemer i denne periode. Han havde på fornemmelsen, at myndighederne ledte efter ham, og derfor tog han hen til sin ven, [A]. Den anden dag, han var her, fortalte [A], at ansøgers bopæl var blevet opsøgt, og at ansøgers bror var blevet anholdt. Ansøger ved ikke, hvordan [A] fandt ud af det. I de efterfølgende dage fortalte [A], at ansøgers bopæl blev overvåget og opsøgt konstant. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at disse divergenser beror på tolkeproblemer. Det fremgår således af oplysnings- og motivsamtalen, at samtalen er foregået på farsi, at ansøgeren taler og forstår farsi og ønsker at også eventuelle efterfølgende samtaler skal foregå på farsi. Nævnet bemærker endelig, at det fremstår påfaldende, at ansøgeren efter sin forklaring ikke sammen med onklen havde lagt nogen planer i tilfælde af, at de skulle blive opdaget, at han ikke har forsøgt at finde ud af, hvad der er sket med hans bror og onkel, og at han ikke har villet give samtykke til, at Udlændingestyrelsen kan tilgå hans telefon. Den omstændighed, at der er lagt billeder af arrangementer i Komola, som ansøgeren har deltaget i, på ansøgerens Facebook profil, kan ikke i sig selv føre til en anden vurdering, da det fremstår som sket til lejligheden. Herefter og da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet har været i stand til at underbygge sit asylmotiv, finder nævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i individuel og konkret risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/227/CHA
