iran2017225

Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af religiøs overbevisning fra [by], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi han er blevet dømt for at have voldtaget en kvinde. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han i Danmark er konverteret til kristendommen og derfor frygter for forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han omkring [efteråret] 2012 startede som studerende på universitetet […]. Omkring halvanden år efter indledte han et forhold til en kvinde, [A], som også studerede på universitetet. To til tre måneder inde i deres forhold fik ansøgeren at vide af [A’s] veninde, [B], at [A] var forlovet med en anden mand. [A] fortalte ansøgeren, at hun skulle skilles fra sin forlovede, hvorefter ansøgeren og [A] fortsatte deres forhold. [I efteråret] 2015 tog ansøgeren og [A] hjem til ansøgerens ven, [C], som efterfølgende forlod bopælen. Ansøgeren og [A] spiste sammen, havde samleje og kørte derefter hjem til ansøgeren. Dagen efter modtog ansøgeren en sms fra [A] om, at hun havde fået ondt i maven og ville tage til lægen. Efter et stykke tid fik ansøgeren en sms fra [A] om, at hun havde været til lægen, og hele hendes familie havde fundet ud af, at de havde haft samleje. Ansøgeren kontaktede telefonisk sin ven, [D], som fortalte ham, at i sager som disse ville kvindens far sandsynligvis tvinge kvinden til at sige, at hun var blevet voldtaget. Ansøgeren kontaktede derfor telefonisk sin bror, [E], og bad ham komme hjem til deres bopæl. Da [E] ankom til bopælen, fortalte ansøgeren ham hele historien. [E] foreslog, at ansøgeren tog hjem til sin onkel, [F], hvilket ansøgeren gjorde samme dag. Samme dag blev ansøgerens bopæl opsøgt af [A], hendes far, mor, bror og forlovede. [E] talte med [A’s] far, som fortalte [E], at ansøgeren skulle melde sig i retten eller til politiet. Han fortalte endvidere, at ansøgeren ville blive dømt, og at han ville få ansøgeren henrettet. Under ansøgerens ophold hos [F] blev han også kontaktet af [E], som fortalte ham, at de iranske myndigheder havde været på deres bopæl for at anholde ansøgeren. Ansøgeren opholdt sig i to til tre dage hos [F], hvorefter han udrejste af Iran. Ansøgeren udrejste illegalt af Iran [i efteråret] 2015 ved at krydse grænsen til Tyrkiet til fods. Omkring [efteråret] 2016 fik ansøgeren at vide af [E], at ansøgeren var blevet dømt for voldtægt i Iran, og at straffen var henrettelse. Ansøgeren har vedrørende sin konvertering oplyst, at han efter sin ankomst til [asylcenter] i starten af 2016 mødte asylansøgeren [G], som fortalte ansøgeren om kristendommen og inviterede ham med i kirke. Ansøgeren fandt kristendommen interessant, herunder særligt den kristne lære om syndsforladelse. Ansøgeren besøgte [kirkecenter] for første gang [i efteråret] 2016, hvor han startede på et grundkursus i kristendom, som han afsluttede [i efteråret] 2016. Ansøgeren oplevede, at han fik ro i sjælen ved at gå i kirke, og han oplevede at føle sig velkommen. Fra [efteråret] 2016 har ansøgeren deltaget i gudstjenester samt dåbsundervisning i [frimenighed]. Ansøgeren blev døbt [i foråret] 2017. Ansøgeren har på sin Facebook-profil lagt billeder ud af sin dåb samt andre billeder fra kirken. Ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om en række centrale punkter i sit asylmotiv. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han blev ringet op af [A’s] veninde, [B], som fortalte, at [A] var til lægen, ligesom [B] senere i telefonen fortalte, at hele [A’s] familie havde fundet ud af, at han og [A] havde haft samleje, og at familien af lægerne havde fået at vide, at [A] havde været ved lægen. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han fik en sms fra [A] om, at hun skulle til lægen, og senere endnu en sms om, at familien havde fundet ud af, at de havde haft samleje, ligesom ansøgeren forklarede, at familien var med [A] ved lægen. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han både fik sms’er fra [A] og talte med dennes veninde [B] om, at [A] skulle til lægen, og at familien havde fundet ud af, at de havde haft samleje. Videre har ansøgeren til asylsamtalen og under nævnsmødet forklaret, at de iranske myndigheder opsøgte hans bopæl, mens han opholdt sig hos sin onkel, mens han ikke har forklaret om dette til oplysnings- og motivsamtalen, ligesom han ikke til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at hans bopæl blev opsøgt af [A] og hendes familie eller har forklaret om den retssag, hvor han angiveligt blev dømt til døden. Til asylsamtalen og under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at [A] havde talt med sin mor om sit og ansøgerens forhold, mens han til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at [A] var bange for at tale med sin mor om forholdet, og at de ville vente med at fortælle deres familier om det, til [A] var blevet skilt. Endelig har ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at [A] havde fortalt ham sin forlovedes navn og alder, til asylsamtalen, at hun ikke har fortalt ham noget om sin forlovede, og under nævnsmødet, at det var [B], der fortalte ham navnet på [A]’ forlovede. Flygtningenævnet finder det endvidere påfaldende, at ansøger ikke er bekendt med, hvad der er sket med [A] efter hans udrejse, og at ansøgeren ikke har udvist bestræbelser for at finde ud af det. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge ansøgerens forklaring om hans konflikt i Iran til grund. Ansøgeren har ikke til asylsamtalen [i efteråret] 2016 oplyst, at han på dette tidspunkt var begyndt at gå i kirke, deltog i et Alphakursus og havde gjort det siden [efteråret] 2016, ligesom ansøgeren først i forbindelse med advokatindlægget til brug for nævnsmødet har oplyst, at han er konverteret til kristendommen og er blevet døbt [i foråret] 2017. Det fremgår af udtalelsen fra [frimenighed], at ansøgeren begyndte at komme i menigheden omkring [efteråret] 2016. Ansøgeren har under nævnsmødet ikke kunnet redegøre nærmere for de grundlæggende elementer i sin konvertering og sin dåb efter kort tids kristendomsundervisning, og har hertil forklaret, at han ikke behøver en årsag men føler det i sit hjerte. På denne baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgerens konvertering er reel. Det forhold, at ansøgeren har lagt billeder af blandt andet sin dåb på Facebook, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet bemærker i denne forbindelse, at ansøgerens facebookprofil er oprettet i navnet ”[H]”, ligesom ansøgeren har forklaret, at hans familie ikke er bekendt med hans konvertering. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/225/JEA.