Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Romadi, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter, at blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi han har udført aktiviteter for Kurdish Democratic Party of Iran (KDPI) på foranledning af sin morbror. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han udførte aktiviteter for KDPI seks gange i Iran fra omkring [efteråret] 2014 til [efteråret] 2015. Ansøgeren arbejdede som fårehyrde på sin farfars gård i denne periode. Ansøgerens morbror, [A], tog en dag med ud og hjalp som fårehyrde. [A] bad ansøgeren modtage KDPI-materiale, hvilket han indvilligede i. Omkring en uge efter dukkede [A] og ansøgerens fars fætter, [B], op på farfarens gård. Her fortalte [A] ansøgeren, at der ved solnedgang den efterfølgende dag ville komme to personer og aflevere KDPI-materialet til ansøgeren nær grænsen ved Iran og Irak. Den efterfølgende dag modtog ansøgeren KDPI-materialet af de to personer. Han overdrog dagen efter materialet til [A] og [B]. Efter den sidste gang, hvor ansøgeren havde overdraget KDPI-materialet til [A] og [B], blev én af de to mænd i Sarpol-e Zahab, som skulle bringe materialet videre til Kermanshah, anholdt af de iranske myndigheder. Dagen efter anholdelsen fortalte [A], at de måtte skjule sig, fordi der var en risiko for, at den anholdte mand ville nævne deres navne. Samme dag flygtede ansøgeren til sin morbrors bopæl i landsbyen [mindre by]. Imens han opholdt sig på morbroren bopæl, blev han gjort bekendt med, at de iranske myndigheder havde stormet farfarens telt og spurgt ham, hvor ansøgeren befandt sig. Ansøgeren valgte herefter at flygte ud af Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor lang tid, han skulle opbevare KDPI-materialet, og hvor mange gange, han modtog materiale. I asylansøgningsskemaet [fra efteråret] 2015 har ansøgeren oplyst, at han opbevarede materialet i ti dage, og at han modtog materiale én gang. Under samtalerne med Udlændingestyrelsen og under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at materialet blev hentet dagen efter, ansøgeren havde modtaget det, og at ansøgeren udførte opgaven seks gange. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om baggrunden for, at han flygtede ud af sit hjemland. I asylansøgningsskemaet [fra efteråret] 2015 har ansøgeren oplyst, at han flygtede ud af landet efter at have modtaget og opbevaret materiale én gang, idet det gik op for ansøgeren, at han ifølge sin morbror skulle modtage dokumenter fra de samme to personer. Under samtalerne med Udlændingestyrelsen og under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at den sjette gang han modtog og videregav materiale, blev en person, der havde modtaget materialet, anholdt. Ansøgeren flygtede ud af landet, fordi der var en risiko for, at personen ville røbe, hvem han havde samarbejdet med. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt hans forældre var blevet opsøgt af de iranske myndigheder. Til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016 har ansøgeren forklaret, at han ikke vidste, om hans forældre var blevet opsøgt, mens ansøgeren til asylsamtalen [i vinteren] 2016 har forklaret, at hans forældre var blevet opsøgt ca. én måned efter, at han kom til Danmark [i efteråret] 2015, og at politiet spurgte efter ham. Flygtningenævnet finder, at de fremhævede divergenser ikke kan forklares med sprog- og tolkeproblemer, særligt henset til at de fremhævede divergenser ikke blot består af enkelte ord, men at der er tale om beskrivelser, der indgår i en sammenhængende forklaring. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerens forklaring om sin konflikt med de iranske myndigheder i det hele må forkastes som konstrueret og utroværdig. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingeloven § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/226/CHA
