Nævnet meddelte i juni 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk perser og kristen af trosretning fra […], Isfahan-provinsen, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter myndighederne, fordi han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren begyndte at interessere sig for kristendommen i [efteråret] 2013, da hans farbror og bror begyndte at missionere for ham. [I foråret] 2014 begyndte ansøgeren at betragte sig selv som kristen af trosretning, og han konverterede til kristendommen. En søndag i [foråret] 2014 tog ansøgeren sammen med sin bror i huskirke i byen […]. Under besøget i huskirken blev lejligheden stormet af den iranske efterretningstjeneste, hvor alle blev anholdt. Under den efterfølgende afhøring med efterretningstjenesten underskrev ansøgeren en erklæring om, at han ikke længere ville foretage kristne aktiviteter, og ansøgeren og hans bror blev efter to timers afhøring løsladt. Den følgende morgen blev ansøgeren og hans bror igen anholdt af efterretningstjenesten. Ansøgeren måtte igen underskrive en erklæring om, at han i fremtiden ikke vil have kristne aktiviteter, og ansøgeren og hans bror blev løsladt inden frokost samme dag. Ansøgeren turde ikke længere gå i huskirke, men han fortsatte sine kristne aktiviteter over Skype, hvor han modtog undervisning af sin farbror, som er bosiddende i Sverige. [I efteråret] 2015 deltog ansøgeren sammen med sin bror i en fødselsdagsfest, som blev holdt for en af brorens venners sønner. Til festen bad ansøgerens brors ven ansøgeren og broren synge en kristen sang, hvilket de indvilligede i. Dagen efter festen henvendte den iranske efterretningstjeneste sig på familiens bopæl for at finde ansøgeren og hans bror, idet efterretningstjenesten havde set en optagelse af den kristne sang, som de havde sunget. Ansøgeren og hans bror udrejste af den grund af Iran [i efteråret] 2015. Ansøgerens familie har et modsætningsforhold til en anden iransk familie, som ansøgeren mistænker for at have sendt de tre foreliggende anonyme e-mails til de danske myndigheder, ligesom ansøgeren mistænker dem for at have rettet henvendelse til de iranske myndigheder om ansøgerens forhold. Omkring april 2016 blev ansøgerens storebror anholdt på bopælen, idet de iranske myndigheder troede, at det var ansøgeren, der var kommet tilbage. Storebroren blev løsladt, da hans identitet blev fastlagt. Ansøgeren har i Danmark fortsat sine kristne aktiviteter, og han blev [i vinteren] 2016 døbt i [en kirke] i [en by i Jylland]. Efter udlændingelovens § 40 påhviler det en asylansøger at sandsynliggøre det asylmotiv, han påberåber sig. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren har forklaret divergerende om to væsentlige forhold, som efter hans forklaring fandt sted i hjemlandet – dels om antallet af bibler i familien, herunder hvornår disse blev taget af Sepah, dels om ansøgeren og hans bror blev anholdt dagen efter deres besøg i huskirken. Ansøgerens forklaring om, at disse divergenser/mangler beror på tolkefejl, kan ikke lægges til grund. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort de forhold, han påberåber sig at have været udsat for inden udrejsen. Flygtningenævnet finder herefter, at der påhviler ansøgeren en skærpet bevisbyrde for, at han risikerer forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet på grund af sin konversion til kristendommen i Danmark. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af ansøgerens viden om kristendommen, hans dåbsforløb og dåb, samt efterfølgende kristne aktiviteter sammenholdt med hans forklaring herom for nævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hans konversion er reel. Dette forhold sammenholdt med, at det efter de foreliggende e-mails må antages, at ansøgeren har personer, der er ham fjendtligt stemt, og som må antages også at have givet oplysninger videre til de iranske myndigheder om ansøgerens forhold, at der er en sådan risiko for, at ansøgeren vil blive forfulgt på grund af sine religiøse forhold ved en tilbagevenden til Iran, at dette ikke kan kræves. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2017/224/MGO
